Messerschmidt: EU's dårlige tabere vil tage hævn over Ungarn

REPLIK: Radikales hævntogt mod Ungarn hører til den EU-ekstremistiske fløj, hvor føderale fantaster holder stand imod realiteterne, skriver Morten Messerschmidt (DF). Det ungarske valg er nemlig blot en afvisning af EU-landenes katastrofale fejl: at tillade uhæmmet islamisk indvandring.

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Valget i Ungarn var en stor skuffelse – dog ikke for det store flertal af ungarerne, ikke for europæerne, men for den samlede hær af kommissærer, NGO’er, journalister, aktivister samt EU-partierne. Og ikke mindst Radikale Venstre.

De er ikke bare tabere; de er dårlige tabere. Lige indtil valgstederne lukkede, bevarede de et spinkelt håb om, at den store valgdeltagelse var et tegn på, at oppositionen til Viktor Orbán og regeringspartiet ville få en overraskende fremgang.

Og lige så ulideligt, som det var i dagene op til valget at høre og læse mediernes dækning af Ungarn – lige så fornøjeligt var det at se og høre de slukørede journalister, menneskeretsprofeter og eksperter forsøge at mumle sig ud af resultatet dagen derpå.

Nu vil de dårlige tabere have hævn, ungarerne skal afstraffes, og hævntogtet er i fuld gang. I Altinget opfordrer Morten Helveg Petersen og Martin Lidegaard ligefrem til økonomiske sanktioner.

Under overskriften ”Orbán-regering udgør europæisk sikkerhedsrisiko”, skriver de, at ”det er den sårbarhed, vi skal udnytte for at skubbe ungarerne ind i en demokratisk fremtid (...) skrappere sanktioner kan hjælpe ungarerne fri af Orbán-regeringens spændetrøje (...). Effekten af at ramme Ungarns nye regering på pengepungen vil være voldsom”.

De to radikale har fuldstændig ret: Effekten af at afstraffe Ungarn økonomisk vil være så voldsom, at den medfører undergangen for det EU, som vi kender. Det skal jeg ikke beklage, for jeg er jo netop blevet valgt på at ville rulle Unionen tilbage til fordel for de europæiske landes frie samarbejde: Mere Danmark og Ungarn, mindre Bruxelles og Union.

EU-ekstremisme 
Men Helveg og Lidegaard indrømmer da også, at deres udrensningsproces for et mere ”rent” EU har lange udsigter: ”Radikale Venstre kan ikke lægge presset på Ungarn alene,” skriver de i et kort glimt af virkelighedssans.

For nok har Radikale Venstre sine meningsfæller i EU-parlamentets såkaldt liberale gruppe, men deres holdninger hører til på den EU-ekstremistiske fløj, hvor højtråbende føderale fantaster i EU-sokker stadig holder stand imod realiteterne. Og skulle deres desperate forslag slippe ud af EU-Parlamentets osteklokke og nå op på et mere værdigt plan blandt landenes folkevalgte regeringsledere, så er de dømt til undergang. 

Ikke alene vil landene i Visegrad-gruppen af Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Polen forhindre sanktioner. Vi kan roligt forudse, at Østrig, Rumænien og Bulgarien også siger nej. Læg dertil de tre baltiske lande, som også er trætte af at blive presset af Tyskland – og vel også Danmark.

Alle vil de kunne pege på, at muslimske Tyrkiet har modtaget milliarder af euro, og at EU i over 30 år har fyldt den italienske mafias lommer.

Og forresten: Tror Helveg og Lidegaard, at den konservative gruppe i EU-Parlamentet, EPP, vil isolere eller endsige udstøde Ungarns regeringsparti? Det er jo ren fantasi.

Men lad os blot fantasere lidt:

Hvis et kvalificeret flertal af EU-landene straffer Ungarn, vil de også være nødt til at straffe Polen, Slovakiet og Tjekkiet. Alle tre lande har nemlig undsagt Bruxelles' og Berlins planer om at påtage sig byrden af en folkevandring, de ikke selv er skyld i. Ja, i Tjekkiet sagde 75 procent i en meningsmåling i december 2017 nej til EU's kvoter. I samme meningsmåling sagde henholdsvis 81 og 82 procent i Tjekkiet og Slovakiet og 74 procent i Polen nej til at modtage asylansøgere – heller ikke såkaldte krigsflygtninge – fra muslimske lande.

I en undersøgelse fra juni 2017 udført for det venstreorienterede ugetidsskrift Polityka svarede 56,5 procent (mod 40,4) ja til, at Polen skulle afvise at tage imod muslimske flygtninge, også selv om det betød tab af al EU-støtte. 51,2 procent (mod 37,6) svarede endda ja, også selv om det betød, at Polen måtte forlade EU!

Islamisk indvandring årsag til EU-krise
I det hele taget må vi forudse, at land efter land skal straffes af Radikale Venstre og EU-Kommissionen, efterhånden som indvandringskapitulanter bliver erstattet af indvandringsmodstandere.

For det er indvandring – og især islamisk indvandring – som er årsag til den hidtil største politiske krise i EU. Helveg og Lidegaard kan godt krydre deres indignation med lidt obligatorisk NGO-jammer.

Som den lodrette løgn, at der ikke er pressefrihed i Ungarn. Men har Ungarns folkevalgte ikke ret til at få indflydelse på nationalbanken og forfatningsdomstolen? Må de ikke skrive i deres forfatning, at ægteskab er en pagt mellem mand og kvinde? Må de ikke have valg i enkeltmandskredse? Må de ikke afkræve udenlandsk betalte NGO’er og universiteter regnskaber og regler, som gælder for Ungarns egne universiteter?

Den slags er EU, Helveg og Lidegaard velkommen til at kritisere. Men de emner er blot et skalkeskjul for, hvad der i virkeligheden gør Ungarn farlig for EU’s ekstremister: Ungarns afvisning af at begå samme katastrofale fejl som EU’s gamle kernelande ved at tillade en uhæmmet indvandring.

Kun fantasien sætter grænser
Og hvis vi fortsætter i Helvegs og Lidegaards drømmesyner om et udrenset EU, så må vi være forberedt på, at den nuværende Euro-zone ikke bliver større. For hvilket land tør herefter lade sig svinebinde af en fælles valuta og gøre sig sårbar over for Berlins, Den Europæiske Centralbanks og Bruxelles' afpresning?

Men måske er EU-ekstremisternes krav om at straffe de formastelige ungarere i virkeligheden et led i en strategi for at opnå en lutret, enig og stærk europæisk union med en sund kerne? Er det opfyldelsen af Macrons vision?

Måske håber de, at de ved at bortskære al den nationalistiske og populistiske råddenskab står tilbage med en sund stamme af lande, som med en fælles valuta, fælles udenrigs- og indvandringspolitik og åbne grænser søger mod en stadig tættere europæisk integration under fransk-tysk lederskab? 

For sande EU-ekstremister er det åbenbart kun fantasien, der sætter grænser. Men jeg ønsker dem i grunden held og lykke med deres luftige visioner, fuldt betrygget i min overbevisning om, at Danmark aldrig bliver at finde i sådan et selskab.

Forrige artikel Vognmænd til politikere: Hjælp os med at nedkæmpe social dumping Vognmænd til politikere: Hjælp os med at nedkæmpe social dumping Næste artikel Jeppe Kofod: Et socialdemokratisk EU er både nyt og nødvendigt Jeppe Kofod: Et socialdemokratisk EU er både nyt og nødvendigt
  • Anmeld

    HC Hansen

    Den snerrende Morten

    Hvad er det ved Morten M, som altid bringer ubehaget frem i mit indre? I ved, den der lille sylespidse følelse af, at det ikke føles trygt at lægge hverken min egen eller mine børns fremtid i den mands hænder.

    Jeg er grundlæggende uenig i Morten M syn på mennesker, demokrati, EU, Ungarn osv. Men det er ikke der, følelsen kommer fra. Det er helt ok at være uenige, selvom jeg undertiden har et indtryk af, at Morten M ikke helt deler den opfattelse.

    Jeg er rigtig træt af, at Morten M altid foregiver at repræsentere "folket" eller "europæerne". Jeg er en del af "folket" og "europæer". Men Morten M repræsenterer ikke mig og jeg vil til enhver have mig frabedt at lige præcis han taler for mig. Så det kunne han godt holde op med at foregive. Men det er heller ikke der, ubehaget stammer fra.

    Morten M præsentere altid sig selv og sine meningsfæller som "ofre". Ofre for en påstået elitær sammensværgelse fra "eksperter", som ikke er enige med ham. Ofre for en "liberal" presse, liberal politikere og NGOer i forskellige afskygninger, som er ude på "at tage hævn" og "afstraffe" folk, som Morten M sympatisere med.

    Og det er her, at vi begynder at nærme os kernen i mit ubehag. Læs Morten M's indlæg med udgangspunkt i ordvalget. Lad mig give et par eksempler fra hans indlæg:

    ...den samlede "hær" af kommissærer
    .....dårlige "tabere"
    .....nu vil de dårlige tabere have "hævn"....
    ....ungarerne skal "afstraffes"....
    ...."undergangen" for EU....
    ..."udrensningsproces" for et mere "rent" EU
    ..." den nationalistiske og populistiske råddenskab"...

    Ord betyder noget. De er vinduet ind til et sind og en sjæl. Og det er her problemet ligger for mig. Morten M leverer sine politiske budskaber med den der underliggende snerren, som inviterer til konfrontation og agression i en vision, der styres af "dem mod os".

