LO: Regeringens EU-politik rammer lønmodtagerne

DEBAT: EU's fonde er med til at skabe arbejdspladser og ruste EU's lønmodtagere til fremtiden. Det er derfor kritisk, at regeringen ikke arbejder for at sikre fondenes fremtid, som på grund af Brexit vil modtage færre midler, skriver Arne Grevsen fra LO. 

Af Arne Grevsen
Næstformand, LO

Arbejderne i Storbritanniens industriby, Liverpool, er nok stadig ikke kommet sig over det lokale fodboldholds nederlag Champions League-finalen, men desværre venter nye bekymringer forude. Navnligt over den usikkerhed, som Brexit medfører.

Den bekymring deler vi i dansk fagbevægelse, hvor mange af vores medlemmers arbejdspladser er eksportvirksomheder.

De danske lønmodtagerne vil imidlertid også komme til at mærke efterdønningerne af Brexit i form af langt færre midler til en række vigtige fonde som social- og regionalfondene og Globaliseringsfonden, som er med til at skabe arbejdspladser og ruste EU's lønmodtagere til fremtiden.

Derfor er det også kritisk, at den danske regering tilsyneladende ikke har travlt med at sikre fondenes fremtid. For eksempel meldte finansminister Kristian Jensen den første maj ud, at Brexit ikke nødvendigvis efterlader et stort hul i pengekassen.

I stedet for at øge budgettet, som Europa-Kommissionen har foreslået med støtte fra Tyskland og Frankrig, vil regeringen hellere skrotte de poster i budgettet, som efter deres opfattelse ikke skaber EU-merværdi. Og den kategori falder blandt andet Globaliseringsfonden ind under.

Selvfølgelig skal EU-budgettet skal skabe merværdi for Unionens borgere.

Men det er endnu en grund til dybe panderynker, hvis den danske regering ikke forstår, at både social- og regionalfondene og Globaliseringsfonden yder vigtige bidrag til danske arbejdstagere, hvis arbejdspladser bliver påvirket af globaliseringen.

Lønmodtagerne har brug for omstilling
I fagbevægelsen arbejder vi for, at der investeres i projekter og initiativer, som skaber langsigtet vækst og beskæftigelse, eksempelvis ved at understøtte opkvalificering af arbejdsstyrken, social inklusion og et mere rummeligt arbejdsmarked.

Det sker især gennem social- og regionalfondene, der understøtter vækst og beskæftigelse.

Social- og regionalfondene investerer med andre ord i mennesker, især dem, der arbejder i brancher, som måske ikke eksisterer om ti år.

I Danmark har vi også fået glæde af fondene. Helt konkret støtter Den Europæiske Socialfond et projekt på Sjælland (det såkaldte KOMP-AD-projekt), der er et samarbejde mellem tekniske skoler og lokale virksomheder, som har fokus på at udvikle produktionen ved hjælp af digital teknologi og automatløsninger.

Takket være dette projekt, der blev udført af i alt 30 samarbejdspartnere på Sjælland, har mere end 250 virksomheder kunnet drage nytte af specialistuddannelser, der er skræddersyet til den individuelle virksomhed. Dette sikrer en bæredygtig og fair omstilling, som kommer alle til gode.

Men med Brexit kommer der nu ifølge forudsigelserne til at mangle mere end 13 milliarder euro årligt i EU-kassen – svarende cirka 100 milliarder danske kroner – som konsekvens af briternes manglende bidrag.

Det siger sig selv, at det naturligvis kommer til at betyde færre projekter som det sjællandske og dermed også dårlige fremtidssikring af de danske lønmodtagere.

Lindøs lukning blev lettet af fonde
Endnu værre ser det ud for Globaliseringsfonden, som er blandt de poster, den danske regering helt vil skrotte.

Som lønmodtagerorganisation har vi et ansvar for at sikre bedre vilkår for alle arbejdstagere. Det gælder især, når globaliseringen buldrer derudad og fordrer forandring på arbejdspladsen og i industrien.

Det er nemlig et fordelingspolitisk ansvar at sørge for, at globaliseringens gevinster kommer alle til gode. Dette har imidlertid vist sig at være en svær opgave, og netop derfor har vi en god ven i EU i form af Globaliseringsfonden.

Det gælder ikke kun i andre lande. Danmark har for eksempel benyttet sig af støtte fra Globaliseringsfonden cirka ti gange i forbindelse med fyringsrunder, der er opstået som konsekvens af globaliseringen og den teknologiske udvikling.

Et kendt eksempel er Lindøværftet på Fyn, der blev nedlagt i 2009 med mere end 1.300 fyringer til følge. Men takket være fonden kunne de ansatte få hjælp til efter- og videreuddannelse, så de ikke stod alene tilbage.

Opbakningen til EU svækkes, hvis befolkningerne ikke oplever, at Unionen bidrager til at forbedre deres hverdag: Hvis de ikke kan få et arbejde, eller de er nødt til at arbejde på dårlige vilkår.

Derfor er det nødvendigt med en opadgående social og økonomisk konvergens, som kan værne mod social dumping.

Nu er Danmark i stedet ved at indtage en forhandlingsposition som et land, der ikke ønsker at tage del i det europæiske samarbejde og udvise solidaritet over for dem, som i den grad har brug for hjælp.

Det strider mod al sund fornuft og al rimelighed. EU's fonde kan måske virke fjerne med deres tekniske navne, men tag ikke fejl: De gør en forskel, som vi ikke har lyst til at undvære.

Forrige artikel Alternativet: Danmark må tage de rød-hvide briller af i kampen for EU Alternativet: Danmark må tage de rød-hvide briller af i kampen for EU Næste artikel Lektor: Løkke satte vores gode ry over styr ved Danmarks formandskab Lektor: Løkke satte vores gode ry over styr ved Danmarks formandskab
  • Anmeld

    Steen Karlsen · International rådgiver, Fødevareforbundet NNF

    Brug for mere EU solidaritet ikke mindre

    Jeg er meget enig i Arne Grevsens kommentarer vedr. både socíalfondene og globaliseringsfonden. Uanset Brexitresultatet kan det ikke indgåes at en række virksomheder der handler med UK vil blive rystet af UK’s udtræden af EU - med fare for beskæftigelsen. Så derfor er der ikke alene brug for Globaliserngsfonden, men også et bredere formål, så den kan hjælpe sunde virksomheder og deres ansatte videre. Som udgangspunkt er regeringens standpunkt derfor uforståeligt og kontraproduktivt.