Kofod: Trump skal bestå sin første europæiske eksamen

DEBAT: Når den amerikanske præsident Trump gæster Europa til sit første NATO-topmøde, er det samtidig en eksamen for præsidenten, der umiddelbart ikke besidder de egenskaber, der skal til for at håndtere de verserende dilemmaer i NATO, mener Jeppe Kofod (S). 

Af Jeppe Kofod
Medlem af Europa-Parlamentet

Det hele bliver nyt, når Præsident Trump for første gang mødes med sine NATO-allierede den 25. maj i Bruxelles. Efter års forsinkelser og betragtelige budgetoverskridelser kan lederne af verdens suverænt stærkeste forsvarsalliance endelig indtage NATOs nye hovedkvarter i Bruxelles.

Men ikke kun rammerne og visse af deltagerne er nye. Formatet bliver også nyt. Særligt tilpasset den nye store dreng i klassen, Donald Trump, som efter sigende ikke kan holde koncentrationen længere end fem minutter ad gangen.

NATO-topmøde med støttehjul
Foreign Policy beretter, at de øvrige NATO-ledere er blevet opfordret til at holde korte indlæg på højst 2-4 minutter. For at undgå at den amerikanske præsidents tålmodighed sættes på for stor en prøve. Derfor barberes programmet ned og den traditionelle fælleserklæring er på forhånd dømt for besværlig og langmodig at forhandle sig frem til. Det bliver et NATO-topmøde med støttehjul på.

Resultatet af Trumps første NATO-møde er reelt en eksamen for manden, der skulle være leder af den frie, vestlige verden. For der er rigeligt at snakke om i NATO.

Trump har selv gjort spørgsmålet om forsvarsudgifter til det springende punkt. Her vil det formentligt lykkes ham at få de øvrige allierede til at betale ved kasse ét – for eksempel har Lars Løkke i forvejen forsikret den amerikanske forsvarsminister om, at han nok skal tage til Bruxelles iført spenderbukser – men det er absolut ikke en sag, Trump vinder hverken venner eller goodwill på.

Også Ruslands-spørgsmålet risikerer at splitte NATO-landene. Mens NATOs østeuropæiske medlemmer skeler nervøst mod et stadigt mere aggressivt Kreml, træder den danske regering på æggeskaller i sagen om, hvorvidt man skal give tilladelse til en ny russisk gasledning gennem dansk farvand.

I den anden ende af NATO-butikken er Tyrkiets leder, Erdogan, blevet gode venner med Putin. De har til dels sammenfaldende interesser i at vende særligt de europæiske lande ryggen. Og ikke mindst i at have en anden stærk mand at spejle deres trodspolitik i.

NATO risikerer sin politisk vægt
Kort sagt: Man aner konturerne af brudflader i alliancen. Hvis ikke de ulmende menings- og interesseforskelle kan forenes, risikerer alliancen at miste politisk vægt. Syrien-konflikten er i forvejen et eksempel på, hvordan flere NATO-allierede er aktivt engagerede – men langt fra altid koordinerede i indsatsen.

Derfor må de interne spændinger tales igennem, dulmes og lægges til ro. Det kræver tålmodighed, diplomatisk forståelse og kompromisvilje. Tre egenskaber som alliancens absolut vigtigste leder, Præsident Trump, åbenlyst ikke besidder, hvis man skal dømme ud fra topmødeforberedelserne.

Består Trump ikke sin europæiske eksamen, så vil det være en eklatant understregning af, at Europas lande først og fremmest må feje for egen dør. Og dét synes den anden nye dreng i klassen, den franske præsident, Emmanuel Macron, at være helt parat til. Macron er, ret beset, også til sin første europæiske eksamen som statsmand. Men i modsætning til Trump har han valgt at gå til gruppeeksamen med Merkel som læsekammerat. Det er en lidt kedeligere proces, men det ser ærligt talt noget mere lovende ud end Trumps uforberedte one-man-forestilling.

Forrige artikel Margrete Auken: Vi må sammen finde løsninger på Brexit Margrete Auken: Vi må sammen finde løsninger på Brexit Næste artikel Tænketank: Illusionen om frihandel Tænketank: Illusionen om frihandel