Debat

L&F efterlyser fælles reduktionsmål: EU skævvrider konkurrencen

DEBAT: EU-Kommissionens nye klimaudspil er ambitiøst og sympatisk, men ændres der ikke på selve arkitekturen for klimapolitikken efter 2030, vil det kunne sende landbrugsproduktion ud af landet, skriver Niels Peter Nørring.

Fra 1990 til 2016 er den danske landbrugsproduktion forøget med 31 procent, mens udledningen af drivhusgasser i samme periode er reduceret med 17 procent.
Fra 1990 til 2016 er den danske landbrugsproduktion forøget med 31 procent, mens udledningen af drivhusgasser i samme periode er reduceret med 17 procent.Foto: /ritzau/Lærke Posselt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Peter Nørring
Områdedirektør i Landbrug & Fødevarer

Det er en ambitiøs og sympatisk målsætning for klimaindsatsen, som EU-Kommissionen lægger op til med ambitionen om, at EU skal være klimaneutralt i 2050.

Landbrug & Fødevarer mener, at det er i Danmarks interesse, at EU ønsker at være mere ambitiøse på klimadagsordenen. Der er netop behov for internationale løsninger og massive investeringer for at nå klimamålene.

Vi håber, at EU’s målsætning får andre medlemslande til at forpligte sig mere på at reducere udledningerne af drivhusgasser. Desuden er der brug for økonomiske incitamentsstrukturer i forhold til at få alle sektorer til at bidrage med drivhusgasreduktioner.  

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Svært at reducere i landbruget
EU-Kommissionen skriver, at landbruget fortsat skal levere mad, foder og fibre til det europæiske samfund, men samtidig levere drivhusgasreduktioner. Kommissionen anerkender dog også, at det er svært at reducere udledningerne i landbrugssektoren.

Kommissionen peger på, at udledningerne kan reduceres gennem en række teknologier og metoder, såsom forbedrede avlsdyr, gødningsoptimering og øget kulstofbinding. Derudover har landbruget en vigtig rolle i forhold til at producere bæredygtig biomasse til brug i bioøkonomien og energisektoren. Vi kan også optimere gennem introduktion af nye sorter og dyrkningsteknikker.

Hvis det kun er nogle medlemslande, der får et meget højt reduktionsmål, kan det i værste fald føre til, at dele af produktionen flytter til andre medlemslande med lavere klimamål, og hvor der er en mindre klimaeffektiv produktion.

Niels Peter Nørring
Områdedirektør i Landbrug & Fødevarer

Det er klimatiltag, som vi i den danske landbrugssektor længe har benyttet os af og dermed reduceret udledningerne betydeligt. Fra 1990 til 2016 er den danske landbrugsproduktion forøget med 31 procent, mens udledningen af drivhusgasser i samme periode er reduceret med 17 procent.

Fælles reduktionsmål
Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt for at nå målet om klimaneutralitet, at der efter 2030 designes en klimaarkitektur for den ikke-kvotebelagte sektor (non-ETS), der kan understøtte en klimaeffektiv landbrugssektor i EU. 

Hvis arkitekturen for EU’s klimapolitik for 2030 fortsætter frem mod 2050, vil de nordiske medlemslande få et meget højt reduktionsmål sammenlignet med eksempelvis de østeuropæiske lande. Hvis det kun er nogle medlemslande, der får et meget højt reduktionsmål, kan det i værste fald føre til, at dele af produktionen flytter til andre medlemslande med lavere klimamål, og hvor der er en mindre klimaeffektiv produktion.

Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at der efter 2030 etableres en landsektorsøjle, hvor EU’s landbrugssektor får et fælles reduktionsmål frem for den nuværende arkitektur, der indeholder meget forskellige nationale og konkurrenceforvridende reduktionsmål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Peter Nørring

Klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer
cand.agro., ph.d. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)

0:000:00