LA klar til at anbefale ja ved ny EU-afstemning

BRUXELLES: Hvis regeringen fejler i sit forsøg på at få en særaftale om Danmarks forhold til EU's politisamarbejde Europol, kan en ny folkeafstemning om det danske retsforbehold være på vej.

Og nu erklærer Liberal Alliance sig klar til at anbefale vælgerne at stemme ja, hvis det skulle nå så vidt. Ved den seneste afstemning anbefalede partiet ellers vælgerne at stemme nej.

Meldingen kommer, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen fredag åbnede for, at en eventuel ny folkeafstemning kan indeholde en juridisk begrænsning på de beføjelser, som Folketinget får, hvis retsforbeholdet omdannes til en såkaldt tilvalgsordning.

”Vi er med på at afgive suværenitet i forhold til Europol, men befolkningen skal have en snor i politikerne. Sådan at et simpelt flertal i Folketinget ikke kan afgive suverænitet på andre områder end dem, der bliver stemt om,” siger Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund.

Det var mit indtryk, at mange vælgere syntes, at afstemningen sidste år var for bred og en smule uoverskuelig. Derfor tror jeg, at et godt råd ville være at holde det relativt snævert til Europol.

Christina Egelund (LA)
EU-ordfører

Omdanner Danmark sit retsforbehold til en tilvalgsordning, vil det i udgangspunktet give et simpelt flertal i Folketinget mulighed for at tilvælge fremtidig EU-lov på retsområdet uden at spørge befolkningen igen. 

Løkke skitserer ny afstemning
Men fredag åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen for, at Folketingets magt på netop det område skal begrænses i tilfælde af, at der skal endnu en folkeafstemning om retsforbeholdet til for at sikre dansk deltagelse i Europol.

”Den rene løsning – hvis ikke vi kan få en parallelaftale – ville være at gentage afstemningen fra sidste år, men med en smallere liste over ting, vi så tilvalgte. Og eventuelt med en restriktion, sådan at Folketinget ikke fik den kompetence, der lå i aftalen sidste år, men at man formelt og juridisk skulle tilbage (og spørge befolkningen, red.) , hvis man skal tilvælge mere,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Med den besked går statsministeren et skridt videre sammenlignet med sidste års afstemning. Dengang gav ja-partierne hinanden vetoret på tilvalg af nye EU-love på asylområdet. Desuden afgav Lars Løkke Rasmussen et løfte om at holde Danmark ude af Unionens asylpolitik, ”indtil solen brænder ud”.

Får Danmark ingen særaftale om Europol, vil statsministeren dog kun tage en ny folkeafstemning, hvis der er "bredere opbakning" i Folketinget end sidst, sagde han fredag.

Statsministeren henviste specifikt til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der – sammen med Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU – førte kampagne for et nej ved afstemningen i december.

DF: Vil ikke give køb på grænsekontrol
Danmark står til at ryge ud af Europol den 1. maj 2017, når et nyt sæt regler for samarbejdet træder i kraft. Derfor haster det med at få en afklaring af Danmarks forhold til det europæiske politisamarbejde.

Men mens Liberal Alliance erklærer sig helt klar til at anbefale et ja ved en ny – begrænset – afstemning, truer Dansk Folkeparti med at fastholde sit nej.

Partiets modstand bygger på, at hvis retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, vil det grænseløse Schengen-samarbejde blive overstatsligt.

"Problemet er, at vi ved at gøre det overleverer nøglerne til vores grænse til EU. Det skal der findes en løsning på, ellers anbefaler vi et nej,” sagde partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth forleden.

Men Dansk Folkepartis bekymring for den danske grænse er grundløs, mener Liberal Alliance. EU-ordfører Christina Egelund frygter ikke, at det bliver et problem for Danmark, hvis Schengen-samarbejdet bliver overstatsligt og dermed underlagt EU-domstolen.

