Klimalov og mindsteløn: Her er EU-Kommissionens første opgaver

OVERBLIK: Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet, at Kommissionen vil præsentere en række nye forslag allerede inden for sine første 100 dage.

STRASBOURG: De nye EU-kommissærer får ikke megen tid til at falde på plads i deres nye roller.

En ny deadline lurer allerede ude i horisonten for flere af dem. Deres chef, kommissionsformand Ursula von der Leyen, har nemlig på forhånd lovet, at indtil flere forslag vil være klar til offentliggørelse i løbet af 100 dage.

Derfor skal Kommissionen allerede inden begyndelsen af marts blandt andet præsentere et bud på en klimalov, en europæisk mindsteløn og en handlingsplan for kunstig intelligens.

Altinget giver dig her et overblik over alle de opgaver, som Kommissionen skal kaste sig over som noget af det første.

En europæisk grøn aftale

Et af de løfter, som Ursula von der Leyen har markedsført sig mest med, er forslag om en europæisk grøn aftale. Det er forventningen, at den vil blive et af de allerførste forslag, som den nye Kommission præsenterer. Det bliver betragtet som en mulighed, at den måske allerede vil se dagens lys, inden EU's stats- og regeringschefer samles til EU-topmøde i midten af december, hvor klima netop er på dagsordenen.

Foruden den grønne aftale vil Kommissionen også præsentere et forslag til en europæisk klimalov, der skal fastsætte en ambition om klimaneutralitet inden 2050.

Hele klimapakken skal dog ikke stå alene. Kommissionen forventes også inden for kort tid at præsentere et bud på en fond, der har til formål at sikre en fair grøn omstilling. Det skal ske i form af økonomiske kompensationer til de medlemslande, der bliver ramt mest på pengepungen af den grønne aftale.

I egenskab af sin rolle som ledende næstformand for den europæiske grønne aftale og klimakommissær bliver det hollænderen Frans Timmermans, der skal lede arbejdet med Kommissionens klimaforslag.

Handlingsplan for kunstig intelligens

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, får også travlt allerede i starten af sit nye job. Som ledende næstformand for det digitale område skal hun nemlig i løbet af 100 dage fremsætte et forslag om den europæiske tilgang til kunstig intelligens.

Herunder skal Vestager også undersøge, hvordan der i Europa kan gøres brug af de såkaldte big data, der ikke indeholder personoplysninger, til at skabe nye teknologier og forretningsmodeller.

En fælles europæisk mindsteløn

I løbet af de næste 100 dage kommer både danske politikere, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger at holde skarpt øje med EU-Kommissionen. I sine egne politiske retningslinjer for EU-Kommissionen, som Ursula von der Leyen skrev i juli, fortalte hun, at der vil blive præsenteret et lovforslag, der skal sikre, at "enhver lønmodtager i Unionen har en rimelig mindsteløn".

Det har fået alle alarmklokkerne til at ringe hjemme i Danmark, hvor den danske model betyder, at der ikke lovgives om forholdene på arbejdsmarkedet. Blandt politikerne, fagforeningerne og arbejdsgiverne er der en frygt for, at forslaget fra EU-Kommissionen vil skade den danske model.

Det er luxembourgeren Nicolas Schmit, der er kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, som skal stå i spidsen for formuleringen af forslaget. Han har under sin høring i Europa-Parlamentet forsikret de danske parlamentarikere om, at det ikke bliver et forslag, der vil komme i konflikt med den danske model.

Men det er ikke givet, at det så enkelt endda at skrue sådan et forslag sammen. Derfor holder Danmark alligevel vejret og venter spændt på, hvordan forslaget ender ud.

Gennemsigtighed om lønforskelle

I sine politiske retningslinjer lovede Ursula von der Leyen også, at hun i løbet af de første 100 dage vil fremlægge et forslag til, hvordan der kan sikres løngennemsigtighed på det europæiske arbejdsmarked.

Det skal afhjælpe problemet med, at der fortsat ikke er ligeløn blandt kvinder og mænd i Europa.

En kræfthandlingsplan

I sin tale til Europa-Parlamentet onsdag løftede Ursula von der Leyen sløret for endnu et nærtforestående forslag. Hun garanterede ikke, at det vil komme inden for lige præcis 100 dage. Men det vil komme tidligt i starten af året, sagde hun.

Det er en handlingsplan for kampen mod kræft, som den nye sundhedskommissær, Stella Kyriakides fra Cypern, skal stå i spidsen for.

Konference om Europas fremtid

En anden ting, der er lige om hjørnet, er den kommende konference om Europas fremtid. Den vil ikke nødvendigvis blive sat i gang inden for 100 dage, men den skal efter planen starte i løbet af næste år og fortsætte to år frem.

Formålet med den såkaldte konference er at give europæerne mulighed for at dele deres meninger om Europas fremtid. Det er dog endnu uvist, hvordan det skal forløbe i praksis, og det bliver op til næstformand for demokrati og demografi, kroaten Dubravka Šuica, at strikke det sammen.

Forrige artikel Direktør: Uden flere ulandseksperter i EU kan Danmark miste indflydelse på Unionens bistandsmidler Direktør: Uden flere ulandseksperter i EU kan Danmark miste indflydelse på Unionens bistandsmidler Næste artikel Uenige parlamentarikere: Er EU’s nye chefer grønne nok? Uenige parlamentarikere: Er EU’s nye chefer grønne nok?
Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

PARLAMENTET#83: Statsministeren ”svinger godt” med Trump, sagde hun under denne uges NATO-topmøde. I næste uge bliver det så EU's tur til at holde topmøde, og der kaster Frederiksen sig igen ind i den hårde budgetdebat. Hør Danmarks nye EU-ambassadør fortælle om en dagsorden fyldt med penge, klima og fremtidssnak.