Krav om øget åbenhed blandt EU-ministre
DEMOKRATI: Åbenhedsfortalere klager over mangel på transparens og dokumentation, når nationale politikere diskuterer europæisk lovgivning, og de kræver øget indblik i beslutningstagningen i EU’s Ministerråd.
Med en mørklagt beslutningsproces giver du næring til den opfattelse, som mange har, og som populistiske kræfter puster til, om at EU styres af en elite, der træffer beslutninger bag lukkede døre. Vil du bryde med den opfattelse, må du tillade mere åbenhed.
Emily O'Reilly
EU's ombudsmand
Af Andreas Liljeheden, Altinget | Sverige
”Med en mørklagt beslutningsproces giver du næring til den opfattelse, som mange har, og som populistiske kræfter puster til, om at EU styres af en elite, der træffer beslutninger bag lukkede føre. Vil du bryde med den opfattelse, må du tillade mere åbenhed,” siger den europæiske ombudsmand, Emily O’Reilly, til Altinget i Bruxelles.
Ombudsmanden, som har til opgave at undersøge forvaltningen i EU’s institutioner, peger på EU’s Ministerråd som den mest lukkede EU-institution. Hun mener, at det største problem er, at man som udenforstående har svært ved at kontrollere, hvad repræsentanter for et specifikt medlemsland har af holdning til forskellige sagsspørgsmål.
Ministerrådet
Ministerrådet vedtager EU’s love - som oftest sammen med EU-Parlamentet. Institutionen består af nationale ministre fra medlemslandene, som træffer beslutninger for regeringernes egen regning. Finansministrene træffer beslutninger om økonomiske spørgsmål. Miljøministrene om miljø og så videre.
Det er sjældent, at ministrene selv diskuterer detaljerede sagsspørgsmål. I de allerfleste tilfælde er banen kridtet op af lavere rangerende embedsmænd eller ambassadører, og ministrene kan kort og godt godkende det, som ligger på bordet.
Den europæiske ombudsmand
Ombudsmanden, i øjeblikket irske Emily O’Reilly, holder opsyn med forvaltningen i EU’s institutioner. EU-borgere eller folk bosat i EU samt virksomheder og organisationer kan klage til ombudsmanden.
Denne har ret til at starte undersøgelser, kræve handling og kalde EU-medarbejdere som vidner. Ombudsmanden kan dog kun udtrykke sin holdning og ikke tvinge EU-institutionerne til at gøre noget.
EU
