Mads Roke: Brexit er en forståelig reaktion på social uretfærdighed

DEBAT: I stedet for at grine ad Brexit skal vi forstå den utilfredshed, der førte til briternes udmeldelse. Nedskæringer på velfærd og økonomisk vækst uden social vækst har ført til et ustabilt og uretfærdigt samfund, skriver Mads Roke Clausen.

Mads Roke Clausen
Visiting fellow, London School of Economics

Man kan let bare le hånende ad briterne og deres kaotiske Brexit-proces. Men hvis vi blot gør det, går vi glip af vigtige erkendelser om nogle af de store systemfejl i EU. Og vi går glip af muligheden for at se nærmere på, hvordan vi kan skabe mere social retfærdighed i EU-landene. Og det bliver vi nødt til, hvis vi vil bevare et Europa, der står sammen. 

Lad det være sagt med det samme, der er mange årsager til Brexit: En kynisk Brexit-kampagne, overtrædelser af valglovene, britisk hovmod, manglende basal indsigt i EU's virke i den britiske befolkning. Men bag disse taktiske forhold gemmer der sig mere grundlæggende årsager.

Brexit kan også ses som et forventeligt og forståeligt opgør med årtiers neoliberal økonomisk politik, som tilsammen med EU's indre markeds krav om arbejdskraftens frie bevægelighed har ødelagt mulighederne for retfærdige forhold på arbejdsmarkedet og undermineret den britiske velfærdsstat.

Pressede ansættelsesforhold
Et konkret eksempel kan findes i den tidligere mineby Shirebrook i det nordøstlige England. Lukningen af minedriften førte til tusindevis af arbejdsløse. Men via massive investeringer blev det tidligere mineområde ombygget til et erhvervsområde.

To store firmaer bød på at overtage hovedparten af området. Et ingeniørfirma forventede at skabe 2.500 arbejdspladser. Men buddet gik til Sports Direct, som forventede at skabe 5.000 nye arbejdspladser, og som derfor overtog arealerne til en særdeles gunstig pris. Men knapt var blækket tørt på kontrakten, før Sports Direct via rekrutteringsbureauer begyndte at rekruttere østeuropæiske arbejdere.

Uge efter uge ankom immigranterne med toget til den lille togstation i Shirebrook, som er hjem for knap ti tusinde sjæle. I alt kom der mere end 3.000 østeuropæere til Shirebrook. Mange af dem ansat på såkaldte nul-timer-kontrakter, altså ansættelsesforhold, hvor der ingen sikkerhed er for arbejde og ingen reelle rettigheder. Det er sådan, man har oplevet EU og det indre marked i Shirebrook.

Og problemerne er ikke afgrænset til Shirebrook. Det skønnes, at 900.000 mennesker har nul-time-kontrakter i England. Og samtidig lægger de mange nyankomne et stort pres på samfundets institutioner, som skal skaffe boliger, sundhedsfaciliteter og plads i skolerne til de børn, som følger med.

Regeringers og foreningers fælles ansvar
Samtidig med dette har skiftende britiske regeringer lavet massive nedskæringer i den offentlige velfærd. Den tidligere finansminister Osbornes erklærede mål om at skrue de offentlige udgifter tilbage til et niveau svarende til 1948 forventes nået i år. Forventninger var så til gengæld, at civilsamfundet og de frivillige foreninger ville udfylde det velfærdstomrum, som opstod, når staten trak sig tilbage. Det er ikke sket.

Men mange store frivillige foreninger lod sig i starten lokke af store kontrakter og pludselig strategisk betydning. Og i deres iver efter kontrakter og vækst undlod de at kritisere demonteringen af den engelske velfærdsstat og konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelse. På den måde har de civile organisationer også et medansvar for Brexit.

Nedskæringerne og de fejlslåede velfærdsstrategier er naturligvis de skiftende regeringers ansvar. Men EU har et medansvar ved at sætte kikkerten for det blinde øje, når det kommer til de uretfærdige fordelingspolitiske konsekvenser af det uhæmmede indre marked.

Ingen økonomisk vækst uden social vækst
I mine øjne skal vi ikke håne briterne. Vi skal forstå budskabet bag Brexit: Økonomisk vækst uden samtidig social vækst er værdiløs og skaber uretfærdige og ustabile samfund. Investeringer i velfærd skaber sunde samfund med social kapital og retfærdighed. Det er godt for de menneskelige relationer og demokratiet. Og det skaber samtidig et miljø, som er frugtbart og attraktivt for store virksomheder.

De højt betalte embedsmænd (m/k) i EU – som bor langt væk fra Shirebrook, som har deres på det tørre, og som har overhånden i Brexit-forhandlingerne bør lytte til borgerne i Shirebrook og alle de borgere inden for EU, som står uden job og rettigheder.

De kunne starte med at sætte Brexit-forhandlingerne på standby og i stedet begynde at skabe et socialt retfærdigt EU. Så kan vi undgå flere exit-forhandlinger de kommende år og genskabe et Europa, der hænger sammen og holder sammen.

Forrige artikel Vilby om Europas paradoks: Vi får ikke børn nok, og vi vil ikke have indvandring Vilby om Europas paradoks: Vi får ikke børn nok, og vi vil ikke have indvandring Næste artikel Afgående EU-parlamentariker: Dobbeltkandidater lugter af levebrødspolitikere Afgående EU-parlamentariker: Dobbeltkandidater lugter af levebrødspolitikere