Nyt forskningsprojekt skal kulegrave håndteringen af europæisk populisme

FORSKNING: Med en millionbevillig i ryggen skal en gruppe af europæiske forskere undersøge, hvordan EU og medlemslandene modarbejder de populistiske partier i Europa.

Hvor effektive er EU's tiltag over for Ungarn? Og er det demokratisk, når EU blander sig i premierminister Viktor Orbáns regeringsførelse? Det er nogle af de spørgsmål, en gruppe europæiske forskere skal undersøge i et nyt forskningsprojekt.
Hvor effektive er EU's tiltag over for Ungarn? Og er det demokratisk, når EU blander sig i premierminister Viktor Orbáns regeringsførelse? Det er nogle af de spørgsmål, en gruppe europæiske forskere skal undersøge i et nyt forskningsprojekt.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Er det i orden, når de øvrige svenske partier blankt nægter at samarbejde med Sverigedemokraterne, selv om over en million svenskere har stemt på partiet?

Og er det den rette fremgangsmåde, når EU forsøger at straffe Ungarn og Polen for at forhindre, at de krænker retsstatsprincippet?

Det er nogle af de spørgsmål, som en gruppe af europæiske forskere nu forsøger at finde svar på. Med 7,5 millioner kroner i bevilling fra Carlsbergfondet skal gruppen i de næste fire år undersøge, hvordan europæiske demokratier forsøger at forsvare sig mod populismen.

"Hvad er en effektiv måde at håndtere populisme på? Vi ved fra tidligere forskning, at nogle fremgangsmåder kan have den modsatte effekt. Hvis du for eksempel udelukker et parti fra regeringsdeltagelse, kan det i nogle tilfælde forstærke modstanden mod det etablerede politiske styre," siger Angela Bourne, der professor MSO i EU og europæisk politik på Roskilde Universitet.

Jeg tror, at vi kommer til at argumentere for, at nogle af de mere undertrykkende og ekskluderende foranstaltninger er mindre effektive, når man vil håndtere populister. Så vi kommer ikke til at tale om at forbyde populistiske partier

Angela Bourne
Professor MSO på Roskilde Universitet

Angela Bourne er en af de fem forskningskoordinatorer, der leder forskningssamarbejdet, som består af forskere fra universiteter i Danmark, Sverige og Polen. Ifølge hende er det nyskabende, at det nu bliver undersøgt, hvordan populisme bliver modarbejdet med et europæisk perspektiv, hvor EU's ageren også inddrages:

"Der er allerede lavet en del akademiske undersøgelse af populisme i Europa, så vi ved meget om, hvorfor populisme opstår, og hvordan det udfordrer demokratiet. Men der er ikke meget om, hvordan man kan håndtere det – især i en global kontekst. Det er det, som vores projekt kan bidrage med," siger Angela Bourne.

Men forskerne nøjes ikke kun med at tage stilling til, hvor effektive demokratiernes forsvarsmetoder er. De vil også sætte spørgsmålstegn ved, om fremgangsmåder overhovedet i sig selv er demokratiske.

"Det andet nøglespørgsmål er, hvilke konsekvenser det indebærer for demokratiet, når man forsøger at marginalisere et parti, der har bred opbakning i befolkningen," siger Angela Bourne.

Populismens fremmarch
I løbet af de seneste ti år har populistiske partier vundet mere indflydelse rundt omkring i EU's medlemslande. Det er blandt andet kommet til syne i Polen og Ungarn, hvor begge landes regeringer ledes af partier, der betegnes som populistiske.

Landene er lige nu under skarp kritik fra både EU og flere andre medlemslande for at handle i strid med retsstatsprincippet, efter at de har indført reformer af retssystemet.

I Sverige og Tyskland har to populistiske og højrenationalistiske partier også vundet frem. Det drejer sig om Sverigedemokraterne og Alternative für Deutschland (AfD). Begge partier bliver af de etablerede partier betegnet som ikke-stuerene, og derfor bliver de holdt uden for koalitioner på trods af deres store opbakning blandt befolkningen.

De populistiske partiers fremgang er grunden til, at det nye forskningsprojekt er særligt vigtigt, mener Angela Bourne.

