Nej-partier parate til at godkende Europol

NEJ: Regeringen har opbakning fra samtlige EU-kritiske partier til at sikre Danmarks fortsatte deltagelse i Europol. DF er om nødvendigt parat til at opgive permanent grænsekontrol.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er parat til at melde Danmark fuldgyldigt ind i et fremtidigt overstatsligt Europol-samarbejde.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er parat til at melde Danmark fuldgyldigt ind i et fremtidigt overstatsligt Europol-samarbejde.Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Kim RosenkildeLise-Lotte Skjoldan

Trods nej'et ved torsdagens folkeafstemning om retsforbeholdet vil Danmark også være en fuldgyldig del af det europæiske politisamarbejde i Europol i 2017.

Det er i hvert fald ambitionen for alle Folketingets partier, der allerede mandag i næste uge er indkaldt til forhandlinger med regeringen om Danmarks fremtid i Europol.

1. april 2017 var ellers sat som den endelige skæringsdato for, hvornår Danmark vil blive tvunget til at forlade politisamarbejdet.

Her går samarbejdet fra mellemstatsligt niveau til overstatsligt niveau og støder dermed mod det danske retsforbehold, som står uændret tilbage efter torsdagens folkeafstemning.

Vi foretrækker en parallelaftale. For det betyder, at man ikke afgiver selvbestemmelse.

Pernille Skipper (EL)
Retsordfører

Dansk Folkeparti anbefalede et nej ved folkeafstemningen, men ønsker at fastholde Danmark i Europol.

Derfor glæder partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, sig over, at regeringen vil sætte skub i de forhandlinger om en parallelaftale om Europol, som den tidligere regering satte i stå.

”Jeg er meget tilfreds med, at han (Løkke - red.) rykker på det med det samme. Jeg er enig med statsministeren i, at nej'et ikke er et nej til samarbejdet hen over grænserne i forhold til kriminelle og dermed et samarbejde i Europol,” siger Kristian Thulesen Dahl.

EL: Europol er vigtigt
Hos det andet borgerlige nej-parti, Liberal Alliance, er der heller ingen tvivl at spore om opbakningen til Danmarks tilslutning til det fremtidige overstatslige Europol-samarbejde.

”Selvfølgelig skal vi være med i Europol. Det, vi har været imod ved den her afstemning, har været at afgive al suverænitet på retsområdet på én gang,” siger Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund.

Enhedslisten er særligt i den sidste del af valgkampen blevet kritiseret for at være uklare, når der skulle svares på spørgsmål om Danmarks fortsatte deltagelse i Europol.

Men partiets retsordfører, Pernille Skipper, håber nu, at Danmark kan få en parallelaftale, hvor der også sikres værn om borgernes retssikkerhed.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er vigtigt, at politiet samarbejder også gennem Europol og den måde, man udveksler oplysninger på. Men jeg synes også, at retssikkerheden skal med,” siger Pernille Skipper.

Plan B – ny folkeafstemning
Hun appellerer til statsministeren om at gøre et helhjertet forsøg på at få en parallelaftale på benene, på trods af at det ikke er en idé, der er groet i hans have.

Det samme gør Kristian Thulesen Dahl.

”Vores forventning er, at man arbejder loyalt fra regeringens side på en parallelaftale. Det skal ikke være sådan, at man bare vil læne sig tilbage og ikke seriøst vil forhandle det. Og det vil vi selvfølgelig følge godt med i,” siger han.

Skulle det vise sig, at EU-Kommissionen eller nogle af de øvrige EU-lande skulle spænde ben for en dansk parallelaftale, eller at en aftale ikke nå at falde på plads inden april 2017, så opererer både Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med en plan B.

I sidste instans ser alle tre partier sig parate til at støtte en ny folkeafstemning, hvor der foretages et begrænset tilvalg af Europol.

”Men vi foretrækker en parallelaftale. For det betyder, at man ikke afgiver selvbestemmelse, men kan trække sig igen, hvis det for eksempel går galt med retssikkerheden,” siger Pernille Skipper.

Farvel til permanent grænsekontrol
Hos Dansk Folkeparti er spørgsmålet om en ny folkeafstemning også ømtåleligt. For selv et begrænset tilvalg af Europol vil indebære, at Danmark skal melde sig helhjertet ind i det overstatslige Schengen-samarbejde.

Og det vil en gang for alle banke en pæl gennem hjertet på partiets drøm om at bryde med Schengen for igen at kunne gennemføre permanent grænsekontrol.

”Det er klart, at hvis ikke det lykkes med en parallelaftale, så vil vi i sidste ende gøre vores til, at vi melder os til Europol ved den tilvalgsordning, som jo er defineret som en metode, man kan gøre det med,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Og dermed også give den indrømmelse, at I accepterer Schengen-samarbejdet?

”Ja. Det er jo vilkårene.”

Dokumentation

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om Danmarks fremtid i Europol

Kort tid før de allersidste stemmer var talt op ved torsdagens folkeafstemning, afholdt Lars Løkke Rasmussen et pressemøde i Statsministeriet, hvor han blandt andet adresserede spørgsmålet om Danmarks fremtid i Europol.

"Fuld respekt for, at danskerne ikke ønskede en tilvalgsordning. Derfor må vi nu afsøge mulighederne for at få lavet en parallelaftale, der sikrer, at Danmark kan blive i dette samarbejde."

"Derfor har jeg også allerede tidligere på aftenen ført samtaler med både formanden for det europæiske råd, Donald Tusk, og formanden for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker."

"Jeg har hos dem mærket en velvilje til, at vi sammen skal prøve at finde en vej frem. Derfor har jeg aftalt med dem begge, at vi mødes på næste fredag, om otte dage, i Bruxelles."

"Når jeg tager til Bruxelles og starter forhandlingerne med dem, så er det vigtigt at gøre det med afsæt i et solidt fundament."

"Derfor vil jeg fra på mandag indkalde Folketingets partier – et for et – for at lytte til partiernes råd for at sikre mig mod, at jeg har misforstået tingene, når jeg og regeringen tager den arbejdsopgave på os at søge at forhandle en parallelaftale."

"Vi skal sikre, at Danmark på trods af valgets resultat kan forblive en aktiv partner i den europæiske kamp mod kriminalitet og terrorisme."

Svar på spørgsmål om at lave en ny folkeafstemning, hvor kun Europol tilvælges:

"Vi har endnu ikke talt stemmerne op fra en folkeafstemning, hvor danskerne skulle tage stilling til en tilvalgsordning. Og det er det, danskerne har sagt nej til. Så synes jeg ikke, at det er oplagt at bede dem om at stemme om en tilvalgsordning igen."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00