”Vi støttede, at Danmark indførte midlertidig grænsekontrol i januar, og vi har kunnet konstatere, at når det har været nødvendigt med grænsekontrol, har vi kunnet gøre det inden for Schengen-reglerne. Derfor er jeg helt tryg ved det, ”siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet 

Den 3. december 2015 stemte 53,1 procent af vælgerne nej til at ændre retsforbeholdet.
46,9 procent stemte ja. Stemmeprocenten endte på 72 procent.

Enhedslisten i venteposition:
Mens Liberal Alliance altså er klar til at føre kampagne for et ja ved en ny EU-afstemning, er et andet nej-parti – Enhedslisten – stadig i venteposition.

EU-ordfører Søren Søndergaard glæder sig over, at Lars Løkke Rasmussen nu erklærer sig klar til at give en juridisk garanti for, at Folketinget ikke skal kunne tilvælge nye retsakter uden først at spørge befolkningen igen.

Enhedslisten fortrækker dog, at Danmark får en parallelaftale om Europol. På den måde er der fuldstændig styr på, hvad Danmark går med i, argumenterer Søren Søndergaard.

Han vil ikke i dag svare på, om partiet vil anbefale et ja eller et nej ved en ny afstemning. 

”Når vi ved præcis, hvad de andre partier vil sende til folkeafstemning, så tager vi stilling til, hvad vi vil opfordre danskerne til at stemme. At tage stilling nu – til noget, vi ikke ved hvad er – ville være noget mærkeligt noget," siger Søren Søndergaard.

Grundlæggende er han dog kritisk. Blandt andet over for, at et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal forsøge at få en parallelaftale om ikke blot Europol, men også på EU-samarbejdet mellem anklagemyndigheder – kaldet Eurojust – samt på flypassagerregistret PNR.

Hvis de to retsakter er med i en ny EU-afstemning, vil Enhedslisten være meget skeptisk.

Han kalder PNR-registret for "uspiselig" for partiet, der mener, at der er tale om uproportional vidtrækkende overvågning af borgerne.

LA: Færre retsakter
Ved folkeafstemningen i december var der 21 stykker EU-lovgivning med i den ”pakke”, som vælgerne skulle stemme ja eller nej til.

Liberal Alliance er enige med Lars Løkke Rasmussen i, at en ny afstemning med fordel kan indeholde færre af de såkaldte retsakter.

”Vi er parate til at anbefale et ja til alle 21 retsakter. Men det var mit indtryk, at mange vælgere syntes, at afstemningen sidste år var for bred og en smule uoverskuelig. Derfor tror jeg, at et godt råd ville være at holde det relativt snævert og fokusere på Europol, og de ting, der relaterer sig til politisamarbejdet”, siger Christina Egelund.

Liberal Alliance vil dog også gerne, at Danmark tilvælger de retsakter, der letter administrative byrder for danske virksomheder.

Som eksempel nævner Christina Egelund konkursforordningen, der gør det nemmere at opkræve penge fra skyldnere på tværs af grænser.

Regeringen arbejder videre
Mens en ny folkeafstemning er plan B, er der intet nyt om Danmarks plan A – en parallelaftale. 

Danmark har skrevet et brev til EU-Kommissionen, der fremlægger ønsket om en parallelaftale om Europol, Eurojust og PNR-registeret. Den anmodning har EU-Kommissionen modtaget, men endnu ikke svaret på.

Og med Dansk Folkepartis krav om en Schengen-garanti mener Lars Løkker Rasmussen på nuværende tidspunkt ikke, at en ny folkeafstemning ligger i kortene.

”Det ser meget meget, meget tungt ud med en ny dansk folkeafstemning. Derfor er realiteten nok den, at enten lykkes det mig at aftale en løsning med EU, ellers er dansk politi på vej ud af Europol, sagde Lars Løkke Rasmussen fredag og tilføjede, at han stadig kæmper "utrætteligt" for at få Danmarks ønsker igennem i Bruxelles.