Margrete Auken: Regeringens asylpolitik er et bluff med ulykkelige følger

DEBAT: Regeringen er ansvarlig for en menneskelige tragedie, når den afviser en fair EU-fordeling af flygtninge. Vi værner om retten til at søge asyl og går efter en fair ansvarsfordeling mellem medlemsstater, skriver Margrete Auken, MEP for SF.  

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Europa befinder sig ikke i en flygtningekrise men i en medmenneskelig krise. For reelt er risikoen ikke at EU oversvømmes af fremmede, men at vi svigter vores værdier ved ikke at række medmennesker i nød en hjælpende hånd og så ved at tage imod dem.

Den danske regering afviser en solidarisk fordeling med to argumenter. Det første er at udsigten til bedre vilkår end de umenneskelige lejre får flere til at begive sig ud på de livsfarlige veje gennem Sahara og over middelhavet og dermed også støtte menneskesmuglernes givtige business.

Påstanden om den såkaldte pull-effekt er velkendt men omstridt. At der skulle være sammenhæng mellem modtageforhold og tilstrømning af flygtninge og migranter, lyder jo sandsynligt, men migrationsforskningen er langt fra entydig.

Folk flygter eller migrerer først og fremmest på grund af push-effekter - klimaforandringer, krig eller mangel på arbejde og fremtid. Der er simpelthen ikke evidens for regeringens præmis om at en solidarisk fordeling af flygtninge får flere til at søge mod Europa.

Snuptagsløsninger findes ikke
Det andet argument for ikke at fordele flygtninge er ønsket om at udvikle et nyt asylsystem med flygtningelejre i nærområderne uden for Europa og med meget begrænset mulighed for at fordele de hårdest ramte til EU via FN’s kvoteflygtningeordning.

Både nærområdelande og EU-Kommissionen har imidlertid afvist den slags soloprojekt, og regeringen er ikke lykkedes med noget som helst imens forholdene i Grækenland kun er blevet værre.

Onsdag præsenterer EU-Kommissionen et nyt europæisk asylsystem. Alt for længe har de kystnære EU-lande stået alene med byrderne på grund af manglende solidaritet fra de andre lande, heriblandt Danmark. På grund af retsforbeholdet står Danmark udenfor forhandlingerne og må bagefter søge om en såkaldt parallelaftale for at blive en del af aftalen.

Men når regeringen afviser det fremlagte forslag på forhånd uden at formulere brugbare alternativer, har den medansvar for opførslen af den ny Moria-lejr og gentagelsen af den menneskelige tragedie.

Der findes ingen snuptagsløsninger, men regeringen bør engagere sig i udformningen af EU’s asylsystem. Tidligere i år offentliggjorde min politiske gruppe i Europa-Parlamentet, Den Grønne Gruppe, sit forslag til et europæisk asylsystem som sikrer fair og effektive asylprocedurer.

Vi værner om retten til at søge asyl og går efter en fair ansvarsfordeling mellem medlemsstater ved at fokusere på incitament frem for tvang. Her er vores bud på nogle af de elementer som bør indgå i et nyt asylsystem:

1. Et menneskeligt først møde
Ved ankomst til EU’s ydre grænse vil enhver asylansøger blive registreret i et modtagelsescenter og en database, åbent til nationale myndigheder og drevet af et centralt EU-agentur, og kort derefter blive interviewet.

Interviewet skal identificere eventuelle behov såsom handicap eller post traumatisk stress samt eventuelle familierelationer eller sprogkundskaber med henblik på at finde det bedst egnede modtagerland. EU’s asylagentur skal være ansvarlig for interviewet og den efterfølgende eventuelle fordeling.

Som det er nu er de græske øer nærmest detentionscentre hvor kvinder, børn og mænd venter måneder og år på at få deres ansøgning behandlet under umenneskelige vilkår

2. En solidarisk fordeling baseret på økonomisk incitament
EU har brug for en stærk ydre grænse for at sikre en ordentlig og legal modtagelse. EU-agenturet vil på baggrund af de nævnte interviews foretage en filtrering hvor migranter uden krav på asyl afvises og ansøgere med rimelig sandsynlighed for at få asyl godkendes.

Den tvungne solidariske fordeling har hidtil været årsagen til at enkelte medlemslande har blokeret for en løsning, men et kommende asylsystem skal forhindre dette ved at skabe økonomisk incitament for den solidariske model.

