Jeppe Kofod
Jeppe Kofod håber på, at han fra Europa-Parlamentet kan være med til at forbedre forholdene for Europas lønarbejdere. (Foto: Socialdemokraterne.dk)

Kofod: Der skal være plads til nationale værn om velfærden

15. maj 2014 kl. 3:00
EP-INTERVIEW: EU skal sikre lønmodtagernes rettigheder og ikke blive en social union. Det mener Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, som er tilhænger af nationale optjeningskrav til velfærdsydelser.
| Flere
I 16 år har Jeppe Kofod siddet i Folketinget. Første gang han blev valgt ind på Tinge, var han ikke engang fyldt 24 år. I dag er han 40 år, og placerer sig et sted imellem at være politisk talent og garvet politiker.

Hans store passion er skak og udenrigspolitik, og hans politike mentor har været Mogens Lykketoft (S). Nu får Jeppe Kofod så chancen på en større politisk scene end kun den danske: Som stastministerpartiets spidskandidat til Europa-Parlamentet er han selvskrevet til at blive valgt og til at få en betydelig post i det store europæiske parlament efterfølgende.

Hans forgænger, fødevareminister Dan Jørgensen (S), havde en nøgleposition i det magtfulde Miljøudvalg i Europa-Parlamentet. Hans forgænger igen var tidligere stastminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der brugte tiden i Parlamentet som fortaler for et opgør med kapitalfondene.

Jeppe Kofod vil bruge sit mandat på at holde de europæiske arbejdsgivere i ørerne. Alt for mange europæere arbejder i dag under for dårlige vilkår, og det kræver fælles europæiske regler at få ryddet op i det, mener Jeppe Kofod.

"Vi har et indre marked i Europa, men vi har endnu ikke en ordentlig beskyttelse af, at lønmodtagere sikres ordentlig løn og ordenlige arbejdsvilkår," siger den socialdemokratiske spidskandidat.

Vil kæmpe for lønmodtagerne
Det er alt for nemt at udnytte den vandrende arbejdskraft i Europa, mener Jeppe Kofod, som derfor ønsker at arbejde med EU's arbejdsmarkedspolitik i Europa-Parlamenet. Ikke mindst for nye regler imod løndumping.

"Jeg er vokset op på Bornholm under afslutningen på Den Kolde Krig og har oplevet Vest- og Østeuropa blive samlet. Jeg mener virkelig, at EU stadig handler om fredens projekt, men det handler også om at sikre rammerne for det gode liv. Vi har i dag et indre marked med 28 lande og over 500 millioner mennesker, og vi regulerer varer og tjennesteydelser rigtig meget. Men vi har ikke været gode nok til at sikre, at mennesker også arbejder på ordentlige vilkår. Derfor er ordentlig løn og arbejdsvilkår en mærkesag for mig," siger Jeppe Kofod.

Med til mærkesagerne hører også, at der skal skabes flere arbejdspladser i et Europa, der så småt er på vej ud af en langvarig økonomisk krise. En krise, som ikke mindst har ramt de yngste på Europas arbejdsmarked.

Konkret vil Kofod have justeret på EU's ungdomsgaranti, så alle unge under 30 år højst må gå ledig i fire måneder. Han vil også gerne have, at penge fra EU's landbrugsstøtte kan gå til praktikpladser. Og så vil han have, at de europæiske penge til energi bruges internt i Europa og ikke på Rusland eller de arabiske lande.

"Der er mange lavthængende frugter inden for energiområder. I dag er der kun tre procent af den producerede energi i Europa, som bliver solgt over grænserne. Så når vi har overskud af vindenergi, så kan den ikke rigtig blive solgt. Der er også en masse jobpotentiale i energirenoveringer af bygninger, og vi skal arbejde for at få udbredt den danske model for fjernvarme til andre lande. Så der ligger store muligheder i at skabe grønne arbejdspladser," siger Jeppe Kofod.

Rimeligt med optjeningskrav
Meget af den danske valgkamp har handlet om jordbærplukkere, der får adgang til danske velfærdsydelser. Og Jeppe Kofod har også selv spillet ind. For den socialdemokratiske spidskandidat er det nemlig ikke en diskussion, man skal ignorere, selvom de økonomiske konsekvenser hidtil ikke været overvældende.

