May vil have noget fra EU, som EU ikke kan give

ANALYSE: Hvad det ”noget” mere præcist er, blafrer stadig i det uvisse. Derfor er det helt forventeligt, at EU-siden giver hende en kold skulder.

Den britiske premierminister, Theresa May, vil komme til Bruxelles og bede om ændringer til den skilsmisseaftale, som det har taget 18 måneder at forhandle på plads.
Den britiske premierminister, Theresa May, vil komme til Bruxelles og bede om ændringer til den skilsmisseaftale, som det har taget 18 måneder at forhandle på plads.Foto: Geert Vanden Wijngaert /AP
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Theresa May er blevet sendt i byen med en besked til Bruxelles fra det britiske parlament.

Et flertal i Underhuset vil have genåbnet den 585 sider lange skilsmisseaftale og ændret i det forkætrede såkaldte ”backstop”, der skal holde grænsen mellem Irland og Nordirland åben også efter Brexit-dag, hvis ikke der kan landes en aftale mellem de to parter, der gør kontroller overflødige.

Hvad de vil have ændret, står mere uklart.

De beder om ”alternative foranstaltninger”, men uden at komme ind på, præcis hvad de er.

Det er med meget stor sandsynlighed helt med vilje. For det flertal, der tirsdag aften stemte for at sende den aftale, Mays regering selv har indgået efter 18 måneders opslidende forhandlinger, retur til afsenderen, har ikke selv noget bud på, hvad der kunne stilles i stedet for. I hvert fald ikke et bud, de kan blive enige om indbyrdes.

Gamle travere
Hvad der spekuleres i, at hun vil bede om, er gamle travere, som er efterprøvet til hudløshed i de lange skilsmisseforhandlinger i efteråret, og som er blevet hældt eftertrykkeligt ned ad brættet af EU-siden.

Det gælder en tidsbegrænsning på backstoppet eller en slags nødbremse til nødbremsen, som gør det muligt for briterne at trække sig fra aftalen på et senere tidspunkt, hvis de beslutter sig for det.

Det er der to overvejende grunde til, at EU ikke kan leve i.

Den første er, at backstoppet – upopulært som det er – jo er en forsikringspolice, som kun skal træde i kraft, hvis uheldet er ude, og EU og briterne i deres kommende forhandlinger om et nyt partnerskab post-Brexit ikke kan finde en anden måde at komme uden om fysisk infrastruktur mellem Irland og Nordirland på.

Sådan en police er ikke meget værd den dag, den løber ud. Den risiko kan EU-siden ikke leve med at have hængende over hovedet. Især ikke i et forhandlingsklima, hvor der – med en EU-diplomats ord – er en fornemmelse af, at der er en del på Theresa Mays EU-skeptiske bagsmæk, der er så ligeglade med konsekvenserne på den irske ø, at de ”ikke bare gerne vil opsige deres forsikringsordning, fordi de ikke længere vil have den. Det er, for at man kan brænde bygningen ned efterfølgende”.

Aldrig nok
Den anden bekymring er, om det overhovedet er nok. Selv hvis hun kom tilbage til London med milde gaver fra EU, så sidder hun stadig så svagt politisk, at der ingen garanti er for, at hun får omvendt nok af de 230 nej-sigere, der udgjorde forskellen mellem de to sider, da hun satte skilsmisseaftalen til afstemning første gang.

De 317 parlamentarikere mod 301, som tirsdag aften udbad sig ”alternative foranstaltninger”, er der ingen, der tør binde an med i det lange løb.

Her er det også værd at tage med, at mange af de ”alternative foranstaltninger”, der hidtil er blevet talt om for at fjerne behovet for at kontrollere EU’s kommende ydre grænse i Nordirland, enten ikke er opfundet eller ikke virker.

Styrer mod no deal
EU’s chefforhandler, Michel Barniers, højrehånd, Sabine Weyand, forklarede mandag i Bruxelles i en sjælden offentlig optræden ved en debat hos tænketanken European Policy Centre, at Kommissionen har ”set på alle grænser på denne jord” uden at finde et andet eksempel, der ville komme uden om de tjek og kontroller, der påkræves i EU’s indre marked og toldunion.

”Vi har ikke fundet dem, og de britiske forhandlere har ikke været i stand til at forklare, hvad de er. Og det er ikke nogen kritik. For de eksisterer ikke,” sagde hun.

Den dystopiske udlægning fra direktøren ved European Policy Centre, Fabian Zuleeg, der styrede mandagens debat, var, at vi derfor nu styrer stadig tættere på no deal.

”De vil komme til Bruxelles og bede om noget, EU ikke kan give hende – og så skyde skylden på EU,” sagde Fabian Zuleeg.

Og vi er 58 dage fra Brexit.

Dokumentation

Hvorfor er der behov for et backstop?
Med Brexit får EU en ny ydre grænse. Den bevæger sig over 500 kilometer mellem Irland og Nordirland – det øverste højre hjørne af den irske ø, som er britisk, og hvor der bor 1,5 millioner mennesker.

Det nordirske grænseområde har været præget af væbnet konflikt i årtier mellem dem, der identificerer sig med den irske regering i syd, og dem, hvis loyalitet ligger i London. Den konflikt blev der lagt låg på med indgåelse af den såkaldte Langfredagsaftale i 1998. Målet med den aftale var at gøre så meget som muligt for at udviske grænsen mellem de to lande, så det blev muligt frit at arbejde, studere, handle, gå til lægen og generelt bevæge sig frit uden at skulle bekende sig til enten den ene eller den anden side.

Både briterne, irerne og EU-siden har bekendtgjort, at de ønsker at beholde grænsen åben også efter Brexit-dag for at sikre freden på den delte ø.

Der er dog nogle ufravigelige regler under EU’s indre marked og toldunion, som gør, at der ikke frit kan flyde varer og dyr utjekket ind i Unionen.

Målet for parterne er at finde en løsning på det problem i den aftale om et fremtidigt samarbejde, som de skal til at forhandle.

Hvad går backstoppet ud på?
I fald det nu ikke skulle lykkes, har EU-siden – og i særdeleshed irerne – insisteret på, at der blev lavet en ordning, der sikrer, at grænsen forbliver åben, lige meget hvad der sker i forhandlingerne mellem de to sider.

Den løsning kaldes backstoppet. Backstoppet holder hele Storbritannien i et tæt toldsamarbejde med EU, der gør, at de opretholder de samme tariffer mod omverdenen. Det fjerner behovet for toldkontrol. Dertil har briterne sagt ja til at leve op til en række EU-standarder for miljø, arbejdsmiljø og statsstøtte for at undgå forvridning mellem de to markeder.

Samtidig forbliver Nordirland i en stor del af EU’s indre markedsregler, så de også lever op til EU’s fødevare- og sikkerhedsstandarder. Til gengæld kan deres regler komme til at afvige fra de fremtidige regler i Storbritannien. Derfor kommer der til at være behov for kontroller mellem Storbritannien og Nordirland – senest ved havne og lufthavne, men i nogle tilfælde kan det også ske for eksempel ude på fabriksgulvene.

Begge sider holder fast i, at backstoppet ikke er nogen permanent løsning. Men EU-siden insisterer på, at det skal være i kraft indtil den dag, der findes en anden aftale, som på samme måde overflødiggør kontroller mellem de to lande.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

0:000:00