Debat

NGO: Kofod pynter sig med lånte fjer

DEBAT: Jeppe Kofod (S) kalder det for en socialdemokratisk sejr, at de grundlæggende ILO-konventioner er skrevet i Parlamentets mandat til frihandelsaftalen med USA. Men han glemmer vist, at de har været der siden 2013, skriver Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory.

Jeppe Kofod (S) vrøvler om frihandelsaftalen mellem EU og USA, skriver Kenneth Haar, researcher ved Corporate Europe Observatory. 
Jeppe Kofod (S) vrøvler om frihandelsaftalen mellem EU og USA, skriver Kenneth Haar, researcher ved Corporate Europe Observatory. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Haar
Researcher ved Corporate Europe Observatory

Europa-Parlamentet står på tærsklen af en stor beslutning.

Snart trykker de 785 EU-parlamentarikere på knapperne for at markere sine holdninger til de igangværende forhandlinger mellem EU og USA om en handelsaftale, kaldet TTIP.

Det er især spændende, om Parlamentet vil sige fra over for planerne om at give virksomheder mulighed for at angribe demokratiske beslutninger om f.eks. miljøpolitik, forbrugerbeskyttelse, eller arbejdsmiljø – ikke via de nationale domstole, men ved private internationale ”særdomstole” (voldgiftstribunaler), som regel under Verdensbanken. Et system, der kaldes ISDS.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vil Parlamentet sige fra? Ikke hvis det står til Jeppe Kofod. En gruppe socialdemokrater har indgået et kompromis med højrefløjen, og det er tydeligt faldet i den danske socialdemokrats smag. Sådan må man læse hans kommentar på Altinget 11. juni. De har fået noget på faglige rettigheder mod at støtte ISDS. Herfra og fremover, mener han, er det noget pjat at snakke om, at faglige rettigheder er i fare.

S løber en åben dør ind
Især er han glad for det nye ”arbejdervenlige mandat”, Parlamentet har på bedding, for hér er der tale om en ”klar socialdemokratisk sejr”, da de otte grundlæggende ILO-konventioner nu er skrevet ind i mandatet. Den melding er trist på hele fire måder, hvoraf den sidste er den værste.

Snakken om et ”arbejdervenligt mandat” er der næppe mange andre end nogle få danske fagbosser, der tror på.

Kenneth Haar
Researcher ved Corporate Europe Observatory

For det første, er ILO-konventionerne uforpligtende, selv Colombia, hvor overgreb på faglige rettigheder er hverdag, har underskrevet hele paletten. For det andet, er det ret utænkeligt, at USA vil ratificere konventionerne. Og for det tredje har de grundlæggende ILO-konventioner været en del af EU’s forhandlingslinje i meget lang tid. Allerede i juli 2013 skrev Kommissionen et positionspapir på baggrund af det vedtagne forhandlingsmandat, hvor der står, at de grundlæggende ILO-konventioner er ”et centralt element, som bør integreres i en handelsaftale”.

Kofods forsvar for handlen med højrefløjen er på den baggrund tragikomisk. Komikken kommer sig af, at denne socialdemokratiske mærkesag, der altså allerede var en del af forhandlingerne, præsenteres af nogle socialdemokrater som en stor sejr. Tragikken skyldes socialdemokraternes modydelse; at droppe modstanden mod ISDS og støtte Kommissionens forslag.

Et juridisk masseødelæggelsesvåben
Gennem tiden er ISDS blevet brugt med en vis succes til at rulle miljø- og sundhedspolitiske tiltag tilbage, og der er intet i vejen for, at det ikke kan ske på det faglige område. Reglerne bag ISDS – også de regler, Kommissionen kalder for både demokratiske og moderne – er så bredt formulerede, at de snildt kan bruges til at angribe faglige rettigheder, hvis ikke gennem et frontalangreb, så gennem et bagholdsangreb.

Det er netop det, vi ser i øjeblikket, hvor den franske servicegigant Veolia fører sag mod Egypten som reaktion mod, at mindstelønnen er blevet hævet. Det ”forringer” selskabets investeringer i landet, og i øvrigt tog staten beslutningen uden at tage behørigt hensyn til Veolias forventninger, mener virksomheden. Det er ikke Egyptens ret til at hæve mindstelønnen, Veolia angriber, ”kun” at staten brugte den ret over for Veolia.

Og spørger man i de afgørende dele af erhvervslivet, synes de, at Veolia-sagen hører til dagens orden. I april optrådte f.eks. Sean Heather fra US Chamber of Commerce, en af de mest magtfulde erhvervslobbygrupper i USA, på et møde i Hellerup, hvor han bl.a. sagde, at for ham var Veolia-sagen ganske naturlig. Man kan ikke forvente – mente han – at Veolia bare accepterer at se deres fortjeneste formindsket.

Fagbevægelsen underkender Kofod
Man kan indvende, at Sean Heather blot er repræsentant for en af de mere rabiate amerikanske erhvervsorganisationer, så hvorfor skulle det have den store betydning, hvad han siger? Svaret er, at det netop er Sean Heathers medlemsorganisationer, der kan gøre brug af ISDS, og de har oven i købet årtiers erfaring med den slags.

Denne og lignende historier har både den europæiske og amerikanske fagbevægelse bredt set for længst opsnappet. Og de er ikke med på Jeppe Kofod og EU-kommissionens idé om en ”moderniseret” udgave af ISDS. I en fælles udtalelse fra Den Europæiske Faglige Sammenslutning og det amerikanske AFL-CIO, hedder det, at ”det ikke løser det grundlæggende problem, at udenlandske investorer får særlige privilegier”.

Det er da en ærlig sag at ville hjælpe store danske virksomheder med bedre betingelser i USA. Men så sig det! Snakken om et ”arbejdervenligt mandat” er der næppe mange andre end nogle få danske fagbosser, der tror på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00