Analyse af 
Erik Holstein

Lidegaard og Løkke fik sat deres aftryk i SVM-regeringens udlændingepolitik

Formuleringen om den danske asylpolitik blev aftalt direkte mellem R og S og fastholdt, selvom R valgte at stå uden for regeringen. Nu er et rent dansk asylcenter i Rwanda udskudt, og også når det gælder syriske kvinder har S flyttet sig. Senere venter den sprængfarlige sag om IS-mødrene og deres børn.

Martin Lidegaard (R) fik overraskende stor indflydelse på den nye regerings asylpolitik, selvom Radikale endte med at holde sig uden for regeringen. På det punkt har han en allieret i Lars Løkke Rasmussen (M).
Martin Lidegaard (R) fik overraskende stor indflydelse på den nye regerings asylpolitik, selvom Radikale endte med at holde sig uden for regeringen. På det punkt har han en allieret i Lars Løkke Rasmussen (M).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det er ikke kun den økonomiske politik, der har ændret retning, efter statsminister Mette Frederiksen (S) dannede sin nye SVM-regering. Det samme gælder dele af udlændingepolitikken, der er skudt hen til side 39 i det nye regeringsgrundlag. Et område, hvor socialdemokraterne før valget var aldeles stålsatte, men hvor Mette Frederiksen alligevel gav overraskende indrømmelser for at få sin brede midterregering.

Den absolut mest politisk betydningsfulde ændring ligger i asylpolitikken.
Som det fremgik af Altingets interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i sidste uge, er planerne om et rent dansk modtagecenter i Rwanda nu reelt sat på pause.

Danmark har ikke trukket sig ud af Rwanda, der er stadig danske embedsmænd i Kigali, og der er stadig et samarbejde på forskellige områder. Men det ændrer ikke ved, at der ikke længere foregår forhandlinger om den faktiske etablering af et dansk drevet modtagecenter. Her var den banebrydende idé, at asylansøgerne ikke alene skulle have behandlet deres ansøgning i Rwanda, men også blive, hvis de fik asyl.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00