Kommende EU-formænd kæmper med dårligt rygte

EU-VAGTSKIFTE: Forventningerne er i bund til den slovakiske regering, der om få uger overtager posten som formandsland i EU. Men de kan overraske, vurderer ekspert.

Den slovakiske premierminister, Robert Fico (t.v), mødtes onsdag i Bruxelles med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, inden Slovakiet overtager styringen i EU's Ministerråd 1. juli.
Den slovakiske premierminister, Robert Fico (t.v), mødtes onsdag i Bruxelles med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, inden Slovakiet overtager styringen i EU's Ministerråd 1. juli.Foto: EU-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en del bekymring over det slovakiske formandskab, som fra 1. juli og seks måneder frem for første gang skal styre begivenhederne i EU’s Ministerråd.

Ud over almindelige nervøsitet over, at et land, der aldrig har siddet i formandsstolen før, skal have ansvaret midt i den måske mest tumultariske periode i EU-samarbejdets historie, har landets premierminister, Robert Fico, også gjort sit til at kaste brænde på bålet.

Det er sket ved blandt andet at trække EU-systemet for Domstolen for at få underkendt bindende flygtningekvoter, der blev besluttet sidste år, hvilket har fået mange til at tvivle på slovakkernes evner til at fungere som upartisk mødeleder på et tidspunkt, hvor spørgsmål om migration og asyl stadig står helt øverst på EU-dagsordenen.

Troværdigheden på det punkt er heller ikke blevet hjulpet af, at premierministeren i sidste uge erklærede, at islam ”ingen plads har i Europa”, og at Slovakiet må forhindre ”titusindvis af muslimer fra at komme og gradvist ændre vores lands karakter”.

”Der er meget dårlig stemning omkring formandskabet og meget lave forventninger til regeringen, særligt når det kommer til migrationsdagsordenen, hvor de bliver set som nogle af ballademagerne,” siger Milan Nič, der er leder af europaprogrammet og forskningsdirektør hos Central European Policy Institute i Bratislava.

To tunger virker ikke
Nič understreger, at Ficos udtalelser, der er i høj kurs hos støtterne af hans venstre-populistiske Smer-parti, var møntet på hjemmepublikummet, hvilket gav bagslag, da de bevægede sig ud over landegrænserne.

”Det er hans stil. Han kan ikke lide udenrigspolitik, og det her var bare en fejl. Men en fejl, som diplomaterne kommer til at skulle tage sig af over de næste tre uger,” siger forskningsdirektøren.

Han mener dog, at slovakkerne er bedre end deres rygte, og at de, der for alvor skal stå med fingrene nede i substansen under formandskabet, har en god chance for at modbevise de bange anelser.

Særligt i lyset af, at det primært er rugbrødsarbejdet blandt fagministre, som et formandskabsland i dag tager sig af, mens regeringscheferne er trængt i baggrunden af den faste formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

”Premierministeren er en belastning, og hans evner til at opnå konsensus på EU-plan er begrænsede. Men formandskabet vil blive kørt af andre mennesker,” siger Milan Nič og peger på folk som landets statssekretær for EU, Ivan Korčok, der har en lang fortid som EU-ambassadør bag sig, samt udenrigsminister Miroslav Lajčák, der også har en baggrund som international karrierediplomat og er officiel kandidat til at blive FN’s næste generalsekretær.

Gjort stort arbejde
Den slovakiske regeringstop var i denne uge i EU-hovedstaden for at mødes med nøglespillere i Bruxelles-boblen.

Ved et møde hos tænketanken European Policy Centre lovede udenrigsministeren, at slovakkerne ville gøre deres bedste for at være en ”ærlig mægler” i alle spørgsmål, og at de var forberedt til fingerspidserne.

”Vi startede forberedelserne for fire år siden. Vi har fordoblet antallet af medarbejdere i Bruxelles til over 200 og efteruddannet 1200 embedsmænd i Bratislava, så nu mangler vi bare de sidste detaljer,” sagde Miroslav Lajčák.

Ikke tag selv-bord
En af de detaljer, de mangler, er selve formandskabsprogrammet. Og det bliver heller ikke offentliggjort, før der er kommet klarhed over én stor ubekendt faktor, der overskygger alt andet. Nemlig udfaldet af folkeafstemningen i Storbritannien 23. juni, der skal afgøre, om briterne fortsat vil blive i EU.

”Det vil være den mest alvorlige begivenhed, der er opstået, siden Slovakiet blev medlem af klubben,” sagde Lajčák, der gjorde klart, at han er ”mentalt ude af stand til at forestille sig andet end et ja” fra briterne.

”Jeg håber, at det kan blive et vendepunkt i det ubehag, der har været omkring Europa. Og hvis det går godt, så kan det give en ny dynamik til EU,” sagde han og fortsatte:

”Det vigtige er at få slået fast, at EU er en union af 28 lande og ikke nogen tag selv-model.”

Vil ikke bremse flygtningespørgsmål
Lajčák lover også, at slovakkerne ikke vil lade deres hjemlige holdninger stå i vejen for forhandlingerne om reformen af det europæiske asylsystem, inklusive muligheden for at opfinde en permanent flygtningefordeling, der ligger på bordet.

”Vi ignorerer ikke spørgsmålet om kvoter. Vi er parate til at fortsætte diskussionerne, men det skal være i en europæisk ånd, uden at man sætter folk i bås og uden anklager,” sagde Lajčák, der dog understregede, at det er et svært spørgsmål, som mange lande har problemer med.

