Wammen beklager regnefejl på milliarder

Gik imod mandat 
På udvalgsmødet blev finansministerens undskylding hurtigt accepteret fra alle sider. 

Derimod gik kritikken på, at regeringen ikke har holdt sig tæt nok til det mandat, som Europaudvalget gav dem inden budgetforhandlingerne. 

Ved mødet henviste Radikale Venstres EU-ordfører, Jens Rohde, til, at EU-Udvalget i august gav regeringen et forhandlingsmandat, hvor det var af "afgørende betydning", at man holdt sig inden for det overordnede EU-budget.

Beregningerne fra Finansministeriet har vist, at 2020-budgettet holder sig inden for det overordnede budget. 

Derfor undrer Jens Rohde sig over, at regeringen alligevel besluttede sig for at sige nej. 

"Når man har en socialdemokratisk regering, så kan man åbenbart ikke regne med, hvad der har stor betydning, og hvad der har afgørende betydning. Så kan det være, vi bliver nødt til at binde regeringen meget tættere og få de her mandater pindet meget tydeligere ud," lød det fra Jens Rohde med henvisning til en lignende sag fra 2013, hvor den daværende S-ledede regering benyttede sig af samme manøvre. 

Han påpegede, at alle de andre prioriteter i regeringens mandat kun blev betegnet som værende af "stor betydning," og at det derfor er mærkeligt, at man bruger netop disse elementer som argument for at stemme nej. 

"Det er kun, når regeringen siger "afgørende", at der tændes for advarselslamperne hos os i udvalget. Mener du, at stor vægt både kan ende med et blive et ja eller et nej? For hvis der ikke er forskel, så er det svært at forstå meningen med, at vi skal sidde her fredag efter fredag og uddele mandater, hvis regeringen alligevel er ligeglad?"

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, mener også, at regeringen har misforstået Europaudvalgets mandat. 

"Der har været uklarhed. For vi bruger tre vægtkategorier: En prioritet kan enten være af afgørende vægt, stor vægt eller bare af vægt. Det må betyde forskellige konsekvenser. Ellers giver det ikke mening."

Udvalgets formand, Eva Kjer Hansen (V), mente også, at udvalgets forhandlingsmandat var "meget klart." 

"Det siger tydeligt, at regeringen vil lægge afgørende vægt på, at de udgiftslofter, der er fastlagt i den flerårige finansielle ramme, overholdes. Det er det eneste punkt, hvor regeringen siger noget om at lægge afgørende vægt. Og derfor er jeg faktisk meget forundret over ministerens redegørelse for, hvilke andre punkter der har gjort, at man alligevel er kommet frem til at stemme imod." 

Arbejdsgruppe på vej 
Her henviste hun til Nicolai Wammens redegørelse for regeringens nej. 

På mødet sagde han, at regeringen stemte nej ud fra "en samlet vurdering".

Han henviste til, at budgettet endte med at blive højere end EU-Kommissionens oprindelige udspil, og at der ikke var afsat nok midler til uforudsete udgifter som for eksempel Brexit.

"Ud fra en samlet vurdering kom vi frem til, at et nej ville være den rigtige måde at håndtere mandatet på. Men det er en politisk vurdering på baggrund af det mandat, der er givet. Jeg har respekt for, at andre har tilkendegivet, at de havde stemt noget andet, hvis det var dem, der skulle forvalte mandatet. Men det er en regerings opgave at vurdere, hvad der er i Danmarks interesse." 

Til det sagde Enhedslisten EU-ordfører, Søren Søndergaard, at han var enig i den konkrete beslutningen om at sige nej til budgettet.

"Men den her sag afspejler et problem i den måde, vi giver mandater på." 

Søren Søndergaard foreslog, at udvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan udvalget i fremtiden kan give nogle mere tydelige mandater, hvor regeringen har mindre plads til fortolkning, end det i dag er tilfældet. 

Den idé mødte opbakningen fra udvalgets formand Eva Kjer Hansen, der vil sætte arbejdet i gang snarest muligt.

*Opdateret søndag 1. december kl. 10.05. Det fremgik tidligere af artiklen, at fejlen i notatet fik EU-budgettet til at sprænge udgiftsloftet. Det er imidlertid ikke korrekt. Altinget beklager fejlen.