Kommentar af 
Martin Lidegaard

Martin Lidegaard: Hvorfor skelner regeringen mellem Irans og Saudi-Arabiens forbrydelser?

KOMMENTAR: Det er en gåde, hvorfor den danske regering behandler Saudi-Arabien og Iran så forskelligt. Skyldes det hensynet til USA, funderer tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

<b>MORD:</b> Demonstranter protesterer foran det Saudi-Arabiske konsulat i Istanbul over mordet på journalist Jamal Khashoggi.
MORD: Demonstranter protesterer foran det Saudi-Arabiske konsulat i Istanbul over mordet på journalist Jamal Khashoggi.Foto: Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste uger har budt på et usædvanligt højt antal internationale sager, hvor Danmark har være direkte og indirekte involveret. To af de mest spektakulære af slagsen har været Saudi-Arabiens likvidering af journalisten Jamal Khashoggi på landets konsulat i Tyrkiet og Irans planlægning af attentater på eksiliranere både i Danmark og i andre europæiske lande.

De to sager er forskellige, men har flere ting til fælles.

For det første er der i begge tilfælde tale om spektakulære, gennemførte eller planlagte angreb i andre lande, hvilket er uhørt i enhver forstand.

For det andet er der i begge tilfælde tale om, at vi ikke ved præcist, hvem der har ansvaret for at planlægge ugerningerne og gennemføre dem, men ultimativt er det i alle tilfælde de siddende magthavere i de to lande, der bærer ansvaret.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Man har mig bekendt hverken fordømt mordet på Khashoggi eller tilsluttet sig det tysk-østrigske initiativ til et midlertidigt stop for våbensalg til Saudi-Arabien.

Martin Lidegaard, tidl. udenrigsminister (R)

For det tredje er begge lande ud over de aktuelle ugerninger kendt for vedvarende og systematiske brud på menneskerettighederne, ligesom de begge aktivt har bidraget til at intensivere deres proxy-krige i Syrien, Irak og Yemen med et uhørt antal civile tab som følge.

Endelig har Danmark ikke desto mindre en interesse i at bevare en eller anden form for kritisk dialog med begge regimer. De er begge er en del af problemet i Mellemøsten, derfor er de også en del af løsningen.

Mens den danske regering i mine øjne har reageret skarpt og påpasseligt over for Iran, forekommer det mig, at man tøver meget mere over for Saudi-Arabien.

Martin Lidegaard

Der er altså mange ligheder, og derfor må det også undre, hvorfor regeringen har håndteret de to sager så forskelligt.

I tilfældet Saudi-Arabien har man udtalt sig kritisk om forløbet og har indkaldt den saudiske ambassadør til samtale, men man har mig bekendt hverken fordømt mordet på Khashoggi eller tilsluttet sig det tysk-østrigske initiativ til et midlertidigt stop for våbensalg til Saudi-Arabien – indtil vi har det fulde overblik og den fulde forklaring fra kongedømmet.

Læs også

I tilfældet Iran har regeringen – helt berettiget – fordømt Irans intentioner, trukket vores egen ambassadør midlertidigt hjem og arbejdet aktivt for et stærkere fælles sanktionssvar i europæisk regi. Med andre ord en lang skarpere reaktion end over for Saudi-Arabien.

Hvorfor denne forskel? Godt nok skulle Irans attentater blandt andet finde sted på dansk jord, hvilket selvfølgelig er skærpede. På den anden side nåede mordet ikke at finde sted, mens Saudi-Arabiens fandt sted for åbent tæppe, og de har erkendt mordet, selvom Saudi-Arabien stadig ikke vil fortælle, hvor liget er, som FN's menneskerettighedsråd blandt andet har bemærket. 

Jeg forstår det ikke. Mens den danske regering i mine øjne har reageret skarpt og påpasseligt over for Iran, forekommer det mig, at man tøver meget mere over for Saudi-Arabien. Er det af hensyn til USA? Eller fordi de danske økonomiske interesser er større i Saudi-Arabien?

Jeg ved det ikke, men jeg anser det ikke for klogt. Der bør være balance i vores reaktioner, ikke mindst når det handler om Saudi-Arabien og Iran. Lige nu er der en åbning i Europa for at kunne samle flere lande end vanligt om at skride til handling over for de to stater, der om nogen bærer et tungt ansvar for kaosset i Mellemøsten. Det burde regeringen udnytte, både af hensyn til menneskerettighederne, Danmarks position i EU og vores almindelige sikkerhedspolitiske interesser. 

------

Martin Lidegaard (1966) er næstformand for den radikale folketingsgruppe, tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard blev valgt til Folketinget første gang i 2001, men har undervejs i sit politiske virke også været medstifter og formand for Danmarks grønne tænketank Concito. Før sin politiske karriere arbejdede han som informationschef i Kommunernes gensidige Forsikringsselskab og siden i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han også var vicegeneralsekretær. Martin Lidegaard er født og opvokset på Krogerup Højskole og cand.comm. fra RUC.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00