Nu starter kommissærhøringerne: Sådan løber de af stablen

OVERBLIK: Et af de vigtigste skridt på vejen til en ny Kommission starter mandag, hvor høringerne af Ursula von der Leyens kommissærhold starter. Få overblik over hele processen her.

Mandag starter Europa-Parlamentets høringer af de kommissærer, der er udpeget til den kommende EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens nye Kommission.

Europaparlamentarikernes vurdering af de nominerede kommissærer er vigtig, da det er dem, der skal godkende den samlede Kommissionen, når den efter planen kommer til afstemning senere i oktober.

Og allerede inden høringerne er begyndt, har parlamentarikerne vendt tomlen ned til to af kandidaterne – Rovana Plumb fra Rumænien og László Trócsányi fra Ungarn. Afvisningen kommer fra medlemmerne af Europa-Parlamentets Retsudvalg, der har gennemgået kandidaterne for at vurdere, om de har nogen interessekonflikter.

Login