Margrete Auken: Coronakrisen er et wakeupcall fra naturen – hvad svarer EU?

DEBAT: Vi er midt i den sjette masseudryddelse af arter, og dele af planeten står snart i flammer hver eneste sommer. Det er på tide, at EU-Kommissionen indser alvoren og indfører bindende krav til medlemslandene, skriver Margrete Auken (SF).

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Corona er ikke naturens straf til menneskeheden. Men når knap en tredjedel af alle udbrud af nye smitsomme sygdomme er forbundet med menneskelig udpining af skove og økosystemer, er den et wakeupcall om at vi har presset naturen og økosystemerne alt for langt.

Ifølge ledende forskere er én art ansvarlig for coronapandemien: vores - og vores globale systemer baseret på økonomisk vækst for enhver pris.

Tingene er tættere forbundet, end vi tror
Menneskelig aktivitet påvirker mere end tre fjerdedele af landjorden, har ødelagt mere end 85 procent af vådområder og afsat mere end en tredjedel af landarealet og næsten 75 procent af tilgængeligt ferskvand til afgrøder og husdyrproduktion.

Vi skal lære af coronakrisen at tingene er tættere forbundet end vi umiddelbart opfatter. Når vi fælder regnskov og udpiner naturen, presser vi vilde dyr, og de virus de bærer rundt på, til at komme tættere på mennesker som så udsættes for smittefare og dermed potentielt den næste pandemi.

Samtidig underminerer også forureningen vores egen modstandskraft overfor sygdomme. Forskere fra Harvard har konkluderet at der er markant større risiko for at dø af corona hvis man bor i et område med høj luftforurening.

Biodiversitet er en af EU’s store udfordringer
I dag, onsdag, forventes EU-Kommissionen, efter lang forsinkelse, at fremlægge sit forslag til EU’s biodiversitetsstrategi. Spørgsmålet er om Kommissionen har indset situationens alvor og er klar til at forpligte sig selv og medlemslandene på at stoppe naturens katastrofe.

EU har sat mål for at stoppe tilbagegangen af arter og levesteder: først i 2010 og siden 2020. Men forgæves eftersom hverken delmål eller tidsfrister er lovbundne.

Faktisk konkluderede det Det Europæiske Miljøagentur i december at biodiversitet og natur fortsat er EU’s største miljøpolitiske udfordring.

Ud af 13 mål om natur og biodiversitet i 2020 opfylder vi to, og hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil vi få yderligere forringelse af naturen og mere forurening af luft, vand og jord.

Ingen lovbundne tiltag
Et læk af den kommende biodiversitetsstrategi afslører at Kommissionen heller ikke denne gang går efter at bruge lovbundne tiltag. Derfor bliver det fortsat op til medlemslandene om biodiversitetskrisen er noget de vil tage alvorligt.

Dog forpligter Kommissionen sig til i 2023 at undersøge "om der er behov for en juridisk bindende tilgang".

Men helt ærligt: Vi er midt i den 6. masseudryddelse af arter, og dele af planeten står snart i flammer hver eneste sommer! Og så vil man vente yderligere tre år med at vurdere om der er behov for bindende tiltag for at nå de samme mål som vi igen og igen forgæves har søgt at nå med frivillighed. Det er en ommer.

Hvis corona er lyden af naturens vækkeur (eller snarere brandalarm) til os mennesker og en slatten biodiversitetsstrategi er vores svar, kan man i bedste fald glæde sig over at Kommissionen er opmærksom på at der er noget der larmer.

Men hvis svaret bliver at trykke snooze og udskyde de bindende krav og tiltag igen, igen, igen, ja, så kan vi kun vente at ilden bare breder sig og vores hjem står i flammer.

Forrige artikel Dansk Metal: EU skal sikre, at arbejdspladser bliver på europæiske hænder Dansk Metal: EU skal sikre, at arbejdspladser bliver på europæiske hænder Næste artikel Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden
EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona

EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona

ANALYSE: Den corona-relaterede stigende arbejdsløshed og økonomiske krise i Europa vil give mere – ikke mindre – social- og beskæftigelsespolitik fra EU, tegner det til.