Debat

Niels Fuglsang: EU’s regnemaskine forværrer klimakatastrofen

DEBAT: Det er skadeligt for den grønne omstilling og et belejligt alibi for fodslæbende nationer, at EU-Kommissionen konsekvent bruger forældede tal for grøn energi, skriver Niels Fuglsang (S).

Hårdt presset har EU-Kommission erkendt, at de prissætter den grønne energi for højt, skriver Niels Fuglsang (S). 
Hårdt presset har EU-Kommission erkendt, at de prissætter den grønne energi for højt, skriver Niels Fuglsang (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Fuglsang (S)
Kandidat til Europa-Parlamentet

EU-Kommissionen overvurderer konsekvent prisen på grøn energi. Det kan betyde et alt for lavt ambitionsniveau i den kommende diskussion om EU's langsigtede klimamål, som kun vil forværre klimaforandringerne. Derfor må vi have en åben diskussion om beregningernes antagelser.

Klimaforandringerne er måske den største udfordring, vi som samfund står over for i dag. FN’s klimapanels seneste rapport fra sidste år viste, at det stadig er muligt at forhindre, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader globalt, som verdens lande har lovet hinanden, men at det kræver "hidtil usete forandringer" af vores samfund.

Det er heldigvis gået op for rigtig mange, at der skal handles. Og viljen er større end nogensinde. For nylig viste en vælgerundersøgelse således, at klima er det vigtigste emne for danskerne ved det kommende europaparlamentsvalg 26. maj.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er godt, for vi har brug for, at EU tager lederskab i forhold til USA og Kina, hvis vi skal vinde klimakampen.

Kulsort regnemaskine
I juli sidste år enedes forhandlere fra EU's regeringer og Europa-Parlamentet om, at mindst 32 procent af Europas energi i 2030 skal være vedvarende.

Ligesom vi bør føre klimapolitik baseret på den seneste videnskab, skal vi kræve, at EU fører energipolitik baseret på nyeste data. 

Niels Fuglsang (S)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Det er ikke i sig selv nok til at nå Paris-aftalen. Langtfra. Men kompromisset er væsentligt bedre end de 27 procent, der var ambitionen fra EU's regeringer. 32 procent-målet er et resultat, der især vokser ud af Europa-Parlamentets hårde arbejde for et højere ambitionsniveau.

Og det er her, regnemaskinen kommer ind. For et helt centralt spørgsmål i diskussionen om EU's grønne ambitioner var, som så ofte, prisen. Hertil havde EU-Kommissionen, der forbereder lovforslag i EU, udarbejdet en række modelberegninger. Men beregningerne byggede på tal, som ikke medtager den nyeste udvikling: Grøn energi så altså på papiret dyrere ud end i virkeligheden.

Eksempelvis bygger Kommissionens reference-scenarie på, at nyinstallerede solceller i 2030 kan levere grøn strøm til 71 øre per kWh i gennemsnit. Allerede nu kan nye solcelleanlæg levere strøm i Centraleuropa til cirka 43 øre per kWh – langt under Kommissionens prisforventning.

Tilsvarende forventer EU-Kommissionen, at strøm fra landvindmøller i 2030 vil falde til cirka 60 øre per kWh og for havvindmøller til 78 øre per kWh. Begge dele er allerede nået – og overgået.

Ved foreløbigt tre budrunder i Tyskland er landvindkontrakter indgået til cirka 35-46 øre per kWh. Og sidste år så Europa verdens første "nulbud" for havvind, da danske Ørsted tilbød at opstille havvindmøller i Tyskland helt uden pristillæg.

Og i Danmark vandt Vattenfall i 2016 kontrakten på Kriegers Flak, der producerer el til en fast afregningspris på 37 øre per kWh, når den står færdig i 2021 − under halvdelen af Kommissionens forventning til 2030.

Alibi til fodslæberne
Men for europæiske regeringer, der ikke altid synes at have lige travlt med den grønne omstilling, kan det kunstigt høje prisskilt være en kærkommen undskyldning.

Om det også var klima- og energiminister Lars Christian Lilleholts undskyldning i forhandlingerne om EU's grønne energimål, ved jeg ikke. Men Danmark glimrede desværre ved sit fravær i gruppen af lande, der aktivt arbejdede for højere mål.

Til slut, og hårdt presset, måtte EU-Kommissionen erkende, at dens tal var for pessimistiske. Sent i de højspændte forhandlinger kom den med nye, opdaterede beregninger og anbefalede et højere mål. Det, kombineret med beregninger fra det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, der viste det samme, gjorde, at kompromisset kunne falde på Europa-Parlamentets grønnere linje.

Behov for gennemsigtighed 
Man må rose EU-Kommissionen for at erkende sin fejl og opdatere beregningen. Men selv i dag bruger EU-Kommissionen tal, der er væsentligt over virkelighedens verden.

Således kom det for nyligt frem, at Kommissionen stadig skyder cirka 50 procent for højt på prisen for energi fra havvindmølleparker. Det er især kritisk, fordi EU’s stats- og regeringschefer i efteråret skal enes om kursen for EU’s klimapolitik frem mod 2050. Hvis regnemaskinen stadig regner sort til den tid, risikerer vi at få en klima- og energipolitik, der gør det endnu sværere at nå Paris-aftalens mål.

Ligesom vi bør føre klimapolitik baseret på den seneste videnskab, skal vi kræve, at EU fører energipolitik baseret på nyeste data. Derfor bør det næste Europa-Parlament kræve større gennemsigtighed om og opdateringer af modeller og antagelser.

Vores klima- og energipolitik er for vigtig til at overlade til forældede Excel-ark. Jeg er nemlig helt overbevist om, at hvis vi bare regner rigtigt, vil vi se, at det godt kan betale sig at redde verden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Fuglsang

MEP (S)
ph.d. (CBS 2021), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00