    Et demokrati, som vi jo trods alt alle hylder formoder jeg, bedømmes bedst ved, hvordan minoriteterne behandles. Dem som er forskellige fra flertallet - politisk, religiøst, kulturelt eller andet. Med sin snerrende vision af verden omkring ham er det svært at se, at den vision vil kunne bestå den demokrati-test.

    Men det er Morten M måske lidt ligeglad med? grrrrrrrrrrrrrrrrrr

  • Anmeld

    Ivan Norling

    Messerschmidt i fin form

    Morten Messerschmidt er tilbage i fin form, og det er en fornøjelse at læse hans indlæg. Han er en fornem stilist. Han får dog ikke min stemme, men jeg tror nu nok jeg heller ville lægge mit lod i hans skål end i kommentator HC Hansens skål.
    Ku' du ikke bare indrømme, HC, at du ikke kan li' manden?

  • Anmeld

    HC Hansen

    Den snerrende Messerschmidt

    Naturligvis kan jeg ikke li' manden! Det er da rimeligt klart, hvis man læser mit indlæg. Så der er ikke rigtig noget at indrømme, der. Men det er jo vigtigt at forstå, hvorfor jeg ikke kan li' manden.

    Jeg er ret uinteresseret i personen M Messerschmidt - han er da sikkert en flink fyr i et venskabeligt lag, selvom jeg godt kunne forestille mig, at han rigitg godt kan li' at høre sig selv tale.

    Men det er slet ikke afgørende. Det afgørende er, hvad manden repræsenterer. Hvad er det for en politisk vare, han prøver at sælge - nu hvor han håber at de grimme pengesager er blevet glemt af folket.

    Og det er det, som jeg ikke kan li' ved manden. Han repræsenterer en politisk vision, som bygger på konfrontation og konflikt. En vision, som søger at skabe splid og tager sin næring fra at så splid. En vision, som af samme grund går efter minoriteter og, ligesom V Orban selv, stræber efter at skabe fjendebilleder som simple forklaringer på problemer, som intet har med det fjendebillede at gøre. En vision, som siger at dem som ikke er enige med ham per definition er mistænkelige individer, læs "eliten", som skal "afsløres" for den sammensværgelse de er en del af - med ham selv og hele det danske folk uskyldige ofre.

    Men det mest utrygge er denne her underliggende, snerrende aggression. Vi kender den jo fra historien - den kommer i forskellige udformninger, men den er altid genkendelig, hvis man åbner øjnene blot en lille smule. Så lad os gøre det.

    Så hvis Ivan Norling vil lægge sit lod i en skål med en politisk vision af ovenstående karakter, så er det da klart Morten M skål. Ikke min. Det kommer der blot ikke noget godt ud af, uanset hvor besnærende det end lyder. "Snake oil" kalder amerikanerne det - og det er præcis, hvad det er. Men af den giftige slags.

  • Anmeld

    Christian X

    Morten

    har ret - som han plejer. Det er derfor, der er nogle der bliver så stødt, når deres ligtårne bliver betrådt.

  • Anmeld

    HC Hansen

    X....

    Fantastisk inspirerende indlæg Malcolm X...

  • Anmeld

    Poul Juul · Rådgiver

    STOP FOR MESSERSCHMIDT

    Kan vi ikke snart blive fri for mere fra svindleren Messerschmidt. Snak, trusler og udrulning af en verden og historie, der intet har med virkeligheden at gøre. Han har svindlet bevidst med EUs penge. Han har INTET gjort for Danmark eller Danmarks interesser i EU. Han blev valgt ved at forføre 415.000 vælgere med sine løgne og fantasier. Stop ham. Han spilder vores tid.

  • Anmeld

    Henning Hansen

    Hvad skal vi med EU

    Vi skal da først og fremmest have et EU, som befolkningen ønsker, altså samtlige medlemslande.
    Så Morten får selvflg ret igen . . . person fnidder bør udelukkes. Tænk, hvis vi andre skrev om din (e) politikere, HC, som du omtaler Morten her.

  • Anmeld

    Kim Kaos

    Fin analyse

    Rigtig fin analyse af situationen Morten

  • Anmeld

    Ole Gisselmann · Cand.scient.pol

    Stop for HC Hansen

    Denne HC Hansen er dog et eventyrligt fjols. Han er vel medlem af Det radikale Venstre. Morten Messerscmidt har jo ganske ret i sin analyse. Denne analyse burde være logik for burhøns, men ikke for HC Hansen, der jo ikke bryder sig om "tonen".

  • Anmeld

    HC Hansen

    Ole Gisselmann

    Ole Gisselman:

    Fantastisk inspirerende indlæg...hvad er din pointe med "Stop for HC Hansen". Skal jeg nu have mundkurv på - i demokratiets navn, naturligvis?

