Debat

Messerschmidt efter svensk valg: EU-eliten tåler ikke folkelig modstand

DEBAT: EU-eliten er så urokkeligt overbevist om sandheden i sin mission, at enhver modvilje imod ”fælleseuropæiske løsninger” bliver behandlet som ren sabotage og ikke som en folkelig politisk kraft, der fortjener respekt og en saglig dialog, skriver Morten Messerschmidt (DF).

Svenske tilstande skulle nødig blive normen for den politiske debat i resten af Europa, skriver Morten Messerschmidt (DF).
Svenske tilstande skulle nødig blive normen for den politiske debat i resten af Europa, skriver Morten Messerschmidt (DF).Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af EU-Parlamentet og folketingskandidat

Der går næppe en dag, uden at europæerne bliver advaret. I en snes år har politikere, sociologer og kommentatorer og ikke mindst de statslige medier advaret imod, at ”højre-populismen” skal få grobund i det mørke folkedyb og rive det europæiske fællesskab fra hinanden.

I den svenske valgkamps slutspurt så danskerne målløse til, at den svenske stats TV-værter kastede masken og blev politiske aktivister i kampagnen imod Sverigedemokraterne, mens skældsord som nazisme og racisme uhindret kunne fyge gennem luften; en chokerende rå tone i debatten, som vi danskere lykkeligvis har lagt bag os.

Naturligvis fik Sverigedemokraterne ikke magt, som de har agt. Der er lang vej igen, endnu flere års svensk ørkenvandring, for det skal åbenbart gøre endnu mere ondt, før det kan blive godt.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Engang var modstanden mod EU’s ensretning og centralisme spredt og usammenhængende, ofte endda kaotisk og excentrisk. Men nu ser vi en stadig stærkere lejr forme sig.

Morten Messerschmidt (DF)

Kommet for at blive
EU er så splittet som nogensinde. Men splittelsen går ikke mellem socialisme og liberalisme, mellem velfærdsstat og frie markedskræfter, mellem proletarer og kapitalister eller mellem højre og venstre. Splittelsen går mellem de nationalt sindede og de globalt og multikulturelt sindede. Suveræne nationer med frie forfatninger på den ene side og overnationale organisationer og snærende konventioner på den anden.

Engang var modstanden mod EU’s ensretning og centralisme spredt og usammenhængende, ofte endda kaotisk og excentrisk. Men nu ser vi en stadig stærkere lejr forme sig. Den er kommet for at blive. Den opnår 17,6 procent af stemmerne i Sverige, 34 procent af stemmerne til præsidentvalget i Frankrig, en god snes procent af stemmerne i Danmark og i Storbritannien 52 procent for Brexit.

Naturligvis fik Sverigedemokraterne ikke magt, som de har agt. Der er lang vej igen, for det skal åbenbart gøre endnu mere ondt, før det kan blive godt.  

Morten Messerschmidt (DF)

Den har ikke alene vundet regeringsmagten i flere øst- og centraleuropæiske lande, men har også fundet vej til regeringskontorerne i Norge, Østrig og Italien. Endnu mere opmuntrende er meningsmålingerne, for de viser, at et stabilt flertal af europæerne ønsker stop for indvandring og fasthed over for islam og terrorisme.

Forleden mødtes Ungarns regeringsleder Viktor Orbán og Italiens indenrigsminister Matteo Salvini i Milano. Viktor Orbán sagde: ”Der er to lejre i EU. Den ene er anført af Macron, som støtter masseindvandring. Den anden side er anført af lande, som vil beskytte deres grænser."

Præsident Macron tweetede kækt: ”De gør helt rigtigt i at se mig som deres hovedmodstander.”

Men Macron har nu en bundrekord i anerkendelse hos franskmændene på 34 procent – det svarer til de 34 procent, som Matteo Salvinis parti Lega ville få, hvis der var valg i dag. En fordobling af de 17 procent, som Lega fik til valget i Italien i marts. Salvinis personlige anerkendelse er på 52 procent. Og Viktor Orbán? En sikker vinder med et folkeligt mandat, som andre statsministre misunder ham; rene jordskredssejre vundet i valg, som er mindst lige så frie som valghandlingen i Sverige.

Svenske tilstande
Og hvor er de gamle ’lejre’ i EU henne? Socialdemokraterne og de borgerlige, som i årtier i magelighed kunne dele magten i EU-apparatet imellem sig?

De franske, tyske, italienske og hollandske socialdemokrater er tæt på udslettelse; i flere lande er de blevet sat fra magten, og alle frygter de det næste valg.

Og de borgerlige? I Tyskland er Angela Merkel blevet til en belastning, især for CSU, fordi ekkoet af hendes beroligende ”Wir schaffen das” bliver ved med at runge i tyskernes hukommelse. 

I den liberale familie, hvor Venstre og Radikale deler bord og seng med de største EU-fanatikere, er stemningen rent ud hysterisk; hør blot Jens Rohdes (R) anklager mod Lars Løkke Rasmussen (V) om at ”stikke en kniv i ryggen på Angela Merkel”, fordi statsministeren var gæstetaler på CSU’s kongres.

Dolkestødslegender er før blevet brugt i politik. Og EU-eliten står altid klar med en dolkestødslegende, når den fornærmet, fortørnet og forurettet anklager højrepopulismen med dens fake news og manipulationer for EU’s genvordigheder. Men al dens snak om at ”bringe Europa tættere på borgerne” er rent mundsvejr, for EU-eliten lytter aldrig.

EU-eliten er så urokkeligt overbevist om sandheden i sin mission, at enhver modvilje imod ”fælleseuropæiske løsninger”, som den støder på, bliver behandlet som en provokation, som ren sabotage og splittelse og ikke som en folkelig politisk kraft, som fortjener respekt og en saglig dialog.

Det er svenske tilstande. Og de skulle nødig blive normen for den politiske debat i resten af Europa.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00