NGO: Bendtsens angreb er småligt og giftigt

Af Olivier Hoedemann
Research- og kampagnekoordinator hos CEO

Bendt Bendtsens angreb på Corporate Europe Observatory (CEO) på Altinget 26. april ligner en del af den ubehagelige kampagne, den konservative gruppe i Europa-Parlamentet fører for at dæmonisere kritiske NGO’er. Den er måske også et ufrivilligt tegn på, hvor irriterende vores arbejde åbenbart er for nogle politikere.

Det fyger med angreb på NGO’er i Bruxelles for tiden. Det er der ikke noget usædvanligt i. Men denne omgang er helt speciel. Og på flere måder ligner Bendt Bendtsens angreb på CEO noget, som også andre NGOer udsættes for.

Ofte følger der for eksempel forvrængede gengivelser af NGO’ernes karakter og formål – i dette tilfælde os i CEO - med i pakken. Det skal derfor gøres klart: Vi arbejder for at afsløre og udfordre den måde, lobbyister for de store spillere i erhvervslivet øver indflydelse på beslutningerne i EU – et mål, som vi regner for at være i bund og grund demokratisk.

CEOs arbejde er en demokratisk opgave
Vores research og arbejde skal bidrage til at få EU-embedsmænd og politikere som Bendtsen til at optræde ansvarligt, og til at sikre, at offentlighedens interesser holdes i centrum for de politiske beslutninger. Det skal blandt andet føre til at øge åbenhed om lobbyisme i Bruxelles. Fra fødevaremærkning til regulering af bilers CO2-udledning, pesticider, whistleblowers, banker og meget mere.

Vi sætter fokus på, hvor og hvordan erhvervslivet prøver at varetage egne snævre interesser, når det sker på bekostning af bredere, samfundsmæssige hensyn. Det er i vores øjne en demokratisk opgave, vi søger at løse.

CEO har ved flere lejligheder kritiseret, at Bendt Bendtsen sidder i adskillige udvalg i Europa-Parlamentet, som er med til at fastlægge reglerne for skibsindustrien og bankverdenen, mens han samtidig har plejet sidejobs som bestyrelsesmedlem for adskillige banker og skibsrederier.

Olivier Hoedemann
Research- og kampagnekoordinator i CEO

Vi er sådan set vant til, at store virksomheders magtfulde lobbyorganisationer prøver at angribe NGO’ers legitimitet. Men vi synes faktisk, det er chokerende, at den slags angreb nu er kommet til Europa-Parlamentet.

EU's konservative hylder ungarske tiltag
På den samme dag, som Bendtsens kommentar blev bragt, diskuterede Europa-Parlamentet det ungarske styres tiltagende angreb på uafhængige aktører i civilsamfundet. Mange af de NGO’er, det handler om, står over for at få begrænset deres helt grundlæggende rettigheder. Alligevel hørte vi ved denne lejlighed medlemmer af Bendtsens konservative gruppe i parlamentet hylde Ungarns drakoniske tiltag og fremholde dem som en model for EU’s egen tilgang til NGO’er.

Bendtsen fremsætter i sin kommentar en holdning til finansiering af NGO’er, som flugter med det ungarske styres model. Han siger faktisk, at NGO-støtte fra en kilde uden for EU er mistænkelig i sig selv. Det er ikke hverdagskost for os at blive kritiseret for vores tilgang til fonde, for vi har ret skrappe kriterier for, hvilke kilder vi vil modtage penge fra. Men de handler ikke om geografisk tilhørsforhold. Det afgørende er, om en given fond vitterlig støtter progressive formål.

Når det kan blive til en historie, skyldes det alene en sensationshungrende, men tynd og misvisende artikel i Politico Europe om blandt andet CEO. Noget hemmeligt er der i hvert fald ikke i, hvordan vi får vores penge. Vi offentliggør fuldstændige oplysninger om, hvor vi får vores penge fra både i EU’s åbenhedsregister og på vores egen hjemmeside, og vi besvarer jævnligt henvendelser fra medierne om, hvem der støtter os, herunder fonde som Isvara Fonden, der har Ayman Jallad som sin eneste donor.

Bendtsen er en del af et konservativt mønster
Bendtsen er ikke det eneste medlem af den konservative gruppe, der har langet ud efter NGO’erne. Bendtsens partifælle Markus Pieper er, i kølvandet på sin fremsættelse af et forslag, blevet udsat for en del kritik for at forsøge at stoppe EU-finansiering af NGOer, der er kritiske over for EU’s handelspolitik.

Selvom CEO ikke ønsker at modtage støtte fra hverken EU, regeringer, virksomheder eller politiske partier, så vil vi til enhver tid forsvare andre NGO’ers ret til at modtage sådan en støtte. Uden den kan civilsamfundet miste sin stemme på EU-niveau, eftersom det vil blive udgrænset af de store ressourcer, erhvervslivets lobbyorganisationer kan mønstre.

For os at se er der et mønster hér. Vi har meget ofte den konservative gruppe i søgeren, fordi politikere i den lejr ofte arbejder tæt sammen med lobbyister fra store virksomheder. Dét er problematisk på flere måder.

Hvilke interesser har Bendtsen egentlig?
Vores research viser, at når store erhvervsinteresser kan bevare et stærkt greb om politiske beslutninger i EU, skyldes det delvist, at embedsmænd og politikere i EU-institutionerne arbejder tæt sammen med repræsentanter for erhvervslivet for at sikre deres indflydelse.

Bendtsen er selv et godt eksempel på det. CEO har ved flere lejligheder kritiseret, at han sidder i adskillige udvalg i Europa-Parlamentet, som er med til at fastlægge reglerne for skibsindustrien og bankverdenen, mens han samtidig har plejet sidejobs som bestyrelsesmedlem for adskillige banker og skibsrederier. Det har ført til en hel del kritik - og ikke bare fra vores side. Hans popularitet i tobaksindustrien har også ført til spørgsmål om, hvilke interesser han egentlig repræsenterer i Bruxelles.

Set i dette lys er hans angreb på CEO ikke så overraskende, men hans konklusion er stærkt usympatisk. Han begynder og afslutter nemlig sin kommentar med et krav til ”seriøse medier” og ”danske journalister” om at ignorere CEO og CEO’s arbejde. Når en politiker foreslår at sortliste organisationer, han er uenige med, burde alarmklokkerne ringe. Han burde være stor nok til at tage debatten i stedet.