    Og jeg er ikke medlem af Det Radikale Venstre, men selv hvis jeg var, hvad er pointen med det? Det ændrer ikke på, hvad jeg siger - gør det hverken mere eller mindre rigtigt. Det er fuldstændig irrelevant.

    Og hvorfor er jeg "et eventyrligt fjols"....en underlig aggressiv ting at sige. Du kan være enig eller uenig, men du må da i det mindste forklare hvorfor.

    Men alt det er jo helt i tråd med den aggression, som man altid bliver udsat for, hvis man tillader sig at være uenig med DF og den slags godtfolk.

  • Anmeld

    HC Hansen

    Henning Hansen

    Henning Hansen:

    Jeg medgiver, at min karakteristik af Morten M’s politiske vision kan virke provokerende. Men ærlig talt, han holder sig jo ikke selv tilbage, når du ser, hvirdan han omtaler folk, som ikke er enige med ham....så han må kunne tage den slags og jeg er ret sikker på, at mit indlæg ikke får ham til at gå på sygeorlov igen...

    Men det jeg siger, har ikke noget med EU som sådan at gøre. Det er langt mere grundlæggende. Det er hans fundamentale tilgang til, hvilket samfund vi skal have, hvilke værdier vi skal basere vores omgang med hinanden og hvordan vi finder løsninger på vores fælles udfordringer.

    Og der føler jeg mig grundlæggende utryg - læs hans indlæg, læs hvilke ord han bruger og hvilke holdninger de ord er udtryk for. Der er en snerrende underliggende tone igennem det hele. Ig jeg ønsker ikke at lægge mine børns fremtid i en sådan mands hænder.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Nationalisme og populisme

    Man må lade -jeg snyder hvor jeg kan- Messerschmidt, at når man skal læse hans vrøvlerier, så kommer han hele vejen rundt i de trivielle flosker, som han har anvendt i årevis.
    Tilsyneladende har han op til flere støtter i kommentatorsporet, som vist aldrig blive trætte af at labbe han ælv i sig, og som ikke kunne drømme om at sætte spørgsmålstegn ved netop hans egen nationalisme og populisme, hvor idiotiet om et udrenset Europa anvendes igen og igen
    Det står iøvrig både Ungarn og Polen frit for, at forlade EU-samarbejdet såfremt de måtte finde de fælles regler for besværlige. Så kan de jo igen rette deres opmæksomhed mod Rusland for de har de jo så gode erfaringer med

  • Anmeld

    Henning Hansen

    Det handler om EU

    For mig handler det om sagen. Hold fokus på emnet. Personer er ikke så vigtige.
    Jeg er mest optaget af, at vi får et EU, som kan rumme os, dog uden muslimer.
    Her hvor jeg bor i Frankrig ... græder folk. Macron kører os over nu, hvis han får lov. Jeg er der, hvor jeg ikke syntes fremtiden er lovende.
    Så uanset hvilken politiker eller vi andre almindelige, så få folk godt få lov at komme med deres mening. Jeg har ikke sagt, at jeg elsker Messer.

  • Anmeld

    HC Hansen

    Henning Hansen

    Det handler bestemt om "sagen" - men sagen har mange ansigter og et af dem er den snerrende Messerschmidt og de underliggende trusselsbilleder, som det fremmaner hos mig. Han holder selv utroligt meget af at puste til sine foretrukne fjendebilleder og sætte ild til ting hist og her. Men når man italesætter ham, som kilden til en alvorlig trussel, så er det pludselig ikke relevant.....?

    Den holder ikke - og det er, hvad jeg ønsker at sætte fingeren på. Jeg ville ønske andre ville gøre det samme. Man skal ikke tage fløjlshandsker på overfor politikere generelt og bestemt ikke overfor M Messerschmidt, som ikke ejer et sæt selv.

    EU kan vi diskutere fra nu af og til vi begge afgår ved døden. Det bliver vi to nok aldrig enige om - men at sige et EU "dog uden muslimer" er alligevel ret ekstremt, er det ikke?

  • Anmeld

    Hening Petersen · Konsulent

    Aftaler, løfter og hadeobjekter

    MM forstår til fulde - ved hjælp af hans dygtige kommunikations rådgiver - at tale til det værste i utilfredse mennesker. Op gennem historien er despoter kommet til verden på at tale til hadgenet i mennesket.
    Hvis du ikke er 100% enig med mig er du idiot eller det der er værre. Et hævngærigt individ som ikke bør have taleret eller borgerlige rettigheder.

    Brudte løfter eller aftaler efter man på demokratisk vis er kommet til magten, behøver man ikke at lede længe efter. Ungarn har underskrevet en aftale med EU. Den er man i gang med at overtræde bl.a. ved at lovgive mod et udenlandsk finansieret universitet. Når man bryder indgåede aftaler tager modparten sine forholdsregler som i MM´s optik er hævn fra dårlige tabere ligesom hvis banken kræver en eventuel overtrukket kredit eller udgifter afholdt i strid med gældende regler overholdt.