Men inddragelsen af et europæisk perspektiv gør det endnu mere relevant.

"Det er også vigtigt at inkludere en overstatslig institution som EU, nu hvor der er flere af de populistiske partier, der er en del af regeringen i medlemslandene," siger Angela Bourne og tilføjer:

"Når et populistisk parti bliver et regeringsparti, bliver kontrollen af partiet og de retslige instanser i landet mindre brugbare. Derfor er vi også nødt at undersøge, hvordan EU som overstatslig institution håndterer partierne."

De potentielle demokratiske konsekvenser
Undersøgelsen tager udgangspunkt i syv europæiske lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien, Italien, Ungarn og Polen. Forskerne har udpeget et til to større partier i hvert land, som de betegner som populistiske.

Herefter vil de undersøge, hvordan regering, andre partier og dele af befolkningen har forsøgt at modarbejde det pågældende populistiske parti.

Ifølge Angela Bourne er der lige nu tre forskellige typer fremgangsmåder. Modstanden kan ske igennem lovtiltag, hvilket blandt andet kan være lovgivning mod hadefuld tale eller retsforfølgelse.

En anden mulighed er en politisk beslutning om at undlade at samarbejde med partiet eller inkludere det i en regering. Endelig kan modstanden også komme til syne i den brede offentlighed i form af modstandsbevægelser, demonstrationer eller faktatjek-medier.

På europæisk niveau undersøger forskerne blandt andet traktatkrænkelses-sager, de politiske meldinger fra Europa-Parlamentet og artikel 7-proceduren, der også er kendt som EU's atombombe, fordi den i sidste ende kan fratage et medlemsland dets stemmeret. I øjeblikket er der indledt artikel 7-procedurer mod både forhold i Polen og Ungarn, men det er dog usandsynligt, at landene mister stemmeretten, da den beslutning kræver enstemmighed blandt medlemslandene.

Mens Angela Bourne og resten af politologerne skal undersøge effekten af forsvarsmetoderne, skal en række politiske teoretikere i forskningsgruppen vurdere konsekvenserne af dem.

"De evaluerer konsekvenserne ud fra et demokratisk synspunkt. Er det passende at udelukke et parti fra en regering, hvis det har vundet 20 til 30 procent af stemmerne? Og er det okay for EU at blande sig i de demokratisk valgte regeringer i Ungarn og Polens regeringsførelse, selv om der er beviser på illiberal politik?" fortæller Angela Bourne.

Bud på forskningsresultatet
Angela Bourne og hendes kollegaer tog hul på projektet i januar. Men selv om det endnu er i startfasen, vil hun godt løfte lidt af sløret for, hvad hun forventer bliver resultatet i den sidste ende:

"Jeg tror, at vi kommer til at argumentere for, at nogle af de mere undertrykkende og ekskluderende foranstaltninger er mindre effektive, når man vil håndtere populister. Så vi kommer ikke til at tale om at forbyde populistiske partier," siger Angela Bourne og tilføjer:

"Mere effektive fremgangsmåder vil formentlig være at engagere sig med de populistiske partier, italesætte uenigheder eller udfordre partier i offentlighed gennem mobilisering af civilsamfundet."

"Men, selvfølgelig, så ved vi intet endnu."

Dokumentation

Projektets syv lande og udvalgte partier

Der tages udgangspunkt i syv europæiske lande, når forskerne skal lave case-studier. Landene er udvalgt med henblik på at dække en bred vifte af forskellige slags populistiske partier. De indtager forskellige roller i det politiske spektrum. Nogle sidder i regering, nogle har haft rollen som støtteparti, og nogle er en del af en opposition. Partierne har også forskellige måder at agere på politisk, og derfor sammenligner forskerne heller ikke de syv partier en til en, når de undersøger dem.
Fælles for de nævnte partier i de forskellige lande er, at de nyder forholdsvis stor opbakning blandt befolkningen.

Danmark
Dansk Folkeparti

Sverige
Sverigedemokraterne

Tyskland
Alternative für Deutschland

Spanien
Podemos
Vox

Italien
Lega
Femstjernebevægelsen

Ungarn
Fidesz

Polen
Lov- og Retfærdighedspartiet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00