Debat

Ny debat om EU's fremtid

DEBAT: Går EU en dyster fremtid i møde, når briterne forlader Unionen? Et nyt hold af debattører tager debatten. Mød panelet her. 

Foto: Daniel Leal-Olivas/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Andersen
Fagdebatredaktør

Flygtningekrise, valg i Frankrig og Tyskland, der kan give endnu større fremgang til EU-kritiske og højrepopulistiske partier, et Rusland, der truer - og Trump ved magten i USA.

Udfordringerne står i kø, når de øvrige EU-lande skal blive enige om retningen for EU's fremtid efter briternes farvel. 

Altinget har spurgt et nyt hold af debattører: Hvordan ser fremtiden for det europæiske samarbejde ud? Er Unionen ved at falde sammen? Og hvor skal de øvrige EU-lande gå hen, når briterne forlader EU?

Mød panelet her.

Per Stig MøllerPer Stig Møller
Tidligere formand og udenrigsminister for Konservative. Per Stig Møller sad i Folketinget fra 1984 til 2015. Han er desuden tidligere kulturminister og miljøminister. Han er uddannet mag.art og dr.phil. 

Marie KrarupMarie Krarup (DF)
Forsvarsordfører. Marie Krarup har været medlem af Folketinget siden 2011. Cand.mag. i øststatskundskab og samfundsfag og har siden taget sidefag i religion. Hun er tidligere lektor, Frederiksborg Gymnasium og assisterende forsvarsattache, major, den danske ambassade i Moskva.

Morten LøkkegaardMorten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet. Morten Løkkegaard har tidligere været medlem af Folketinget, hvor han var Venstres EU-ordfører. Han har desuden været journalist og tv-vært på DR. Han er uddannet journalist.

Rina Ronja KariRina Ronja Kari
Medlem af Europa-Parlamentet. Rina Ronja har fra 2008-2012 været talsperson for Folkebevægelsen mod EU. Hun har desuden også fra 2004-2007 været talsperson for Ungdom mod EU. Hun er cand.soc. i virksomhedsledelse fra Roskilde Universitet. 

Poul Skytte ChristoffersenPoul Skytte Christoffersen
Bestyrelsesformand i Tænketanken Europa og European Policy Center. Poul Skytte Christoffersen er tidligere EU-ambassadør og rådgiver for EUs udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton. Han er uddannet cand.polit.

Stine BosseStine Bosse
Formand for Europabevægelsen. Stine Bosse er bestyrelsesformand for Allianz og TDC og er medlem af bestyrelsen i BankNordik, Tele Greenland og Nunaoil. Hun er tidligere formand for Det Kongelige Teater, CONCITO og BØRNEfonden. Stine Bosse er uddannet cand.jur.

Jens-Peter BondeJens-Peter Bonde
Forfatter, journalist og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF og herefter JuniBevægelsen. Jens-Peter Bonde har udgivet mange folkeoplysende bøger – især om EU. 

Lukas A. LausenLukas A. Lausen
Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35.  Lukas A. Lausen er stud.scient.pol og har igennem de sidste år arbejdet i flere danske ministerier og i den private sektor. Ved siden af sine studier og arbejde indgår Lukas også i magasinet RÆSON’s chefredaktion. I år læser han en mastergrad i Public Policy ved University of Oxford.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00