    Men Ungarn holder sig nok i skindet og prøver hvor langt de kan gå uden det koster penge og mon ikke det af MM i starten så lovpriste Cirkus Brexit maner til eftertanke. Her er de lovede 350 mill. pund man kunne spare om ugen nu er blevet til en udgift til 600.

    Hvad der bekymrer mig mere er MM og DF's tilsyneladende fascination af stærke mænd. Castro, Putin, Orban, Erdogan - næh han er jo muslim - men grundkonceptet for deres virke er det samme mod målet: Diktatur. Find en syndebuk, som folk hader f.eks EU, hvis kompleksitet de ikke forstår, server en række løgne og umulige fordele.

    Jeg kan ikke have tillid til en person som MM

  • Anmeld

    Henning Hansen

    HC

    Det kan ikke lade sig gøre. Alene af den grund at hele Sydeuropa og ikke mindst Frankrig er total gennemsyret af dem. Jo, du har ret, men jeg holder bare så meget af Danmark, og ser hver dag her i Frankrig, hvordan det går.
    Sådan et Danmark ønsker jeg ikke +++

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    Danmark kan lære meget


    af Østrig.
    Total grænsekontrol, forvaringslejre for ubekendte gadekriminelle fra fjerne lande, seriøs telefonkontrol og konfiskering af hemmelige sorte penge og narko.
    Offentlige udklædningsprovokationer er også effektivt stoppet.
    Seriøse grænsehegn, som er; grænsehegn- næh der er noget vi kan lære af og jeg er sikker på at Fr. Inger Støjberg gør alt hvad hun kan men hun er hæmmet af gammelmandsmafiaen og EUpensioneringshåbene hos Venstres ronkedorer fra fortiden uden folkelig opbakning.
    Næste Folketingsvalg bliver et jordskred og hele det støvede og mugne 68er tågeri vil ende..
    I øvrigt er det jo interessant at M. Auken igen vil forsøge sig med , ja- et eller andet- i EU.
    I denne periode fik SF kun snisket halvt så mange penge til sig som DF, men dog stadig det dobbelte af Folkebevægelsen mod EU.
    Ale jeg mener samtlige partier, nu også snart fra Albanien, snisker penge til sig- jeg synes ikke min dyrt betalte "public service" (offentlig forpligtigelse, har fortalt så meget om det? Det har mere været vild m svans og hesteflyvning?
    Nå, angsten for massefyringer, når der skla spares 5% ændrer sikkert på det.
    Dejlig sommerdag til alle.
    mvh


  • Anmeld

    Midi Limani · Ninja

    Hukommelsessvigten svigter.

    EU vil bare gerne have deres penge tilbage Morten.....hovsa det var det vi skulle huske at glemme. Ok ok jeg er klar...hvad siger du om din ven Orban?? har han også fusket med EU midler?? ej altsåå ... sorry jeg´stopper nu, inden du bliver syg igen.

  • Anmeld

    HC Hansen

    Ole Gisselmann

    Jeg er ikke på venstrefløjen, har aldrig flirtet med den, har aldrig stemt på den.

    Men dit indlæg bekræfter jo bare, hvad jeg har sagt her på blokken. Hvis man tilladder sig at forholde sig kritisk overfor den yderlige højrefløj - hvor den snerrende Messerschmidt jo må siges at operere - så bliver man svinet til. Man er alt fra “elitær”, “udemokratisk”, “venstresnoget” og nu også “en museumsgenstand”. Med andre ord, man skal bare trynes - og jeg efterlades altid med følelsen af, at hvis man kunne give lidt småbank på vejen, så ville det også være fortjent.

    Det er præcis det, som Messerschmidt med sine snerrende budskaber inviterer til, Hr Gisselman. Og det er præcis det, som jeg er utryg ved. Polariseringen, konflikten, aggressionen - hvor hjernen hiver stikket ud og følelserne tager over.

    Men ikke hos snerrende Messerschmidt - her ved man præcist hvilke knapper, der skal trykkes på. Helt i kontrol, helt rationelt, begavet jovist - men helt koldt.

    grrrrrrrrrrrrrrrrr

  • Anmeld

    J.Larsen

    H.C

    Lær af historien, ganske enkelt og gør man det, så vil man med det samme indse at den vej EU har valgt er den forkerte, længere er den ikke. Med den migranbølge vi står overfor og som vi vil blive ved med at stå overfor de næste mange år er man nødt til at stille gøre sig det klart at det er landets og samfundets overlevelse der er på spil, intet mindre. Jeg kunne hive mange statistiker og undersøgelser frem, men de ville alle sige det samme, nemlig at det er landets overlevelse der er på spil. Men jeg kan forstå at du vil overgive dig til EU.... jeg er en blandt mange der ikke vil dette...

  • Anmeld

    Henning Hansen

    J😎Larsen

    Sådan🏋🏼‍♀️helt enig😎

  • Anmeld

    Poul Juul · Rådgiver

    J.Larsen - VÅS

    Dit indlæg bygger på massiv uvidenhed. EU har ingen fælles migrant- eller asylpolitik. Det er netop det, der er problemet. EU er en fantastisk indretning. Så god at vi måtte opfinde den, hvis den ikke fandtes. Det er ALTID en fordel for et lille land at fastholde store lande på bindende aftaler. Befolkningen lader sig mere snyde af politiske svindlere som MM og DF. 70% går ind for fortsat EU.medlemskab.

    Problemet med MM og DF i relation til EU er, at de ALDRIG har gjort noget i EU, som hjælper Danmark. De har nasset og svindlet. Føj.

  • Anmeld

    HC Hansen6

    J Larsen

    Jeg ved godt, at du og andre ønsker at trække mig ind i en ørkesløs diskussion om EU og migration. Ikke fordi den diskussion ikke er utrolig vigtig, men det er jo ikke den diskussion, som jeg har rejst. Min pointe er den snerrende Messerschmidts grundlæggende politiske vision og de værdier, som han med sin vision repræsenterer. Det har ikke noget med EU og migration at gøre, selvom det jo ikke er noget tilfælde, at han vælger lige netop det emne, som sin primære “kampplads”. Det har jo netop noget at gøre med fjendebilleder, “dem mod os” og som du selv karakteristisk siger: vores “overlevelse”. Intet mindre! Den store eksistentielle trussel, som retfærdiggør, at vi i det stille tilsidesætter grundlæggende rettigheder for individet - rettigheder som snerrende Messerschmidt med slet skjult foragt smider i skraldespanden med sine sarkastiske henvisninger til menneskerettighedskonventionernes “tyranni”, pladder NGO fantaster mv. Jamen, det er da “nødvendigt”, når vi nu står overfor denne eksistentielle trussel, som virkelig får de grimme følelser frem i folk.

    Messerschmidt ved udmærket alt det. Bruger det behændigt. Jeg peger blot på det sande væsen bag den begavede retorik. Og det er ikke rart.

    Vi kan så diskutere migration...

  • Anmeld

    Thorkil Søe · Civilingeniør

    Hæv stemmen

    Når man læser det oprindelige indlæg af MM
    og de mange kommentarer mindes man skrønen om præsten, der skrev i marginen til sin prædiken:
    "Argumentationen er svag - Hæv stemmen2

  • Anmeld

    Poul B. · Pensionist, iagttager

    @ H C Hansen

    Mit forslag. H C Hansen: Gå en Tur ud i haven. Lad være med at kommentere, hvad Morten skriver. Så får både du og jeg fred indtil det - uundgåelige - sker, at den islamiske kultur, ligesom i Sverige, kommer til at styre hele Europa.
    Info: Danmark betaler p.t. kr. 33 Mia. pr. år for at fremme vore gæsters tilstedeværelse. I Sverige betaler man kr. 625 Mia. pr. år (ganske vist Sv. kr.)

  • Anmeld

    Poul Juul · Rådgiver

    Vås - Vås - Vås

    Uvidenhed giver basis for vilde konspirationsteorier. Det gælder både Poul B og MM. Dem skal vi tage stærkt afstand fra - og i øvrigt ikke spilde tid på.

  • Anmeld

    HC Hansen

    Poul B

    Tak for dit råd. Det gør jeg ofte - altså går en tur. Det er godt for sjælen og afklare ens tanker.

    Men jeg vil ikke holde op med at kommentere på, hvad Messerschmidt og andre af samme støbning skriver. Jeg har ingen obsession med den snerrende MM - så interessant er han ikke. Og undertiden tøver jeg med at kommentere på ham og hans slags, fordi det jo giver dem opmærksomhed. En opmærksomhed, som er benzin i deres snerrende propaganda maskine. Jeg er helt klar over den risiko.

    Men det går ikke. Hvis man, som jeg, mener at vores demokrati, respekten af vores grundlæggende rettigheder som individer, vores fredelige sameksistens og en fælles indsats i og udenfor Danmark er en forudsætning for at finde brugbare løsninger på vor tids udfordringer - ja så må man tage kampen op med typer som MM. For uanset hvor begavet retorikken er, så er det ikke hvad den snerrende politiske vision a la MM står for. Og derfor er den debat vigtig. Derfor vil jeg ikke tie - jeg vil undertiden komme ind og give mit besyv med og fortælle, hvordan jeg læser MM og hans snerrende venners ansigt bag masken.

    Jeg er derfor rigtig tilfreds med, at folk går på gaden i Ungarn disse dage og demonstrere mod det “autoritære demokrati”, som Macron helt rammende kalder det. Det er jo også “folkets stemme”, selvom jeg vil vædde en hund på, at det ikke lige er sådan MM ser på præcis de mennesker grrrrrrrrr

    Og så er jeg iøvrigt ikke fortaler for en svensk migrations model, som er uholdbar. Men det er jo heller ikke den vej, Danmark har valgt. Så det er jo irrelevant. Jeg er derimod tilhænger af, at vi finder en holdbar løsning på det store problem der, hvor vi rent faktisk kan løse det problem. Og som med så mange andre udfordringer i denne komplicerede verden, vi lever i, er det på EU niveau.

  • Anmeld

    Poul Juul · Rådgiver

    Smukt HC Hansen

    Det er smukt, at HCH fortsat bruger tid på at gendrive MM og hans løgne og alt hans væsen.

    Jeg glemmer aldrig, at Hitler blev valgt efter demokratiske regler og så fjernede demokratiet totalt, da han fik magten. MM vilde fantasier og forfalskning af historien minder for meget om Hitlers.
    *
    At han også er en politisk svindler, der intet godt gar gjort for DK i EU og svindler med EUs penge, gør ham ikke bedre. Han skal ryddes af den politiske bane. Før det er for sent.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ? Har I hørt mig ?....Har I set mig ?

    Som mangeårig klasse- og dansklærer i folkeskolens afgangsklasser genkender jeg hurtigt "spradebassen", der ustandseligt skaber uro med sin højrøstede, selvretfærdige og kværulerende fremtoning....ene og alene for at dække over, at han ikke gad skrive sin stil, ikke har forberedt sig til timen...eller ikke helt har forstået, hvad der nødvendigvis skal foregå.....
    Alt sammen en uroskabende og kværulerende adfærd for at undgå at få stillet konkrete spørgsmål til dagens lektie og emne...og for at undgå at blive afsløret i ikke at have lavet sine lektier.
    Gider ikke deltage. Brokker sig i en uendelighed ....over alle andre, over emnet, over læreren.... og over skolen i sin helhed. Skaber splittelse og uro i klassen.
    *Hvordan kommer jeg dog nu til at tænke på det?*
    ....
    Tja. Har ved flere lejligheder her på Altinget opfordret MM til at oplyse om, hvad han selv, som vores folkevalgte repræsentant i EU, gør for at samarbejde om, at få EU til at fungere bedre.
    Har endnu ikke hørt andet om MM's indsats, end at han er imod eksistensen af sin egen arbejdsplads.... og.... at han tilsyneladende selv fuldstændigt har mørkelagt sine egne tilsyneladende fiflerier med EU's midler. ....
    Undrer mig over, at MM varetager et dansk folkevalgt tillidshverv i Europa.Parlamentet, som han højlydt og vedvarende kritiserer og fremfører ønske om at få nedlagt !
    Som borger og vælger venter jeg utålmodigt på svar og på af klaringer vedr. Meld og Felt.

  • Anmeld

    Ivan Norling · cand.mag.

    Om spradebasser

    @I.R. Bertelsen: Jeg troede faktisk det var HC Hansen du havde tiltænkt rollen som spradebasse. Det var det så ikke, men hvad angår MELD og FELD, så har EU-parlamentet foreløbig lidt nederlag i sagen ved en fransk domstol, og min erfaring siger mig at næste gang sagen kommer op til overfladen, så er det i forbindelse med et valg. Hvis man kan ødelægge valgchancerne, så gør man det. Marine le Pens ikke-afgjorte svindelsag dukkede fx pludselig op under det franske præsidentvalg. Nu er der tavshed igen.

  • Anmeld

    HC Hansen

    Ivan Norling om MELD og FELD og den slags

    Ivan Norling's korte indlæg er interessant. Det er interessant, fordi det er et godt eksempel på den lemfældige omgang med fakta - når de fakta nu ikke passer ind i MM og hans loyale folks billede af dem selv og hvad de står for.

    Selv DF erkender, at MELD/FELD sagen ikke er videre heldigt. Det passer ikke rigtigt ind i det billede, som DF så gerne vil tegne af sig selv. Det folkelige parti, som tager den almindelige danskers problemer alvorligt, som tager et social ansvar, som kæmper mod social dumping, som beskytter danskeren mod allehånde trusler fra den store verden udenfor Danmark, som er ærlige. Men ak.....en af deres mest højprofilerede politikere bliver taget i rod og sjusk med EU midler (det har DF jo selv indrømmet og MM på rørende vis undskyldt efter sin lange sygeorlov) og forfølges desuden for decideret misbrug. Ikke godt.

