Kraka: Dyrere CO2-kvoter er en rigtig god nyhed for klimaet og økonomien

KOMMENTAR: Kvotemarkedet for CO2-udledning er økonomers våde drøm om en god og effektiv måde at nå klimamålene på, men en prisstigning er nødvendig for at effektivisere systemet, skriver tænketanken Kraka.

Prisen på CO2-kvoter på EU's kvotemarked var for godt et år siden cirka 40 kroner per ton, men er siden steget til omkring 150 kroner per ton. Det er en rigtig god nyhed for klimaet og for økonomien.

Idéen med kvotemarkedet er, at EU udsteder et antal kvoter svarende til den CO2-udledning, man politisk kan blive enige om. Da kvoterne kan handles, bliver omkostningerne ved at nå målet lavest mulige: Hvis det er billigere for en elproducent at reducere sin CO2-udledning end at købe en kvote, vil producenten reducere udledningen. Hvis det er dyrere, vil producenten købe en kvote frem for selv at reducere. På længere sigt tilskynder systemet også til en grøn omstilling til lavest mulige omkostninger. Derfor er kvotemarkedet økonomers våde drøm om en god og effektiv måde at nå klimamålene på.

Kvotemarkedet har imidlertid hidtil ikke tilskyndet nævneværdigt til grøn omstilling. Der har været for mange kvoter, hvilket har ført til meget lave kvotepriser og dermed en ringe gevinst ved at investere i nye grønne teknologier.

Det har derfor været afgørende for kvotepriserne, at EU i starten af året har reformeret kvotemarkedet således, at overskydende kvoter nu tages ud af markedet, det presser prisen op.

Ratificeringen af Parisaftalen i slutningen af 2016 sender et signal om, at klimaomstillingen nu tages alvorligt i EU og store dele af resten af verden. Hvis tograders-målsætningen skal nås, skal vi på sigt helt ophøre med at udlede CO2, det vil sige, EU må før eller siden reducere antallet af CO2-kvoter markant og til sidst slet ikke udstede flere kvoter. Det vil presse kvoteprisen yderligere op.

På den længere bane skal blandt andet transportsektoren med al sandsynlighed helt eller delvist omstilles til el som drivmiddel. Det vil isoleret set forøge efterspørgslen efter el, hvilket kan presse kvoteprisen yderligere op.

Omvendt bliver de grønne teknologier markant billigere i disse år, og den forøgede sikkerhed om klimaomstillingen gør investeringer i grønne teknologier mindre usikre end tidligere. Det trækker i retning af flere grønne investeringer og dermed et reduceret behov for indkøb af CO2-kvoter. Det presser isoleret set CO2-kvoteprisen ned.

Det er således usikkert, om kvoteprisen vil forblive på sit nuværende forholdsvis høje niveau. Men det er en rigtig god nyhed, at kvotemarkedet efter mange års udskældning nu langt om længe har vist sit værd. Det åbner også for nye perspektiver for at udvide kvotemarkedet:

Inden for EU kan man blandt andet inkludere transportsektoren, således at benzinselskaberne skal købe kvoter svarende til deres benzinsalg. Selskabernes forøgede omkostninger vil sætte sig i benzinprisen og dermed tilskynde bilisterne til at vælge grønnere transportløsninger. Ligeledes vil andre virksomheder kunne omfattes, så omkostningsminimering sikres på tværs af brancher.

Og hvis man tillader lande uden for EU at træde ind i kvotemarkedet, kan omkostningerne ved at nå klimamålene minimeres for en endnu større landegruppe. De ekstra lande må dog forpligte sig til lige så ambitiøse klimamål som EU-landene, da det ellers kan føre til kraftigt faldende kvotepriser og dermed atter en begrænset grøn omstilling.

Det er afgørende for tilslutningen til den grønne omstilling, at omkostningerne ikke bliver for høje. Det bidrager et velfungerende kvotemarked til, og de højere kvotepriser beviser, at kvotemarkedet ikke kun fungere i teorien. Derfor er de højere kvotepriser en rigtig god nyhed for såvel klimaet som økonomien.

--------

Jens Hauch (1969) er uddannet cand.polit. (Københavns Universitet, 1995), ph.d. (Københavns Universitet) og fungerer som vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka.

Forrige artikel Jens Chr. Grøndahl: Au revoir, François Jens Chr. Grøndahl: Au revoir, François Næste artikel Jens Chr. Grøndahl: Hvis politikerne ikke vil tale om Europa, må vi selv gøre det Jens Chr. Grøndahl: Hvis politikerne ikke vil tale om Europa, må vi selv gøre det
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Stop al den udenoms-snak

    Luk flyvepladser og luk tankstationer.

Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

TOPMØDE: Trods kontant afvisning har den britiske premierminister ikke opgivet at få EU-hjælp til at sælge sin Brexit-aftale derhjemme. Men de øvrige EU-lande har nu mere travlt med slag om migration, økonomiske reformer og det næste langtidsbudget.