Nyt Europa: EU-Kommissionen tager for små skridt mod den grønne omstilling

DEBAT: Ursula von der Leyen kalder den grønne og sociale omstilling en central del af den nye EU-Kommission. Nu skal der handling bag ordene, skriver Julie M. Rosenkilde, sekretariatsleder i Nyt Europa.

Af Julie M. Rosenkilde
Sekretariatsleder, Nyt Europa

I går, søndag 1. december, tiltrådte den næste EU-Kommission med den første kvindelige kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i spidsen. Forud for tiltrædelsen har von der Leyen fremsat sine politiske prioriteringer, der det sidste halve år har været til stor diskussion i Europas hovedstæder og ikke mindst i EU-boblen i Bruxelles.

Centralt for von der Leyen er, at vi skal omstille vores samfund, hvis vi i EU skal kunne klare fremtidens udfordringer – særligt, når det kommer til det digitale og det grønne område. Men det store spørgsmål er: Kan von der Leyen-kommissionen skabe den nødvendige omstilling i EU for at tackle fremtidens udfordringer?

Hvem har ansvaret for de politiske mål?
I Nyt Europa har vi siden 2015 arbejdet centralt for at sikre, at FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling står centralt placeret i EU’s strategiske ramme. Her har vi blandt andet samarbejdet med civilsamfundsnetværket SDG-Watch Europe for at presse den tidligere Kommission til at komme med bud på, hvordan EU kan leve op til de 17 verdensmål.

Derfor er vi da også glade for, at Ursula von der Leyen nævner verdensmålene så meget, som hun gør. Det europæiske semester, hvor EU’s finanspolitik koordineres, skal ifølge hende have fokus på verdensmålene. Dernæst har hver kommissær ansvaret for at følge op på verdensmålene inden for kommissærernes politikområder. Så langt, så godt!

Men roserne vokser langt fra ind i den Europa-politiske himmel. For det er langt fra klart, hvem der i sidste ende har det overordnede ansvar for implementeringen af Verdensmålene på EU-niveau. Vi anbefaler, at Ursula von der Leyen tager sit lederskab alvorligt og gør sig selv til ansvarshavende for, at vi opnår verdensmålene.

Behov for nye samfundsmodeller
Det er politisk set ret bemærkelsesværdigt, at netop verdensmålene er nævnt i arbejdspapirerne for den nye Kommission. Det, der er unikt ved verdensmålene, er deres transformative karakter, der ikke nødvendigvis spejles i arbejdspapirerne, som mere bærer præg af små step frem end syvmileskridt.

Men syvmilestøvlerne må på. Der er nemlig brug for en grundlæggende omstilling af politics as usual, hvis vi skal nå i mål med en bæredygtig europæisk fremtid. Ser man ud over udnævnelserne af kommissærer, deres porteføljer og indhold, er verdensmålene dog stadig mere retorik end reelle politikker i EU. 

Det er ikke til at se, at vi med det bud, der er fremlagt, kan skabe den nødvendige transformative omlægning af vores samfund. Det hjælper for eksempel ikke blot at gøre den traditionelle økonomi grøn, vi skal have en hel ny økonomisk tænkning.

Det kræver nye modeller for forbrug, transport og vores liv som helhed – modeller, som verdensmålene taler ind i. De er dog ikke lige til at få øje på i den nye Kommission, og derfor er der stadig et stykke vej.

Tre trin til transformationen
Som skrevet nævner von der Leyen, at det europæiske semester skal tage højde for verdensmålene. Det europæiske semester har i dag til formål at koordinere de økonomiske politikker og finanspolitikker og har primært fokus på vækst og BNP.

Hvis vi skal skabe en vej for den samfundsmæssige grønne og sociale omstilling, er det et fint sted at have verdensmålene som referenceramme. Men det skal gøres rigtigt og helhjertet. Her er tre trin til at sikre dette:

For det første er det nødvendigt at ændre den måde, vi måler, om vores politikker er en succes. I dag tager vi kun den økonomiske dimension med, men det er nødvendigt at skabe en bredere referenceramme, ved at inkludere bindende sociale og miljømæssige indikatorer.

Dernæst er det vigtigt, at der bliver sat en overordnet, langsigtet EU-bæredygtighedsstrategi baseret på verdensmålene. På den måde kan vi sikre, at der er kohærens mellem alle EU-politikker. Sidst, men ikke mindst, er det også afgørende at åbne beslutningsprocesserne for at sikre, at vi ikke skaber politikker i siloer, men tværgående på tværs af generaldirektorater i EU.

Endelig har vi også i Danmark et ansvar for, at von der Leyens kamp for verdensmålene bliver vundet, ved at presse på for, at det bliver en succes i EU. Nu har von der Leyen åbnet muligheden for at skabe bæredygtige forandringer i EU-politikken – så skal vi i civilsamfundet nok gøre vores for, at hun også skaber politikker bag det retoriske.

For hvis vi ønsker den grønne og sociale omstilling – også i Danmark – er kampen i EU afgørende.

Forrige artikel Jens Nymand: EU prioriteres ikke højt nok af centraladministrationen Jens Nymand: EU prioriteres ikke højt nok af centraladministrationen Næste artikel Betonarbejder: Den frie bevægelighed truer danske arbejdsforhold Betonarbejder: Den frie bevægelighed truer danske arbejdsforhold