    Det er jo ikke korrekt at sige, at Europa-Parlamentet har lidt "nederlag" ved en fransk domstol i den sag. Faktum er, at Europa-Parlamentet har forsøgt at kræve de endnu iike tilbagebetalte penge tilbage fra MELD (ca 1 million hovedsageligt anvendt til et "gyldent håndtryk" til en tidligere medarbejder i MELD selvom pengene skulle være brugt på andre ting), fordi MELD er registreret i Frankrig. Men "Tribunale de Grande Instance" i Paris konkluderede, at MELD ikke havde penge til at betale de krav. Og derfor har Europa-Parlamentet nu rettet hendvendelse til MM for at få de penge tilbage - det har de bl.a. gjort, fordi MM er den seneste formand for MELD og fordi MM's undeskrift er på ansøgningen om de penge. En ansøgning, som oplyser at pengen vil gå til helt andre ting end det gyldne håndtryk. Well, well....er det svindel? Det er endnu ikke afgjort, men det ser da lidt underligt ud.

    Man kan naturligvis godt kalde afgørelsen ved den franske domstol et nederlag for Europa-Parlamentet. De fik ikke pengene tilbage. Men det er jo ikke et nederlag i den forstand, som Ivan Norling insinuerer. Det er jo ikke et nederlag, som på nogen måde er relevant for sagens kerne - sjusk og muligvis svindel med EU midler. Faktisk burde man komplimentere Europa-Parlamentet for dens proaktive forsøg på at inddrive de penge fra MELD.

    Men det er typisk eksempel på en (u)bevidst manipulation med fakta for at forvride virkeligheden, når virkeligheden ikke passer ind i glansbilledet.

    Bemærkningerne omkring "tavshed" i sagerne er af samme skuffe. Der er jo nok ikke nogen tvivl om, at DF og MM selv ville lancere et ret stort publicity stunt, hvis der var godt nyt i sagen...så den omstændighed, at der er larmende tavshed fra den kant er nok det bedste tegn på, at sagen endnu går sin gang efter de foreskrevne regler og at der indtil videre intet godt nyt er at fortælle. Hvad tror I?

    Men igen er det bemærkninger, som har til formål at fremstille MM som et offer. Et offer for politiske sammensværgelser fra en udefinerbar "elite", en generel uretfærdig behandling. Hvis MM ender med at blive dømt for svindel, så vil det blive drejet henimod "politisk inficerede domstole" og den slags. Totalt udokumenteret - men vi ser allerede her i det korte indlæg omridset af det.

    Typisk for MM og hans folk - du ser det samme i Frankring med Le Pen og i Ungarn med Orban.

    Le Pen er i øvrigt en historie for sig Ivan Norling. Der er jo ikke mindre end 17 Front National folk, som er genstand for politi-undersøgelser om svindel med EU midler. Og det skal da blive rigtig interessant at læse Sophie Montel's (Marine Le Pen's gamle tro støtte i Europa-Parlamentet) bog om Front National's "pengemaskine" i misbruget af EU midler. Det får Meld til at belgne en smule, men det er jo bare mere af det samme. I øvrigt har Le Pen jo flere sager på halsen - seneste sag er, at hun har lagt billeder ud af James Foley afhuggede lig som en illustration af, hvad ISIS er parat til af uhyrligheder. Dog uden at spørge Foley's familie, om de synesdet var ok. Ja, ja - vi kærer om folk på den yderligere højrefløj...

  • Anmeld

    J. Jensen

    Ivan Norling

    Din kommentar om det nederlag som EU-parlamentet har lidt ved en fransk domstol skulle måske sætte ned i den rette kontekst.
    Man har afvist, at der kan rejses krav mod konkursboet efter at den danske snydepelsforening med de høje danske værdier har tømt kassen.

  • Anmeld

    Ivan Norling · cand.mag.

    MELD, FELD og le Pen

    Tak for korrektionerne og de uddybende oplysninger.

  • Anmeld

    Poul Juul · Rådgiver

    MMs ansvar

    Ja, men EUs revisisonret har ikke afstået fra at gøre personligt, økonomisk ansvar gældende for misbrug over for bestyrelsen incl. MM. Så alle anklager mod MM er åbne. Også for ansvar for de beløb, som DF har betalt tilbage. Man bliver som bekendt ikke straffri for besvigelser, selv om beløbene betales tilbage. Så Tulle forklaringer om det modsatte har ingen gang i juraen.

  • Anmeld

    Poul B. · Pensionist, iagttager

    @ Poul Juul

    Du bruger et ubehageligt sprog Poul. Tyder på herkomst fra en ret lav socialklasse. Du kunne nemt forbedre dig. Prøv.....smiler

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Ærligt talt, Poul B....

    Din sidste kommentar og argumentation her på tråden er efter min opfattelse useriøs.....og smilet er ret malplaceret.
    Vil foreslå, at tema og emne fastholdes.