Debat

Kari: Det handler om selvbestemmelse og retssikkerhed

REPLIK: Afskaffer vi retsforbeholdet, får vi rigtignok lov til at sidde med ved bordet. Vi får bare aldrig lov at rejse os fra det igen, lyder advarslen fra Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU i en replik til Ole Christensen (S). 

<div>Vi kan
skifte hele politikerbestanden på Christiansborg ud med nogle andre, hvis vi er
utilfredse med retspolitikken, og således sikrer retsforbeholdet&nbsp;demokratiet, lyder det fra Rina Ronja Kari i dagens debat.&nbsp;<br></div>
Vi kan skifte hele politikerbestanden på Christiansborg ud med nogle andre, hvis vi er utilfredse med retspolitikken, og således sikrer retsforbeholdet demokratiet, lyder det fra Rina Ronja Kari i dagens debat. 
Foto: Pressefoto/Folkebevægelsen mod EU
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rina Ronja Kari
Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Ole Christensen beder i et indlæg på Altinget 18. november nej-siden om at forholde sig til tre konkrete spørgsmål forud for afstemningen. Jeg skal med glæde besvare spørgsmålene og håber derved at opklare på hr. Christensens udbredte misforståelser.

Garanti for Europol
Christensen argumenterer med det gamle mundheld: ”Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får.” Pudsigt, at han skulle vælge netop denne formulering. 

Det er korrekt, at det er umuligt at give en endegyldig garanti for en parallelaftale med Europol. Det er dog værd at bemærke, at hans eget parti, Socialdemokraterne, som optakt til udskrivningen af folkeafstemningen afblæste forhandlingerne om en mulig parallelaftale om Europol.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Ja-siden har altså aktivt sørget for, at vi ikke ”ved, hvad vi får”. De har selv skabt den "usikkerhed", som nu er deres centrale argument for et ja til afskaffelsen af retsforbeholdet. 

Hvad ydermere gør Christensens ordvalg interessant er, at heller ikke ja-siden reelt ”ved, hvad vi får” – faktisk slet ikke.

Personligt bryder jeg mig ikke om udsigten til at have en ukontrolleret europæisk politistyrke rendende rundt. 

Rina Ronja Kari
Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Netop nu foregår der i EU forhandlinger om en omdannelse af Europol. Ét forslag i forhandlingerne går sågar på at give Europol mulighed for at dele meget følsomme oplysninger om borgere med "tredjeparter" – fx private virksomheder. 

Oles ”vi ved, hvad vi har” er dermed et ja til, at Danmark lukker øjnene, tilslutter sig fuldkomment og ellers håber på, at forhandlingerne ender, som vi gerne vil. 

Alvorlige fejl og mangler
Dommedagsfortællingen om at ryge ud af Europol vil jeg også stille spørgsmålstegn ved. 

Hvorfor skulle EU-Kommissionen nægte Danmark en parallelaftale? Hvem skulle have en interesse i ikke at samarbejde med Danmark om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. 

Når det så er sagt, er fuld deltagelse i Europol ikke nødvendigvis den rigtige løsning. Vi har de seneste dage kunnet læse, hvordan det langt fra er sandheden, at Europol optrevler pædofile netværk.

Derudover har EU’s politihund Europol også nogle alvorlige fejl og mangler. Hvis det danske politi overskrider deres beføjelser, har vi en række kontrolinstanser, som sikrer vores retssikkerhed. Går Europol over grænsen, kan vi intet gøre.

Med den retning vi ser Europol-samarbejdet tage, synes jeg, vi skal tage en kritisk debat af Europol. Personligt bryder jeg mig ikke om udsigten til at have en ukontrolleret europæisk politistyrke rendende rundt. 

Nævn én dårlig retsakt?
Det er nemt. Efterforskningsdirektivet.

Det er et grundlæggende brud på retsstatsprincipper, hvis danske statsborgere skal kunne aflyttes og ransages på anmodning fra andre stater – uden at vores egne myndigheder kan efterprøve kendelsen.

En dansk mand vil altså kunne kræves aflyttet af rumænske myndigheder for en gerning, der ikke engang er ulovlig efter dansk lov. 

EU’s medlemslande har vidt forskellige retstraditioner og grader af retssikkerhed. Rumænien blev alene i 2014 dømt 18 gange for brud på menneskerettighedskonventionen for ikke at yde retfærdig rettergang.

Stemmer vi ”ja” 3. december, vil lande som Rumænien og Italien kunne kræve danske borgere efterforsket.

Kædeansvar fremfor kontosikringsdirektiv
Ole Christensen beder derudover nej-siden om en forklaring på, hvorfor nej-siden ikke vil hjælpe fx fagforeninger med at indkræve tilgodehavender. Man kan spørge ja-siden om det samme.

Kontosikringsdirektivet, som ofte fremhæves af ja-siden, vil på grund af gensidig anerkendelse rigtignok gøre det lettere for en dansk lønmodtager at indkræve tilgodehavender hos en græsk arbejdsgiver. Ja-siden glemmer blot at fortælle, at den gensidige anerkendelse går begge veje.

Ulempen ved at risikere at få sin konto indefrosset på et spansk firmas foranledning er jo akkurat lige så stor, som fordelen ved at kunne kræve den græske arbejdsgivers konto indefrosset.

I et svar fra justitsministeren fremgår det desuden, at konkursforordningen på grund af den såkaldt "sekundære procedure" direkte vil svække danske lønmodtageres mulighed for at kunne inddrive lønkrav hos en konkursramt dansk virksomhed, hvis denne også har aktiviteter i udlandet.

Et langt mere effektivt alternativ vil derimod være at indføre lov om kædeansvar. Dette burde ligge lige til højrebenet for en socialdemokrat som Ole.

Vi kan, helt uden at overlade mere magt til EU, indføre kædeansvarsregler. Her kan vi frit bestemme, at reglerne også skal omfatte løn og dermed sikre, at der altid vil være en ansvarlig hovedentreprenør.

Bedre, mere effektive løsninger – helt uden suverænitetsafgivelse.

Spørgsmålet om, hvorfor Dansk Folkeparti ikke indgår i forligskredsen, vil jeg lade dem selv svare på.

Suverænintet og retssikkerhed
Folkeafstemningen handler om meget mere end Europol og om meget mere end de efterhånden famøse 22 retsakter.

Den handler om demokrati og selvbestemmelse. Den handler om retssikkerhed.

Afskaffer vi retsforbeholdet, får vi rigtignok lov til at sidde med til bordet. Vi får bare aldrig lov at rejse os fra det igen. Heller ikke hvis vi ikke kan lide det, der bliver serveret.

Det fremragende ved et retsforbehold er, at befolkning fortsat vil have kontrollen over retspolitikken. Det betyder, at vi kan skifte hele politikerbestanden på Christiansborg ud med nogle andre, hvis vi er utilfredse med retspolitikken.

Afskaffer vi retsforbeholdet, bliver det så godt som umuligt for borgerne at lave EU-retspolitikken om, hvis først vi har tilsluttet os.

Ole Christensen håber, ”at alle danskere, som går med en lille Martin Krasnik i maven, holder nej-siden op på de allervigtigste spørgsmål.” Det håber jeg også. Debatten om retsforbeholdet er alt for vigtig til at overlade til ja-sidens automatsvar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rina Ronja Kari

Marketings- og kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
cand.soc. i virksomhedsledelse (Roskilde Uni. 2012)

0:000:00