Debat: Mikroplastik skal ud af pleje- og kosmetikprodukter

Af Malene Møhl rådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd,
Claudia Sick projektleder, Plastic Change og
Sine Beuse Fauerby energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver, DN

I begyndelsen af februar efterlyste direktør for brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT), Helle Fabiansen, proportioner i debatten omkring udfasning af mikroplastik i pleje- og kosmetikprodukter.

En del af proportionerne kan da være, at der i 2012 blev tilsat mellem 8 og 29 tons plastik blot for skrubbeeffekten til kosmetik- og plejeprodukter i Danmark alene.

Fabiansen taler imod et totalforbud af mikroplastik i kosmetik- og plejeprodukter, fordi det ifølge hende ”ikke giver mening”, da kosmetikbranchen allerede frivilligt er i gang med at udfase mikroplastik i produkter, som vaskes af huden, og der er andre brancher, som er større kilder til mikroplastik i naturen.

Men der ER brug for fælles retningslinjer for hele kosmetikbranchen i form af lovgivning på EU-niveau, hvilket den anden brancheorganisation for kosmetiske produkter, VKH, og Plastindustrien i Danmark også anbefaler.

Miljøpåvirkningerne er veldokumenterede
At mikroplastik er en makrodiskussion kan der ikke herske tvivl om. Miljøpåvirkningerne af plastik tabt til naturen er veldokumenterede.

Et af de steder, hvor plastik bruges hovedløst, er i kosmetik og plejeprodukter, som efter endt brug kun har ét eneste endepunkt, nemlig vandmiljøet.

Malene Møhl, Claudia Sick og Sine Beuse Fauerby

Der findes mikroplastik i alle led af fødekæden og i alle dele af vandmiljøet. Denne problematik er resultatet af vores uigennemtænkte omgang med plastik som materiale og som ressource.

Vi lever i en plastiktidsalder, og der findes plastik overalt omkring os. I nogle tilfælde løser plastik store udfordringer, for eksempel i form af emballage, der mindsker madspild, eller som dele af flyindustrien, der nedsætter brændstofforbruget. Men mange steder bruger vi plastik helt hovedløst, og det skal vi naturligvis ændre på, hvor vi kan – også selvom andre brancher udgør større kilder.

Et af de steder, hvor plastik bruges hovedløst, er i kosmetik og plejeprodukter, som efter endt brug kun har ét eneste endepunkt, nemlig vandmiljøet. Vi skal fjerne kilder til mikroplastik. Her er det naturligt at starte der, hvor det er lettest at erstatte, og netop i kosmetiske produkter findes allerede mange naturlige alternativer til mikroplastik. Derfra skal vi arbejde videre med andre kilder.

Forbrugerne vil ikke forurene med mikroplastik
Efter der er kommet fokus på, at der er mikroplastik i for eksempel cremer og tandpasta, har forbrugerne i den grad reageret. De vil ikke forurene med mikroplastik. Det viser sig blandt andet i interessen for Plastic Change og Det Økologiske Råds forbrugerværktøj Beat the Microbead, en app, der er en del af projekt Plastfrit Hav, som de to miljøorganisationer laver sammen med PlastIndustrien. App'en kan scanne plejeprodukter og kosmetik og se, om der er plastikingredienser på varedeklarationen.

Ud fra de data, som foreløbigt er registreret via app'en, findes der ifølge UNEP's liste potentielt mikroplastik i 43 procent af produkterne. Ifølge SPT's egen definition af mikroplastik er det kun 5 procent, hvilket altså er en grov underestimering af den potentielle skade på naturen. Og selvom databasen i app'en ikke er repræsentativ for hele det danske marked, er de indsamlede data et klart tegn på, at det er nødvendigt at forbyde brugen af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter, også selvom visse medlemsvirksomheder i kosmetikbranchen allerede frivilligt forsøger at udfase mikroplastik.

Mikroplastik skal forbydes
Det er rigtig positivt, at kosmetikbranchen har sat mikroplastik på deres dagsorden. Men i en frivillig ordning er det kosmetikbranchen selv, der bestemmer udfasningstempoet, og der er ingen sanktioner for ikke at nå branchens egne erklærede mål – i mellemtiden lider naturen.

Desuden vil det være op til kosmetikbranchen selv at definere, hvad mikroplastik er – men branchen arbejder med en alt for snæver definition i forhold til mere uafhængige instanser. 

Blandt andre definerer Miljømærkning Danmark mikroplastik som faste plastikpartikler under 5 mm, der er uopløselige i vand og ikke er bio-nedbrydelige.

Ifølge brancheforeningen SPT derimod kan både PET, som man laver sodavandsflasker af, og PMMA, som man laver plexiglas af, tilsættes kosmetik og plejeprodukter, uden at det skal defineres som mikroplastik.

Derfor vil vi gerne spørge branchen under hvilke forhold disse syntetiske polymerer kan forekomme opløselige i vand eller nedbrydes biologisk?

SPT medregner heller ikke produkter, der ikke vaskes af huden med det samme (for eksempel cremer, deodoranter, foundation, øjenskygge og læbestift). Men også disse leave-on-produkter ender i miljøet.

Det er klart, at vi langtfra løser hele problematikken med plastikforurening ved at forbyde plastik i kosmetik og plejeprodukter, men det giver mening at begynde vores omlægning af forbrug af plastik netop der, hvor det er lettest at undvære – i kosmetik og plejeprodukter.

Helle Fabiansen og SPT kan roligt regne med, at vi arbejder på livet løs med andre brancher og produkter, alt imens vi afventer, at SPT ser det alment fornuftige i, at branchens produkter selvfølgelig skal underlægges passende lovgivning til fordel for både miljøet og branchens image.

At nogle medlemmer af kosmetikbranchen allerede er godt på vej, vil blot gøre det lettere hurtigt at tilpasse sig denne lovgivning, og det kan derfor undre, hvorfor SPT stiller sig så skarpt på bagbenene mod en fælles EU-lovgivning, der skal sikre lige vilkår og rammer for alle producenter i branchen på tværs af EU-lande.