"Jeg synes, det handler om noget grundlæggende. Nemlig at EU skal være et arbejdsfællesskab, hvor vi sikrer gode rammer for lønmotagerne. Men det er et arbejdsfællesskab, det er ikke en social union, hvor vi skal have ensrettet velfærdssystemerne," siger Jeppe Kofod.

Hans position er noget mere skarp end regeringens, der blandt andet i sagen om børnecheck til EU-borgere har valgt at ignorere et flertal i Folketinget uden om regeringen. I regeringen har man i stedet konstateret, at det danske optjeningsprincip strider mod EU-retten, og så har man tilpasset administrationen af børnechecken efter det.

Jeppe Kofod advarer derimod om, at det europæiske samarbejde ender med at betyde, at de europæiske velfærdsmodeller blevet presset til at tilpasse sig efter EU, indtil de bliver helt ens.

"Den vej ønsker jeg ikke. Jeg ønsker, vi bevarer vores selvbestemmelsesret over vores velfærdsmodel. Derfor er det også rimeligt med nogle nationale optjeningsregler. Vi skal have EU-regler, som tager højde for, at vi kan bevare forskellige velfærdssystemer i Europa," siger Jeppe Kofod.

Og heri ligger også forskellen til de borgerlige partier, som vil have, regeringen tager en sag ved EU-Domstolen. De borgerlige partier har jo selv været med til at vedtage de EU-regler, som de nu ikke kan lide. Men de skal så laves om i EU, andet er ikke rimeligt, mener Jeppe Kofod.

Tilhænger af finansskat
En helt anden ting som også ville være rimeligt ifølge den socialdemokratiske spidskandidat er en afgift på finansielle transaktioner, en såkaldt finansskat. Ideen er varm i Europa-Parlamentet, hvor man særligt i den socialdemokratiske gruppe i mange år har været store tilhængere af at få begrænset den vildeste finansspekulation.

Men den danske regering er imod, at den indføres i EU. Den skal indføres "globalt", før det er en god ide, hedder det fra regeringen. Noget, som næppe er praktisk muligt i en nær fremtid - hvis overhovedet på noget tidspunkt.

"Jeg synes, det er en god ide at begrænse spekulation på finansmarkedet. Og jeg er også tilhænger af forslaget med en afgift på transaktioner i EU. Men jeg respekterer regeringens beslutning," siger Jeppe Kofod.

Havde du gerne set, at regeringen støttede den linje, de europæiske socialdemokrater har?

"Der er to partier i regeringen, som skal være enige, og jeg respekterer det kompromis. Hvis Socialdemokraterne havde været alene, så gik vi ind for en europæisk finansskat. Der er forskelle på os og De Radikale. De går ikke ind for en finansskat i EU, det gør vi," siger Jeppe Kofod.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted den 25. maj.

Altinget.dk stiller i en række interview frem mod valget til Europa-Parlamentet skarpt på partiernes spidskandidater. Dette er den næstsidste, og den sidste i rækken er med Venstres Ulla Tørnæs og kan læses på tirsdag.

Dokumentaion Tre korte til kandidaten

Hvilket udvalg vil du sidde i, hvis du bliver valgt?
"Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan vores gruppe bliver sammensat, men vi vil gå efter at være med i nogle af de tunge klassiske udvalg: altså økonomiudvalget, beskæftigelsesudvalget, miljøudvalget, industriudvalget og Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse."

Hvad bliver dine mærkesager?
"Det er først og fremmest, at vi får investeret noget mere i at få flere i job igen. Vi har over 26 millioner arbejdsløse i Europa, 7,5 millioner unge under 25 år. Så at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, det er det allervigtigste. Til det hører også, at min mærkesag er at kæmpe imod løndumping og sikre, at lønmodtagerne ikke bliver udnyttet af virksomhederne, som vi har set alt for ofte både i Danmark og i Europa."

Hvilken europæer ser du som et forbillede?
"Jeg vælger en, som jeg mener er rigtig spændende lige nu, og som kommer til at betyde meget for Europa: Det er Thomas Piketty - den franske økonom, som har sat fokus på et stort problem, nemlig ulighed. En stigende ulighed i verden, og ikke mindst i Europa. Det her med, at folk som har meget kapital, deres formuer vokser, mens almindelige mennesker, der går på arbejde hver dag og knokler for en almindelig løn, de sakker bagud. Han sætter fokus på, at vores økonomi ikke nok belønner dem, som gør et hårdt stykke arbejde, men belønner dem, som bare har kapital - de arbejdsfrie indkomster som arv."

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK