Debat

Margrete Auken om EU's asylpagt: Man vil lade ræven vogte gæs

DEBAT: Kommissionen foreslår at lade EU-landene overvåge og rapportere egne brud på menneskerettighederne. Det bør ske af en uafhængig instans i stedet, skriver Margrete Auken (SF).

Kommissionen lægger op til at holde øje med brud på menneskerettighederne inden for EU's grænser, men de fleste overtrædelser sker uden for EU's grænser, skriver Margrete Auken (SF).
Kommissionen lægger op til at holde øje med brud på menneskerettighederne inden for EU's grænser, men de fleste overtrædelser sker uden for EU's grænser, skriver Margrete Auken (SF).Foto: Daïna Le Lardic/Europa-Parlamentet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Tvunget til at smide tøjet, slået med baseballbat, sparket og i et enkelt tilfælde voldtaget med en trægren alt imens hætteklædte mænd satte ild til samtlige ejendele. Kvinder, mænd og børn. Brutaliteten ved EU’s ydre grænse er ekstrem.

Ifølge Dansk Flygtningehjælps seneste tal har 82 procent af de interviewede fået stjålet deres ejendele, 60 procent har oplevet vold eller overfald og 25 procent er blevet nægtet adgang til at søge asyl i området mellem Bosnien og Kroatien.

Initiativer burde være overflødige
Lignende overskridelser af menneskerettighederne finder sted i Middelhavet hvor flygtninge og migranter efter at have nået græsk farvand, tvinges til at vende tilbage mod Tyrkiet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Bruddene på sårbare menneskers fundamentale rettigheder er veldokumenterede, strukturelle og tiltagende. Men EU-samarbejdet bygger på en grundlæggende respekt for retstilstanden, og medlemslande bør overholde både sine egne og vores fælles love.

Derfor burde nye initiativer være overflødige, men som en del af EU’s migrationspagt ønsker EU-Kommissionen en ’uafhængig monitoreringsmekanisme’ der skal overvåge og forhindre brud på menneskerettighederne ved EU’s ydre grænser.

Kommissionen foreslår at medlemslandene skal overvåge og rapportere egne brud på menneskerettighederne, men at betro Kroatien, Grækenland og Ungarn den opgave er som at lade ræven vogte høns.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Som at lade ræven vogte høns
Ligesom resten af migrationspagten skal mekanismen nu forhandles, og SF vil arbejde for at styrke mekanismen på fire afgørende punkter:

Først og fremmest skal mandatet udvides til at gælde mere end blot monitoreringen af flygtninge og migranter i screeningsprocessen umiddelbart efter ankomst i EU. Langt de fleste overtrædelser finder sted udenfor EU, og overvågningen skal derfor ske på begge sider af grænsen.

Kommissionen foreslår at medlemslandene skal overvåge og rapportere egne brud på menneskerettighederne, men at betro Kroatien, Grækenland og Ungarn den opgave er som at lade ræven vogte gæs.

Mekanismen bør være helt uafhængig og transparent og i stedet drives i for eksempel et samarbejde mellem Europarådet og NGO’er. Desuden skal NGO’er, civilsamfund og borgere have mulighed for at indgive klager hvis de har mistanke om overtrædelser.

Der skal være konsekvenser
Endelig skal det selvfølgelig have konsekvenser hvis medlemslandene ikke efterforsker og retter op på eventuelle lovovertrædelse. Udkastet indeholder intet herom, men EU-Kommissionen bør tilbageholde udbetalinger, indtil medlemslande sikrer at menneskerettighederne overholdes.

Den ny migrationspagt bringer fornyet håb om ordentlige og retfærdige vilkår for flygtninge og migranter, men også frygt for systematisk brug af detention og flere tragedier som den i Moria.

Pagten rejser flere spørgsmål som den også giver rimelige svar på, men formår vi ikke at overholde egne love og stoppe volden ved EU’s ydre grænser, er der intet håb, og en ny og forbedret monitoreringsmekanisme er derfor helt afgørende.

Dokumentation

TEMA: EU's asyl- og migrantpagt

Fem år efter flygtningekrisen er EU-Kommissionen endelig klar med en plan for en fælles flygtningepolitik.

Ansøgninger om asyl skal behandles hurtigere ved EU’s ydre grænser, og alle EU-lande skal tage ansvar via ”obligatorisk solidaritet”.  Der bliver ingen tvungen omfordeling, men et EU-land kan blive tvunget til at tage ansvar for en afvist ansøger, hvis landet ikke formår at sende personen hjem, lyder det blandt andet i udspillet, der blev præsenteret 23. september.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Kan Kommissionens udspil fikse EU’s nedbrudte asylsystem – og er det et realistisk udspil? Får asylansøgere en fair behandling, der ikke underminerer deres retssikkerhed? Vil udspillet hjælpe de frontlinjestater, der står med det største migrationspres, uden at få lande som Danmark og en række østeuropæiske lande til at stå på bagbenene?

Mød panelet her og følg debatten på Altinget EU og Altinget Udvikling.

-Pernille Vermund (NB), formand og udlændingeordfører

-Margrete Auken (SF), MEP

-Pernille Weiss (K), MEP

-Morten Messerschmidt (DF), EU-ordfører

-Søren Gade (V), Mads Fuglede (V), hhv. MEP og udlændingeordfører

-Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

-Nikolas Feith Tan, forsker i international flygtningeret, Institut for Menneskerettigheder

-Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity - Dansk Institut mod Tortur


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

0:000:00