Liveinterview med Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen

ALTINGET INVITERER: Mød de to tidligere danske udenrigsministre tirsdag morgen, når Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen, interviewer dem om deres nye bog 'Du store verden'.

Uffe Ellemann-Jensen (t.v.) og Mogens Lykketoft (t.h.) har været med til at præge dansk inden- og udenrigspolitik i årtier.
Uffe Ellemann-Jensen (t.v.) og Mogens Lykketoft (t.h.) har været med til at præge dansk inden- og udenrigspolitik i årtier.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen tager i deres nye samtalebog Du store verden temperaturen på verdens tilstand, dens brudflader og brændpunkter og den voksende modvind, som demokratiet og det internationale samarbejde i dag befinder sig i.

Altinget og Rosinante inviterer til morgenmøde, hvor Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen, interviewer de to grand old men i dansk politik om den nye bog.

Det foregår tirsdag 23. oktober kl. 8.30-9.30  i Altingets overdækkede gård i Ny Kongensgade 10, 1472 København.

Der vil være kaffe på kanden, og efter arrangementet har du mulighed for at købe et eksemplar af bogen. 

Læs mere om tilmelding her. 

Har du ikke mulighed for at møde op, kan du følge med live på Altingets Facebook-side.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00