Han peger også på, at der andre ting på migrationsdagsordenen, som kommer til at fylde, for eksempel at færdiggøre arbejde om en ny europæisk grænse- og kystvagt og videreføre flygtningeaftalen med Tyrkiet.

”Vi ønsker at diskutere migrationsspørgsmålet i hele sin kompleksitet og helhed. Vi vil særligt fokusere på de områder, hvor vi kan blive enige, så vi kan overkomme følelsen af fragmentering i Europa,” sagde han.

Orbáns fætre
Forskningsdirektør Milan Nič hos Central European Policy Institute i Bratislava mener også, at slovakkerne er godt forberedt til at overtage EU-faklen. Han peger på, at de har haft masser af kontakt med briterne og med andre kernelande, så de er klar til at tackle udfaldet af 23. juni, uanset hvad resultatet bliver.

Han påpeger også, at det politiske klima i landets nye koalitionsregering, som kom til i marts, er noget blidere stemt over for EU, end da Ficos Smer-parti sad alene på magten.

”Min mavefornemmelse siger, at det måske er godt at starte med et så dårligt – og også uretfærdigt dårligt – rygte. For lige nu bliver vi set som Viktor Orbáns fætre, hvilket ikke passer. Det faktum, at der er en ny regeringskoalition, som er mere proeuropæisk og mere solidarisk med flygtninge, har de bare ikke fået kommunikeret ud,” siger Milan Nič.

Dokumentation

Slovakkernes prioriteter

Økonomien: Slovakkerne vil have fokus på jobskabelse, den såkaldte EFSI-investeringsplan, kapitalmarkedsunionen og en midtvejsevaluering af EU’s syv-årige budget, så det med den slovakiske udenrigsminister, Miroslav Lajčáks, ord ”reflekterer de aktuelle udfordringer”. Ifølge udenrigsministeren er der ”stadig store huller i arkitekturen” i EU’s økonomiske samarbejde, som der også skal ses på. Formandskabet forudser også, at bekæmpelse af skattely og kreativ skattetænkning får en vigtig plads.

Udbygning af det indre marked: Der skal ske mere på det digitale indre marked på områder som geografisk blokering, portabilitet og dataroaming, hvor der ifølge udenrigsministeren stadig er ”uudnyttet markedspotentiale”. Alt efter udfaldet på folkeafstemningen i Storbritannien vil også arbejdskraftens frie bevægelighed kommer i spotlightet, hvor EU-Kommissionen forventes at komme med flere udspil. Slovakkerne har sammen med Danmark og ni andre lande sendt et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen om EU’s udstationeringsdirektiv, der kan komplicere forhandlingerne. Ifølge Lajčák gælder det nu om at få ”en diskussion frem for mere splittelse” på området.

Slovakkerne vil også have mere fokus på energiunionen. ”Når det kommer til energi, er vi ikke en union. Vi tillader os selv at blive splittet, leget med og nogle gange endda afpresse, og vi betaler forskellige priser for det samme produkt. Det er ikke normalt,” lyder det fra Lajčák. Han er også stærkt kritisk over for det kontroversielle tysk-russiske gasprojekt Nord Stream 2, som han mener, er i strid med EU’s mål om at skabe et fælles energimarked og fjerne sig fra én dominerende udbyder. ”Vi kan ikke lide det projekt." "Vi ser ikke noget økonomisk behov for det, til gengæld er der negative politiske implikationer,” siger han.

Migration: Eksterne grænser og asylsystem: ”Vi vil ikke bare være krisebestyrere” er meldingen fra udenrigsministeren, når det kommer til migrationsspørgsmålet. ”Det er et svært emne, som EU står meget delt på. Men der er et antal områder, hvor vi står sammen: på såkaldte intelligente grænser, genetableringen af Schengen, registrering af migranter, returpolitikker og samarbejde med tredjelande,” siger Lajčák. Fokus vil ligge på, at EU’s grænse- og kystvagt bliver virkelighed inden årets udgang og genetablering af Schengen-området, der efter Kommissionens plan skal være sket i november. Desuden ønsker Lajčák at bringe Rumænien og Bulgarien ind i Schengen-folden, hvilket har været blokeret i årevis. ”Det er på høje tid. Og det er endnu mere presserende i lyset af migrationskrisen,” siger han.

Globale udfordringer: Slovakkerne ønsker at fokusere på de østlige naboer med tryk på stabilitet og reformer og i syd på de lande, der er med til at skabe migrationspres på EU ved at give dem udviklingsstøtte, der skal få dem til at holde deres egne borgere hjemme. ”Vi ved fra egne erfaringer, at støtte hjælper,” siger Lajčák, der også peger på EU-Tyrkiet-aftalen som ”en hjørnesten i opstemningen af flygtningestrømmene”.

Slovakkerne vil også have fokus på frihandelsaftaler, herunder at få afsluttet aftalen med Canada og helst også med USA, selv om der her, ifølge Lajčák, er tale om, at der skal ske store fremskridt inden for få uger, hvis det skal lykkes. ”Vi må modarbejde det anti-amerikanske klima,” understreger udenrigsministeren, der også gør klart, at han ønsker en ambitiøs aftale. ”TTIP light er ikke en mulighed,” siger han.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00