Debat

NGO om manglende dansk støtte til atomtraktat: I vil bryde international lov

DEBAT: Fredag bliver atomvåben ulovlige, men Danmark har fortsat til gode at støtte traktaten bag og står i stedet sammen med USA på den forkerte side. Det er på trods af, at danskerne vil have regeringen til at skifte holdning, skriver Beatrice Fihn.

ICAN med Beatrice Fihn i spidsen vil gøre krig med atomvåben umuligt. Organisationen modtog i 2017 Nobels fredspris.
ICAN med Beatrice Fihn i spidsen vil gøre krig med atomvåben umuligt. Organisationen modtog i 2017 Nobels fredspris. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Er Danmark et lovlydigt land? Sætter landet pris på sit gode omdømme i det globale samfund, eller vil det lade hånt om international lov? Respekterer Danmark det multilaterale system af globale aftaler og de internationale humanitære institutioner?

Vi får svar på disse spørgsmål i dag, 22. januar. I dag bliver atomvåben nemlig ulovlige i henhold til international lov. Det sker som kulminationen på årtiers arbejde for at redde menneskeheden fra tilintetgørelse, der begyndte, så snart de første atombomber blev udviklet i 1940'erne.

For at genoplive de nedfrosne nedrustnings- og nedrustningsaftaler vedtog et overvældende flertal af lande på FN's Generalforsamling i 2017 en traktat, der forbyder al produktion, testning, spredning og anvendelse af atomvåben. Siden vedtagelsen har tilstrækkeligt mange lande underskrevet og ratificeret traktaten, så den nu bliver international lov - en del af Folkeretten.

Atomvåben er de sidste masseødelæggelsesvåben, der nu er underlagt et absolut internationalt forbud, og tidligere FN-traktater og -konventioner har vist sig at have vidtrækkende betydning for alle verdens folk.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Fra og med fredag 22. januar ​​vil atomvåben være forbudt ifølge international lov, og ethvert land, der herefter udvikler, afprøver, producerer, fremstiller, overfører, besidder, oplagrer, bruger eller truer med at bruge atomvåben eller blot har dem stationeret på deres territorium, vil ikke bare skuffe forhåbningerne hos det store flertal af lande, men handle i strid med folkeretten. Fra denne dag ​​er det endda forbudt at assistere, opmuntre eller tilskynde andre til at deltage i nogen af ​​ovennævnte aktiviteter.

Hvor står Danmark i forhold til denne nye traktat?
Som det ser ud nu, vil Danmark være ude af trit med folkeretten. Selv om Danmark ikke selv har atomvåben, så er det med til at opretholde ulovligheder, fordi det støtter eksistensen af og andre magters potentielle brug af atomvåben på landets vegne. At det er tilfældet fremgår af Danmarks tilslutning til forskellige erklæringer fra Nato, som Danmark er medlem af.

Er den nuværende socialdemokratiske regering så meget ude af trit med det danske folks ønsker, det danske civilsamfund og endda med et antal tidligere danske udenrigsministre? Tilsyneladende.

Beatrice Fihn, Administrerende direktør, The International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN)

Indtil videre har Danmark undladt at støtte traktaten om forbud mod atomvåben. Danmark deltog ikke i forhandlingerne om traktaten i De Forenede Nationer i New York i 2017 og stemte således ikke om vedtagelsen. På forhandlingskonferencens åbningsdag sluttede Danmark sig tværtimod til USA og adskillige andre stater for at protestere mod den proces, der førte frem til traktaten.

Faktisk har Danmark stemt imod den årlige resolution fra FN's Generalforsamling, der hilser vedtagelsen af ​​traktaten velkommen og opfordrer alle lande til at underskrive, ratificere og tiltræde den ”så hurtigt som muligt".

Tre tidligere danske udenrigsministre - Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Kjeld Olesen - underskrev i 2020 et åbent brev, hvor de opfordrede de nuværende regeringsledere i Nato-landene til at "vise mod - og tilslutte sig traktaten".

