Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.

Den tyske kansler Angela Merkel markerede starten på det tyske EU-formandskab med et pressemøde sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Den tyske kansler Angela Merkel markerede starten på det tyske EU-formandskab med et pressemøde sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.Foto: Kay Nietfeld/Reuters/Ritzau Scanpix

Skrevet af Rebecca Holck Rosenberg, journalist Mandag Morgen

Onsdag overgik formandskabet i EU’s ministerråd til kansler Angela Merkel og Tyskland.

Dermed står nu to tyske kvinder i spidsen for EU-samarbejdet det næste halve år – Merkel og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

Det blev da også fremhævet på onsdagens pressekonference, da de to kvinder officielt indledte det tyske formandskab.

Fakta
Hvad er EU’s ministerråd?
Ministerrådet består af medlemslandenes ministre og er EU’s lovgivende magt sammen med Europa-Parlamentet. Formandskabet har ansvar for at styre møderne – og har derved også mulighed for at påvirke dagsordenen – og repræsentere ministerrådet i forhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

”Når man har to meget overbeviste europæiske politikere – kvinder eller ej – er det i sig selv meget opmuntrende. Jeg vil ikke glemme mit tyske perspektiv, men vi er opmærksomme på, at formandskabet bringer nyt ansvar,” sagde Angela Merkel.

Nogle af Ursula von der Leyens egne prioriteringer i EU-Kommissionens arbejde går også igen i den tyske regerings planer for sit halve år for bordenden ved alle ministerrådsmøder i EU. Som formandskab for Ministerrådet har Tyskland mulighed for at styre retningen på arbejdet, når medlemslandenes ministre samles.

Forhandlingerne om EU’s fremtidige budget og overkommen af coronapandemien er selvfølgelig øverst på listen over prioriteter for det tyske formandskab. Men det er dog langt fra det eneste, Tyskland har for øje. Ligesom Ursula von der Leyens Kommission vil Tyskland også have fokus på digitalisering, klima og en europæisk mindsteløn.

Altinget giver dig her et overblik over Tysklands prioriter for det næste halve år.

Et fælles EU mod corona
I løbet af juli måned lægger al fokus på EU-budgettet og den tilhørende genopretningspakke, som skal rette økonomisk op på det corona-ramte Europa. Her kan Tyskland som en stærk politisk spiller være en fordel i forsøget på at få landet en længe ventet aftale.

Derfor er det ikke underligt, at den europæiske respons på coronapandemien er det første, der nævnes i programmet. Her fokuserer Tyskland på at lande en aftale om genopretningsfonden, der lige nu er forslået en størrelse på 750 milliarder euro, og det fremtidige EU-budget for 2021-2027, som Kommissionen foreslår skal ligge på 1.100 milliarder euro.

I forhold til det langsigtede EU-budget ligger Tyskland tæt på den danske position om at holde budgettet sparsommeligt. Men forholdet mellem Tyskland og de sparsommelige lande er markant ændret, efter Tyskland i fællesskab med Frankrig foreslog, at genopretningsfonden skulle bestå af tilskud og ikke lån. Fonden har til formål som skal kickstarte økonomien ved at give penge til de mest coronaramte lande.

Digital suverænitet
En dagsorden, der fylder meget i Tysklands program, er digitaliseringen. Og under overskriften ”Et stærkere og mere innovativt Europa” ligger det tyske program meget vægt på at sikre en konkurrencedygtig udvikling af digitale og teknologiske muligheder.

Samtidig vil Tyskland styrke den europæiske uafhængighed på det digitale område ved, at EU sikrer en suveræn digital infrastruktur. Det vil altså sige; sørge for, at EU ikke bliver overløbet og i sidste ende opkøbt af Kina på digitaliseringsfronten.

Det er et synspunkt, der deles i Danmark, og derfor kan det tyske fokus være en fordel for danske interesser.

Et fair Europa
Arbejdsløsheden på grund af coronakrisen står som et skrigende problem, der kalder på opmærksom i Tysklands program. Og ordet solidaritet bruges flittigt af det tyske formandskab.

Ikke mindst kalder de på solidaritet i afsnittet ”Et retfærdigt Europa”, hvor social sammenhængskraft på tværs af alder og køn er i fokus.

Herunder er et særligt punkt, der kan vise sig at blive ømt for Danmark. Tyskland skriver i sit program, at formandskabet er engageret i at få lavet en model for en europæisk mindsteløn, der skal sikre minimumslønninger i alle medlemslande.

EU-Kommissionen er i øjeblikket i gang med at strikke et udspil sammen, som sidenhen skal debatteres i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og Danmark er på forhold skeptiske, da det frygtes, at det vil kollidere med den danske overenskomstmodel.

Fra 50 til 55 procent
Også den grønne dagsorden kommer på banen i forbindelse med coronakrisen i det tyske program. Tyskland vil arbejde for at den europæiske Green Deal hjælper til at overkomme coronakrisen.

Ifølge Tysklands program bestræber de sig også på inden for deres formandskabsperiode at få afsluttet diskussionerne om forslaget til den europæiske klimalov og derved skrive målet om klimaneutralitet i 2050 ind ved lov. Samtidigt vil de slå CO2-reduktionsmålet for 2030 fast.

Tyskland støtter EU-Kommissionens forslag om at hæve 2030-målet fra 50 procent til 55 procents reduktion af CO2-udledninger. Og det kan være positivt i en dansk kontekst, at det tyske formandskab ligger i samme spor som Danmark, når det kommer til at hæve ambitionerne for den grønne omstilling.

Det vil alt andet lige gøre det nemmere for Danmark at sikre konkurrencedygtigheden, hvis ambitionerne på europæisk plan ligeledes øges og nærmer sig det danske mål på 70 procents reduktion i 2030.

Asyl- og migrationsreformer
”Vi presser på for ambitiøse reformer af asyl- og migrationspolitik”.

Så klart skriver det tyske formandskab det i deres program.

Reformen skal opdatere reguleringen af ansvar og solidaritet, og Tyskland fremhæver behovet for samarbejde på udlændingeområdet.

Et fælles EU migrationssystem har længe været på tale efter flygtningestrømmen i 2015, men forhandlingerne om et forslag til en europæisk migrationspagt er stadig i gang i EU-Kommissionen.

En sådan migrationspagt vil tage lang tid at få på plads, og det er derfor usandsynligt, at det lykkedes under det tyske formandskab. Ikke desto mindre kan Tyskland sætte diskussionen i gang.

Internationale partnerskaber
Brexit vil fylde det meste af september og oktober, hvor forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og briterne skal nå sin konklusion. Og her ønsker det tyske formandskab i ministerrådet at tage en aktiv rolle i at sikre at forhandlingerne munder ud i ”en god balance mellem rettigheder og forpligtelser.”

I forbindelse med EU’s internationale partnerskaber, udenrigs- og sikkerhedspolitikker kommer der også en løftet pegefinger fra det tyske formandskab.

”Alt for ofte blokerer individuelle medlemsstater den brede konsensus mellem størstedelen af landene – og det underminerer vores union,” skriver Tyskland i formandskabsprogrammet og appellerer til, at der kommer mere vilje om samarbejde og kompromis fra medlemsstaterne, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00