Messerschmidt: Lidegaards forslag om bankunion er en trojansk hest

Af Morten Messerschmidt
MF og EU-ordfører, Dansk Folkeparti

Danske Bank er kommet i EU-politisk søgelys efter de mange hvidvasksproblemer. For ud over at forarge de fleste, så vejrer en lille kerne af EU-forliebte endelig morgenluft. Her er endelig sagen, der skal overbevise danskerne om bankunionens velsignelser.

Sådan må man forstå Martin Lidegaards indlæg her på Altinget. Men den opvakte læser vil vide, at EU jo allerede har direktiver, der skal forhindre hvidvask på tværs af grænserne.

Problemet med Danske Banks sag var bare, at ingen af de lande, der skulle have givet danske myndigheder besked, løftede et øjenbryn, da millionerne rullede i Estland.

Og det tegner jo et noget mindre rosenrødt billede af EU end det, som Martin Lidegaard er omrejsende i.

Som medlem af bankunionen får Danmark nemlig ikke indflydelse på EU's kontrol med bankerne. Den kontrol ligger i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor alene eurolandene har repræsentanter.

Men at tro, alting bliver bedre, blot fordi det overdrages til EU, er naivt. Ja, det er faktisk direkte i kontrast til den virkelighed, de seneste år har blotlagt.

Morten Messerschmidt
MF & EU-ordfører (DF)

Vi giver andre lande magten
Bankunionen er nemlig en integreret del af euro-zonen. Og måske er bankunionen den trojanske hest, som Lidegaard og hans venner ridder for at få Danmark fuldt og helt med – også i selve euroen?

Det kunne ligne en tanke, at hvidvasksagen mere er en anledning til mere EU end egentlig bekymring.

I bankunionen er tilsynet med penge- og realkreditinstitutter rigtigt nok overdraget til ECB. Men bliver det bedre, blot fordi det fremover er en EU-myndighed, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt et dansk penge- eller realkreditinstitut skal lukke?

Det kan få alvorlige følger for dansk økonomi, hvis ECB og den fælles EU-myndighed til håndtering af kriser under en krise skulle finde på at beslutte, at for eksempel Danske Bank, Nykredit eller Jyske Bank skal lukke eller eventuelt overtages af en udenlandsk bank.

I dag træffes den slags beslutninger af danske myndigheder. Men som medlem af EU's bankunion har Danmark ingen repræsentanter i ECB's Styrelsesråd.

Vi giver altså magten til andre landes repræsentanter. Er det demokratisk? Og hvorfor skulle det blive bedre?

Vil sandsynligvis øge finansiel ustabilitet
Det er dog ikke eneste bekymring. Med stor sandsynlighed vil bankunionen øge den finansielle ustabilitet.

Det er nemlig hensigten at håndtere kriseramte banker med nedskrivning af gæld. Og det har tidligere givet anledning til finansiel uro.

Derfor opgav vi i Danmark et lignende system (bankpakke 3), efter at det havde medført ustabilitet. Men der er i dag god grund til at frygte, at man nu på europæisk plan altså er ved at gentage den fiasko, som man i Danmark havde med bankpakke 3, og som danske politikere måtte opgive.

Er det en risiko værd at tage?

Vil man gerne have bedre finanstilsyn, er der gode muligheder. Man kan give det danske finanstilsyn flere ressourcer eller beføjelser. Det drøfter vi gerne.

Men at tro, at alting bliver bedre, blot fordi det overdrages til EU, er naivt. Ja, det er faktisk direkte i kontrast til den virkelighed, de seneste år har blotlagt.