Tidligere danske ministre bakkes op
78 procent af de adspurgte danskere mener ifølge en dugfrisk meningsmåling, at Danmark bør underskrive traktaten om forbud mod atomvåben. 65 procent mener endda, at Danmark bør være blandt de første Nato-lande, der gør det, selvom Danmark kan komme under pres fra USA om ikke at gøre det.

56 procent ville endda nægte at være kunde, hvis de fik at vide, at deres penge via deres bank eller pensionskasse var investeret i virksomheder, der fremstiller eller designer atomvåben. Det er ganske overvældende!

Da man over hele kloden markerede 75-året for atombomberne, der blev kastet over befolkningen i Hiroshima og Nagasaki, tog en række danske atomvåbenmodstandere initiativ til en bred folkelig bevægelse, der skal være med til at vække folkelig og politisk debat om atomvåbens farlighed og kræve, at Danmark tilslutter sig FN´s forbudstraktat.

Forbyd atomvåben-kampagnen tilsluttede sig hurtigt ICAN, den internationale kampagne til afskaffelse af atomvåben, der blev tildelt Nobels Fredspris i 2017, og til min store glæde er kampagnen ved at bide sig fast i den danske offentlighed, og samtidig er antallet af danske ICAN-partnerorganisationer i Danmark stigende.

Hvorfor skulle Danmark være imod folkeretten og størstedelen af verdens lande?
Er den nuværende socialdemokratiske regering så meget ude af trit med det danske folks ønsker, det danske civilsamfund og endda med et antal tidligere danske udenrigsministre? Tilsyneladende.

Sidste år besvarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) et brev fra Setsuko Thurlow, hvori hun opfordrede den danske regering til at tilslutte sig forbudstraktaten. I sit venlige svar forsikrede den danske udenrigsminister hende, at han delte hendes vision om en atomvåbenfri verden, men undgik helt at nævne traktaten.

Han skriver, at ”for at sikre freden, vil Nato forblive en atomar alliance, så længe atomvåben eksisterer”, og tilslutter sig åbenbart ideen om, at Danmarks nationale sikkerhed er afhængig af amerikanske atomvåben.

Græd af glæde
Setsuko Thurlow er ikke en hvem som helst. Hun er et af de overlevende ofre for den første atombombe, der faldt i august 1945 - en af de såkaldte japanske hibakushas, der om nogen kender den rædsel, som disse masseødelæggelsesvåben udløser over uskyldige civile.

I 2017 havde jeg den ære at dele scenen med Setsuko, da vi sammen modtog Nobels fredspris på vegne af ICAN. For hende var det en foreløbig kulmination på syv årtiers kamp for afskaffelsen af atomvåben, så ingen mennesker nogensinde skal udsættes for de samme traumer som hun. I sidste måned, da traktaten var på tærsklen til at blive international lov, græd hun af glæde, fortalte hun.

Hendes livslange arbejde er ikke ovre, og vores fælles kamp for at få FN’s forbudstraktat implementeret er lige begyndt! Vi betragter dagen i dag som en milepæl og et fremskridt for det globale demokrati i FN-regi og som et vigtigt paradigmeskifte i synet på atomvåben, som i al fremtid nu ikke blot er moralsk forkastelige, men direkte forbudt.

I dag, på dagen hvor FN’s forbudstraktat træder i kraft, afholder Folketinget en forespørgselsdebat, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod bliver spurgt, om han vil ”tage initiativ til, at Danmark ratificerer FN-traktaten af 7. juli 2017, som forbyder alle atomvåben, og dermed forpligter sig til ikke at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben?”

Jeg opfordrer den danske regering til at lytte. Lyt til Setsuko og de andre overlevende fra Hiroshima og Nagasaki. Lyt til størstedelen af ​​FN’s medlemslande. Lyt til det civile samfund, til det overvældende flertal af danskere, som regeringen er valgt til at repræsentere - og underskriv og ratificer FN’s traktat om forbud mod atomvåben.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion