Mindeord: Fhv. minister og højskoleforstander Grethe Rostbøll (80)

Grethe Rostbøll voksede op på en gård ved Hadsten.

I gymnasiet i Randers blev hun med sine solide grundtvigianske rødder medlem af Konservativ Ungdom, og dette politiske tilhørsforhold holdt hun – med et radikalt intermezzo – fast ved, og hun sås til det sidste ofte i konservative forsamlinger.

Hun blev student i 1960, studerede til først bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Højskole, men søgte herefter ind på seminariet og tog lærereksamen i 1965 fra Odense Seminarium.

I 1961 giftede hun sig med Torben Rostbøll, og året efter blev de sammen forstandere for Ryslinge Højskole. Grethe Rostbøll havde stor interesse for litteratur og kunst, og efter sin lærereksamen valgte hun at læse litteraturvidenskab på Odense Universitet, dog afbrudt af fire børnefødsler i perioden 1964-1972.

Hun var aktiv i den konservative bevægelse, som var stærkt kritisk overfor dansk indtræden i EF. Hun stillede op som konservativ på Folkebevægelsens liste til valget til Europa-Parlamentet i 1979, dog uden at blive valgt. Hun var i flere år med i Folkebevægelsens forretningsudvalg.

Der blev også tid til et medlemskab af Ryslinge kommunalbestyrelse 1966-1970. I 1978 blev hun mag.art. på en afhandling om Karen Blixen, som hun også siden har beskæftiget sig med i en række bøger, blandt andet i bogen 'Længslens vingeslag' fra 1996.

Med baggrund i højskolearbejdet og egne erfaringer udgav Grethe Rostbøll i 1986 debatbogen 'Familien og fremtiden'. Heri belyste hun børnefamiliernes vanskelige stilling i det moderne samfund og slog til lyd for, at forældrene skulle prioritere deres børn højere ved at gå mere ind i opdragelsen af dem.

Ved siden af højskolejobbet var hun teater- og litteraturanmelder for Morgenavisen Jyllands-Posten fra 1978, samt kommentator og klummeskribent på Berlingske Tidende fra 1987. Desuden var hun formand for Modersmål-Selskabet 1984-90.

Da de radikale gik ud af regeringen efter valget i 1990, hentede statsminister Poul Schlüter hende ind som afløser for kulturminister Ole Vig Jensen. Hun blev indtil regeringens fald i 1993 en meget aktiv og udadvendt minister med et omfattende kendskab til og engagement i kunst og kulturliv.

Hun var ikke bange for at fokusere på elitens kultur, men gav selv udtryk for den opfattelse, at det var vigtigt at udtrykke respekt for talentet og for den danske kulturarv, og at elite og bredde skulle ses som forbundne kar.

Som kulturminister tog hun fat på en omstrukturering og modernisering af selve Kulturministeriet, men også af nogle af de store kulturinstitutioner. Det var i hendes ministertid, at Det Kongelige Teaters ledelsesstruktur blev ændret, og der blev udpeget en bestyrelse for teatret.

Desuden fik hun sit navn under arkivloven. Hun stillede op til folketingsvalget i 1990 og 1994, men blev ikke valgt. Hun indtrådte dog som suppleant i Folketinget 1996-1998. I 1993 blev hun medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Her sad hun til  2010.

Efter ministertiden gennemførte Grethe Rostbøll et studium i teologi som privatist. I 1994 udgav hun bogen 'Værdier i krise.' Heri argumenterede hun for, at en politisk stillingtagen omkring årtusindskiftet kræver et bredere og dybere kendskab til de sammenhænge uden for det egentlige politiske liv, som repræsenteres af vor kristne og humanistiske europæiske arv.

Hendes deltagelse i Salmebogskommissionen hører med til en beskrivelse af hendes store indsats for dansk kirke- og kulturliv. Ligeledes satte hun klare aftryk 2002-2011 som formand for Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU). Hun åbnede som tidligere minister mange døre i udviklingslandene.

Senere – i 2017 – kom hun med en udmærket biografi om den europæiske frihedshelt, Lord Byron.

Hendes sociale engagement gav sig blandt andet udtryk i arbejdet som formand for skonnerten Fulton i en periode.

Hun blev kommandør af Dannebrogordenen i 1991.

Grethe og Torben Rostbøll fik fire børn. Ægteskabet blev opløst i 1996.

Med Grethe Rostbølls død har konservative mistet en dygtig og respekteret kulturpolitiker og en stor publicist.

Æret være hendes minde.