Anmeldelse af 
Lars Aagaard

I Bruxelles kan ingen høre Morten Helveg skrige. Det kan hans nye klimabog forhåbentlig ændre

Europaparlamentariker Morten Helveg Petersens nye bog, ”I Bruxelles kan ingen høre dig skrige”, er et velskrevet bidrag til forståelsen af, hvorfor europæisk energi- og klimapolitik er vigtig, skriver tidligere direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

Så tak til Morten for at skrige, skriver Lars Aagaard. 
Så tak til Morten for at skrige, skriver Lars Aagaard.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lars Aagaard
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
I Bruxelles kan ingen høre dig skrige
Morten Helveg Petersen
250 sider, Forlaget Pressto, udkom 13. juni

 

Lad mig starte med en indrømmelse. Da Altinget ringede og spurgte, om jeg ville anmelde europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R)'s nye klimabog, "I Bruxelles kan ingen høre dig skrige", fik jeg det, som mange andre vist også ville have det.

Følelsen af, at jeg egentlig godt ved, hvad der står i bogen. Europa er afgørende i den globale klimakamp. Europæiske løsninger skaber et stort hjemmemarked for de grønne teknologier. Europæisk integrerede energimarkeder er afgørende for, at EU kan forløse sit potentiale for vedvarende energi.

Den europæiske CO2-kvoteregulering skaber en level-playing field for vores industri, som er så afgørende for, at det er de energi- og klimaeffektive virksomheder, der vinder.

Vi ved det jo godt. Men der er noget søvndyssende og energidræbende over europæisk politik. Lidt ligesom – uden sammenligning i øvrigt – at samle hundens efterladenskaber op i den sorte pose. Jeg ved det er min pligt, men sjovt bliver det aldrig. Det var derfor med en god portion skepsis, at jeg kastede mig over værket.

Pragmatisk klimabog, der gør dig klogere

Helveg er en pragmatisk håndværker når det gælder politik, og det præger hans verdenssyn og hans bog. Det skinner igennem, at for ham er det politiske kompromis en kunstart. Alle skal have noget med hjem, ingen får det hele. Er man mere til revolution, dommedagsprofetier og nulvækst, så bliver man nok skuffet over hans bog.

Er man mere til revolution, dommedagsprofetier og nulvækst, så bliver man nok skuffet over hans bog.

Lars Aagard, fhv. direktør, Dansk Energi

Men her vil jeg for egen regning indskyde, at vi på det klimapolitiske felt skal passe på med for ensidigt at hylde dem, som råber højest, og som slynger de højeste måltal ud. Vi kommer ikke fremad alene med politiske håndværkertyper som Helveg, men det er trods alt den type, som flytter den europæiske klima- og energipolitik fra skåltaler til praktisk regulering, der forandrer fremtiden.

Bogen er bygget op om et par rammesættende kapitler, men hurtigt kommer vi frem til tre kapitler, som holdt mig fanget. Nemlig kapitlerne om Europas tre politiske stormagter - Tyskland, Frankrig og Polen.

De tre kapitler opridser den arena, hvor løsningerne i det europæiske politiske værksted skal findes. Og jeg er vild med det. Og jeg blev klogere.

Tyskland er på mange måder jo et smertensbarn med en energipolitik, hvor A-kraft udfases før kul, hvor gasafhængigeden er kraftigt medvirkende til Putins styrke, hvor underinvesteringen i energiinfrastruktur (primært elnettet) er monumental, og hvor ekstremt langsommelige godkendelsesprocesser med rig mulighed for at klage og forsinke, tager tempoet ud af den grønne omstilling fremfor at forcere den.

Frankrig, der nærmest som den diametrale modsætning, er gået A-kraft amok og derfor målt på CO2-udledning pr. indbygger er foran selv os danskere, men hvor den sociale uro, armod og store forskel på land og by gør det meget vanskeligt at komme videre til nedbringelse af CO2-udledningen i transportsektoren og i landbruget.

Og Polen, der med sin ekstreme kulafhængighed, med en på mange måder nedslidte energisektor, der er kulturelt forbundet til kul i et omfang, der er svært at forstå, og med en helt anden nær og konkret forståelse for, hvad afhængighed af Rusland egentligt betyder.

Hvad de skriger om i Bruxelles

De næste par kapitler giver et indblik i hvad Helveg går og skriger om i Bruxelles. Nordsøens enorme potentiale for havvind, behovet for at udbygge det europæiske elnet massivt og binde markederne tættere sammen, og selvfølgeligt fjerne energispild. Helveg tror på at det er muligt for Europa at vriste Europa fri af både Putins klør og opnå klimaneutralitet uden at lide et mærkbart velstandstab – hvis vi vel at mærke gør det sammen i Europa.

Bogen har også plads til de sikkerhedsmæssige dimensioner af EU's og de enkelte landes energiforsyning. Krigen i Ukraine har selvfølgeligt nok skubbet til, at den del har en proment plads.

Bogens sidste kapitel er Helvegs opsang til os danskere. Vi skal forstå vores naboer bedre. Vi skal interessere os meget mere for, hvad der sker i Bruxelles, også før beslutningerne træffes. Og danske interesseorganisationer skal lære at skrive på engelsk og vide hvornår vinduet for reel indflydelse i Bruxelles åbner og lukker.

Helvegs drøm er at vi i en fart udvikler en strategi for, hvad Danmark vil bruge det kommende EU-formandskab i 2025 til

Lars Aagard, fhv. direktør, Dansk Energi

Helvegs drøm er at vi i en fart udvikler en strategi for, hvad Danmark vil bruge det kommende EU-formandskab i 2025 til. Og da han er pragmatiker, skal det på en og sammen tid være ambitiøst og forankret i en alliance mellem den grønne del af industrien, energisektoren, fagbevægelsen og de mange mere eller mindre folkelige klimaorganisationer.

Helveg skriger i Bruxelles. Lad os håbe, at han og alle de andre europæiske politikere, som forstår alvoren i såvel klimaudfordringen og EU's importafhængighed af fossil energi, bliver ved, selvom kun få kan høre, hvad det er de råber.

Så tak til Morten for at skrige, og tak for en bog, der forhåbentligt skriger højt nok til, at nogen uden for det proeuropæiske og klimabekymrede ekkokammer får øje på din bog. For det fortjener den. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)