OVERBLIK: Danske EU-politikere går efter udvalg med tung lovgivning og meget indflydelse

KONSTITUERING: Der er fuld gang i den kabale, der fordeler de magtfulde udvalgsposter i det nye Europa-Parlament. Få overblikket over, hvilke udvalg de danske medlemmer går efter.  

Udvalgene i Europa-Parlamentet har ansvaret for at komme med inputs og ændringer til de lovforslag, som EU-Kommissionen spiller ud med. 
Udvalgene i Europa-Parlamentet har ansvaret for at komme med inputs og ændringer til de lovforslag, som EU-Kommissionen spiller ud med. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn
Fakta
Europa-Parlamentets udvalg 
Medlemmerne af Parlamentet var fra 2014 til 2019 fordelt på 20 udvalg med hvert sit sagsområde.
Disse udvalg kommer med input til lovgivningsmæssige forslag gennem vedtagelsen af betænkninger, foreslår ændringsforslag til plenarmødet og udpeger et forhandlingsteam til at føre forhandlinger med Rådet om EU-lovgivning.

Desuden vedtager de initiativbetænkninger, arrangerer høringer med eksperter og undersøger arbejdet i de øvrige EU-organer og -institutioner.

Et udvalg består af mellem 25 og 73 ordinære medlemmer og et tilsvarende antal stedfortrædere. Hvert udvalg vælger blandt sine ordinære medlemmer og for en funktionsperiode på to og et halvt år en formand og op til fire næstformænd, som tilsammen udgør udvalgsformandskabet.

Udvalgenes politiske sammensætning afspejler plenarforsamlingens politiske sammensætning.

Her er EU-Parlamentets 20 stående politiske udvalg: 
- Udenrigsudvalget
- Udvalget for Menneskerettigheder
- Udvalget for Sikkerhed og Forsvar
- Udvalget for Udvikling
- Udvalget for International Handel
- Budgetudvalget 
- Budgetkontrolsudvalget 
- Udvalget for Økonomi og Valuta
- Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender
- Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
- Udvalget for Industri, Forskning og Energi
- Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
- Udvalget for Transport og Turisme
- Udvalget for Regional udvikling
- Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
- Fiskeriudvalget 
- Udvalget for Kultur og Uddannelse
- Retsudvalget
- Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
- Udvalget for Konstitutionelle Anliggender
- Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling
- Udvalget for Andragender 

Kilde: Europa-Parlamentet

BRUXELLES: Selvom de nyvalgte EU-parlamentarikere først træder officielt sammen i starten af juli, er der allerede godt gang i gangsnakken og kaffedrikning i Europa-Parlamentet i Bruxelles.  

Det er nemlig i disse uger, at de 751 ny- eller genvalgte EU-parlamentarikere skal forsøge at blive enige om, hvem der skal sidde hvor i Europa-Parlamentets politiske udvalg. I det forrige Parlament var der tyve politiske udvalg. Antallet kan dog variere fra gang til gang. 

I første omgang foregår drøftelserne og forhandlingerne internt i Parlamentets politiske grupper. Hver nationale delegation ansøger i prioriteret rækkefølge, hvilke udvalgspladser de ønsker sig. Og på den baggrund laver gruppens generalsekretær et udkast, som delegationslederne skal forhandle på plads og godkende.  

Dokumentation

Her er partiernes ønsker til Europa-Parlamentets udvalg: 

Venstre: Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget for Industri, Forskning og Energi, Landbrugsudvalget, Fiskeriudvalget, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt Udvalget for International Handel. 

Socialdemokratiet: Udvalget for Indre marked og Forbrugersikkerhed, Økonomiudvalget, Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget for Industri, Forskning og Energi samt Udvalget for International Handel. 

Radikale Venstre: Udvalget for Industri, Forskning og Energi, Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Retsudvalget og Udvalget Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. 

SF: Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Økonomiudvalget. 

Konservative: Udvalget for Industri, Forskning og Energi og Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. 

Enhedslisten: Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget for Industri, Forskning og Energi, Transportudvalget og Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 

Dansk Folkeparti er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelser. 


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00