EU-Kommissionen vil tage den globale førertrøje i ræset om kunstig intelligens

BRUXELLES: ”Kunstig intelligens er kommet for at blive.”

Sådan siger Elzbieta Bienkowska, kommissær med ansvar for det indre marked, på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag, når streamingtjenester giver forslag til film, man måske ville synes om, eller når Google skal oversætte fra et sprog til et andet.

Og nu skal EU til at poste nogle flere penge i projekter, der kan udvikle teknologien, så unionen kan blive førende globalt. Netop derfor er det vigtigt, at EU samtidig sætter en standard for kunstig intelligens, lyder det fra Kommissionen.

Når kunstig intelligens bliver den ultimative beslutningstager, er der en risiko for, at forbrugere kan blive efterladt forsvarsløse i mødet med misinformation og diskrimination.

Monique Goyens
Generaldirektør, Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC)

”Det her er en af de vigtigste ting for vores industri og for os som europæisk samfund,” siger Elzbieta Bienkowska og fortsætter:

”Vi må sikre, at reglerne er etiske, sikre og effektive. Vi vil have et Europa, der leder i et hårdt globalt ræs om førerskab.”

Kommissionen har derfor præsenteret sin meddelelse på området, der forklarer, hvor EU er på vej hen, når det kommer til kunstig intelligens.

Og kilder i Kommissionen fortæller, at kunstig intelligens bliver et centralt emne i udspillet til EU's næste flerårsbudget, der præsenteres i løbet af foråret.

Kommissionens tilgang er bygget op på tre ben: Man vil have bedre økonomisk støtte til området, forberedelse på de socioøkonomiske forandringer af samfundet og sikre et etisk og juridisk grundlag.

Læs hele Kommissionens pressemeddelelse her.

Milliarder skal sætte EU forrest
Den økonomiske støtte skal sikre, at offentlige og private aktører i EU kan følge med i teknologiræset, så unionen kan gå forrest i udviklingen, der i dag foregår primært i USA og Kina.

Helt konkret opfordres der til en øget offentlig og privat investering på 20 milliarder euro fra nu og indtil 2020, og Kommissionen vil selv poste 1,5 milliarder euro i kunstig intelligens fra EU's forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020. Det forventer man vil udløse yderligere finansiering på 2,5 milliarder euro fra eksisterende offentlig-private partnerskaber.

Derudover vil Kommissionen bruge Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer til at give virksomheder rådgivning i investeringsmuligheder på området. Den rådgivning skal ifølge Kommissionen munde ud i en samlet investering i kunstig intelligens fra virksomheder på mere end 500 millioner euro.

Det høster ros fra Dansk Erhverv, der repræsenter en række små og mellemstore virksomheder.

”Der, hvor det bliver relevant for dem, er, når det bliver dagligdagsteknologi. Derfor er det kærkomment at tænke i større investeringer,” siger digital chef Janus Sandsgaard, der dog har svært ved at forholde sig til begrebet kunstig intelligens:

”Det er et skraldespandsbegreb for alt muligt. Den almindelige, lille danske virksomhed laver ikke et stort investeringsprojekt i kunstig intelligens som sådan, men i ting, hvor kunstig intelligens er en del af det.”

Forberedelsen på de socioøkonomiske forandringer er det andet ben og indeholder en opfordring til medlemstaterne til at modernisere uddannelsessystemerne, så næste generation kan fungere og arbejde med den nye teknologi.

Derudover vil Kommissionen støtte nye uddannelsesprogrammer ved hjælp af Den Europæiske Socialfond og skabe partnerskaber mellem erhvervsliv og uddannelser, så færdighederne bliver i Europa.

BEUC: For lidt fokus på diskrimination
Det sidste ben skal sørge for, at kunstig intelligens bliver udviklet etisk og juridisk forsvarligt. Kommissionen nævner selv, at de etiske spilleregler ikke skal ændres, når teknologien gør det.

Blandt andet er der i dag love mod diskrimination, men hvis computeren tager beslutninger baseret på input fra en bestemt befolkningsgruppe, er der risiko for, at beslutningerne kun tager hensyn til flertallet.

Det er en problemstilling, som Kommissionen ikke besvarer ordentligt, mener Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC).

”Når kunstig intelligens bliver den ultimative beslutningstager, er der en risiko for, at forbrugere kan blive efterladt forsvarsløse i mødet med misinformation og diskrimination,” siger generaldirektør Monique Goyens i en pressemeddelelse, hvor hun opfordrer EU til at lave politik på området.

Janus Sandsgaard er dog anderledes rolig, når det kommer til spørgsmålet om diskrimination.

”Den største fare med kunstig intelligens er, at vi bliver bange for den, inden vi kommer i gang med at bruge den, fordi vi har set for meget dystopisk science fiction,” siger han og understreger, at han ikke er bekymret, så længe det er demokratiske stater, der regulerer teknologien.

EU’s forskningskommissær, Carlos Moedas, bringer også spørgsmålet om diskrimination op under pressemødet.

”Man kan se mod fremtiden og tro, at man kommer til at have de bedste videnskabsmænd til at udvikle kunstig intelligens. Men hvis alt data er, som den er i dag, hvor det meste er hvide mænd, så vil alle resultater fra kunstig intelligens være forudindtaget,” siger han.

Kommissionen lover en plan for etiske retningslinjer inden udgangen af 2018 og og juridiske retningslinjer i midten af 2019.

”Kommissionen tager her et stort skridt,” siger Carlos Moedas.