Margrete Auken: Europas ministre lukker borgerne ude

DEBAT: Ministerrådet leverer utilstrækkelig åbenhed i forhold til EU-borgernes og journalisternes ret til at holde deres valgte repræsentanter ansvarlige, mener Margrete Auken (SF), der opfordrer regeringen til at medvirke til at gøre Rådet åbent og tilgængeligt.

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Efter 46 års medlemskab møder man stadig tit folk der føler de er langt væk fra beslutningerne i Bruxelles. Udtrykket "nede i EU" er ganske vist en fortalelse, vi er jo EU, men den dækker meget godt denne oplevelse af noget fjernt.

Mange EU-borgere, også blandt dem der beskæftiger sig med EU, hævder at der er et demokratisk underskud i EU, at beslutningerne simpelthen er for uigennemskuelige. Og det er rigtigt, men det er ikke fordi de der træffer dem, ikke er demokratisk valgte, men fordi der er dramatisk mangel på åbenhed.

Ikke i Parlamentet! Vi har åbne udvalgsmøder og gør hvad vi kan for at lægge alt på hjemmesiden, svare på spørgsmål om hvor langt forslag er i beslutningsprocessen samt tale med og give baggrundsoplysninger til journalister. Parlamentet er generelt mere åbent end Folketinget.

Selvom jeg stadigvæk har problemer med den nuværende Kommissions politik er den faktisk blevet langt mere transparent end den har været. Der er dog stadig meget at komme efter – især med hensyn til åbenhed om lobbyisternes indflydelse på tilblivelsen af diverse forslag. Derfor presser min Grønne partigruppe da også på for mere åbenhed.

Ministerrådet er problemet
Det helt store problem er regeringerne som i Ministerrådet stadig opfører sig som en mellemstatslig institution uden åbenhed og uden parlamentarisk kontrol. Ministre er direkte ansvarlige overfor deres nationale parlamenter, og der vil både politikere og presse prøve at komme efter dem hvis de fejer noget under gulvtæppet.

Men når selvsamme ministre mødes i Bruxelles og Luxembourg, er møderne lukkede. Ofte er en aftale klappet af inden ministermødet via embedsmænd. Og hvis aftalen er landet over telefonsamtaler, er der slet intet at få fat i. Dagsordenerne for møderne er ufuldstændige og kommer sidste øjeblik.

Referaterne kommer så lang tid efter møderne at man sjældent kan bruge dem. Og det fremgår ikke hvad de enkelte ministre siger eller stemmer. Det fremgår bare at ”Rådet udtalte”. Når så for eksempel Storbritannien kæmpede med næb og klør for at Caymanøerne ikke skulle på EU’s skattely-liste, opdager vi det kun via vore uformelle kilder.

De mest spændende rådsdokumenter er enten slet ikke på hjemmesiden eller er hemmeligstemplede.

Journalister har ikke en ærlig chance for at finde ud af hvad der rent faktisk sker til de vigtige møder og kan derfor heller ikke gøre deres arbejde og rapportere tilbage til borgerne om hvordan deres ministre agerer.

Kritik af Rådet
10. marts 2017 åbnede Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reily, en sag mod Rådet. Hun skrev blandt andet:

”EU-borgere har en traktatbaseret ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Borgere kan ikke udøve denne ret, medmindre EU's lovgivningsmæssige proces er tilstrækkelig åben for at give borgerne mulighed for at deltage og også holde deres valgte repræsentanter ansvarlige.”

Efter en kæmpelang undersøgelse kom hun 9. februar 2018 med en ’henstilling’ til Rådet om at stoppe med at ”fejladministrere dokumenter”. Hun har – som vi vidste hun ville – fundet fejl og forsømmelser, blandt andet fordi man ikke registrerer hvad medlemslandenes forhandlingspositioner er i Rådets arbejdsgrupper forud for endelige afgørelser om EU-lovgivning i Ministerrådet.

Rådet misbruger hemmeligstempling. Og selv hvor det sidste figenblad, og for fortsat at gemme dokumenter væk, er faldet af, bliver Rådet gudhjælpemig ved med at hemmeligstemple dem!

Hun har nu givet Rådet frist til 9. maj til at svare på hvorfor lukketheden fortsætter. Hun spørger også de nationale regeringer.

Opfordring til regeringen
Her håber jeg at den danske regering støtter hendes anbefalinger og erklærer sig villig til at gøre Rådet åbent og tilgængeligt så borgere og journalister kan følge med og deltage i den demokratiske proces.

Vi giver gerne en hjælpende hånd til regeringen. Derfor har SF stillet udenrigsministeren et par spørgsmål til sagen.

Jeg håber at regeringen medgiver os at den – både i København og i Bruxelles – er til for borgernes skyld og ikke omvendt.

------
Margrete Aukens indlæg er kommateret efter hendes eget ønske og følger undtagelsesvist ikke Altingets sproglige retningslinjer.

Forrige artikel Marie Krarup: Hvis vi kan tale med Saudi-Arabien, kan vi også tale med Rusland Marie Krarup: Hvis vi kan tale med Saudi-Arabien, kan vi også tale med Rusland Næste artikel L&F: Vi bør kunne skyde ulven, når den truer naturplejen L&F: Vi bør kunne skyde ulven, når den truer naturplejen
  • Anmeld

    Henrik Antoni · hr

    Sikke en overraskelse

    Kære Margrete, Jeg tror ikke der er nogen dansker der stadig har hår på hovedet over EU, de har simpelthen flået det af i frustration.

    Først og fremmest taler du om demokrati, som om det er noget fælles mellem EU landene. Virkeligheden er jo at der er himmelråbende forskelle mellem demokratiet i Danmark, og et land som Tyskland, og det bliver værre når man kommer mere sydover.

    At man vælger en folkevalgt til at sidde i EU er heller ikke nok, Kommisærer skal godkendes af de siddende politikere (Polen fik jo ikke deres kandidat ind) og vores egen kommisær måtte gennem en afhøring, Det er svært at se et demokratisk princip i at en flok politikere kan underkende flertallet af borgerne. Jeg mener Demagogi ville være en bedre betegnelse.

    Reaktionen på den falmende demokrati i Europa er så småt begyndt at vise sig. Holland, Spanien, Østrig, alle østlandene.... Hvis vi fik stemmeret til eksistensen af EU, så skulle alle EU politikere ud og finde et nyt job.

  • Anmeld

    Jack Jensen

    Godt beskrevet Henrik Antoni👍

    Din kommentar rammer 100% plet!

    Og det er så sørgeligt👎

Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

AFTALE: Borgere fra andre EU-lande vil fremover kunne få ret til danske dagpenge efter én måneds arbejde i Danmark. Det er konsekvensen af en ny aftale i EU. Dermed taber Danmark kampen for at fastholde en længere optjeningsperiode.