Ønsker byer, regioner og kommuner frivilligt at tage imod flygtninge, som flere danske byer senest har tilkendegivet, skal de belønnes økonomisk af EU til gavn for både asylansøger og lokalsamfund.

EU’s asylagentur skal sikre den rette balance mellem asylansøgere der venter på at blive fordelt, og medlemslande til at tage i mod.

Skulle det ske at der er flere asylansøgere end frivillige modtagere, skal lande der ikke ønsker at modtage nogen, betale andre lande hvad der svarer til omkostningerne ved at integrere en der har fået asyl. Sker dette ikke, skal Kommissionen straffe vrangvillige med mærkbare sanktioner.

For at sikre et godt integrationsforløb og mindske risikoen for at flygtninge flytter rundt mellem medlemslande, skal filtreringsprocessen matche ansøger og modtagerland langt bedre end i dag.

For eksempel bør asylansøgeren kunne ønske en top fem baseret på sprog, tilknytning, kulturelt kendskab eller religion eksempelvis.

Er det umuligt at opfylde nogen af de fem ønsker, fordeles ansøgerens med vedkommendes samtykke, til et sjette medlemsland.

Flytter asylansøgere væk fra det land, skal vedkommende flytte tilbage igen.

3. En fair fordelingsnøgle
Fordelingen af asylansøgere skal basere sig på objektive kriterier der afspejler medlemslandes evne til at integrere flygtninge for eksempel befolkningsstørrelse og økonomi samt antal frivilligt modtagne asylansøgere og kvoteflygtninge.

Har et land frivilligt modtaget asylansøgere og kvoteflygtninge trækkes disse fra i fordelingsnøglen.

Har et land omvendt ingen taget, skal de tage desto flere når en tvungen fordeling måtte blive nødvendigt. Dermed giver modellen et incitament til frivilligt kontinuerligt at tage imod et moderat antal asylansøgere og kvoteflygtninge.

4. Integration og mobilitet
Som reglerne er i dag, er flygtninge ’fanget’ i det land de får tildelt asyl i fem år hvilket fører til irregulær intern migration imellem medlemslande til skade for integrationen. Ved at forkorte den periode til tre år, vil asylansøgeren være mere tilbøjelig til at acceptere modtagerlandet og det integrationsforløb dette tilbyder, for herefter at kunne flytte til et andet land.

5. Et magtfuldt flygtningeagentur
Et af de store problemer med det nuværende flygtningesystem er at medlemslandene har hver deres bedømmelseskriterier i asylbehandlingen. Hvorfor skulle en afghansk flygtning dog blive og søge asyl i Danmark hvis chancen for at få asyl er dobbelt så høj i Portugal?

EU’s flygtningeagentur skal sikre lige vilkår for vurderingen af asylansøgningen i alle medlemslande, og dertil overvåge medlemslandes overholdelse af EU’s regler for asyl nøje. Flygtningeagenturet skal desuden bistå med gratis juridisk bistand til alle asylansøgere.

'Skrup-af politikken' skader vores selvrespekt 
Det er nogle af de elementerne min gruppe foreslår bør indgå i et nyt asylsystem. For Moria er et europæisk asylcenter og en europæisk udfordring.

'Skrup-af politikken' er ikke kun inhuman over for flygtninge og migranter - den skader vor egen selvrespekt og de værdier EU er bygget på.

Asylpolitik er komplekst men vi skylder verdens mennesker på flugt åbent at diskutere realistiske politiske løsninger på Europas humanitære flygtningekrise. Regeringen har kort tid til at vise at dens asylpolitik er andet end et bluff.

Forrige artikel Kommentator: Udenrigsministeren glemmer truslen fra Tyrkiet i sine planer Kommentator: Udenrigsministeren glemmer truslen fra Tyrkiet i sine planer Næste artikel Ungarns regering til Kofod: I bruger retsstatsprincippet som politisk våben Ungarns regering til Kofod: I bruger retsstatsprincippet som politisk våben
Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

PÅ VAGT: Alle lurer på hinanden i gruppen af de otte EU-fiskerinationer, som i dag fisker i britisk farvand. Lige nu står de sammen om at kæmpe for at bevare deres fiskerettigheder. Men frygten for, at sammenholdet ryger, når alvoren sætter ind efter Brexit, er tydelig.