Parlamentet#26: Vil Europas asylreform udløse en ny krise for Danmark i EU?

PODCAST: Kommissionen pumper forslag ud om EU’s fremtidsbudget, mens europæiske ministre og ledere gør klar til sommerens store slag om Europas asylpolitik. Hør om det og meget andet i denne uges podcast fra Bruxelles.

Klik her, og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Hvor blev Europas flygtningekrise egentlig af? Kommer der en ny europæisk asylpolitik, og hvad gør Danmark så, når vi stadig har et retsforbehold?

Sådan lyder de hovedspørgsmål, som Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, har sat sig for at undersøge nærmere i denne uges podcast, der har særlig fokus på reformerne af EU's såkaldte Dublin-forordning om fælles udlændingepolitik.

Det er jo altså ikke mere end et par år eller tre siden, at desperate migranter og flygtninge strømmede op ad EU-landenes motorveje i hundredtusindvis og fik det europæiske asylsystem til at bryde fuldstændig sammen.

Blev problemerne så løst bagefter? Nej, ikke rigtig. For regeringerne i EU’s medlemslande er stadig rygende uenige om, hvordan man skal lave et nyt asylsystem, og om det skal tvinge lande til automatisk at tage imod et vist antal asylsøgere.

Konflikten har luret under overfladen et par år, men her i sommeren 2018 tager de europæiske ministre og stats- og regeringsledere igen for alvor fat i den eksplosive forhandling.

Lauritzen analyserer på chancerne for en europæisk aftale – og den kattepine, som Danmark i så fald pludselig kan komme til at stå i på grund af vores særlige form for tilknytning.

Han har også talt med den liberale svensker Cecilia Wikström, som er Europa-Parlamentets ordfører og chefforhandler i spørgsmålet om et nyt europæisk asylsystem. Lad os bare sige, at hun ikke er særlig enig med sine liberale kolleger i den danske regering i den her sag …

Som sædvanlig bliver aktuelle europæiske emner i både denne og næste uge også taget under kærlig behandling af Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen: Denne gang er emnerne blandt andet det fortsatte italienske regeringskaos, nationalisters misbrug af Europa-Parlamentets penge og et nyt forslag fra EU-Kommissionen om fremtidens støtte til Europas fattige regioner.

Sidstnævnte kan betyde, at Polen og andre central- og østeuropæiske medlemslande vil få færre penge fra EU’s strukturfonde, fordi pengene i højere grad vil gå til sydeuropæiske lande i det nye rammebudget efter 2020.

Også dét skal der nok blive ballade om under de kommende måneders forhandlinger om Unionens fremtidige pengekasse.

Du kan få det hele lige i ørerne, når du lytter til den nye udgave af PARLAMENTET – Altingets podcast om Europa.

Klik her, og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Forrige artikel Parlamentet#25: Så er der præcis ét år til det første EU-valg efter Brexit Parlamentet#25: Så er der præcis ét år til det første EU-valg efter Brexit Næste artikel Parlamentet#27: Fratelli d’Italia! Er den nye regering i Rom en bombe under EU? Parlamentet#27: Fratelli d’Italia! Er den nye regering i Rom en bombe under EU?
Det sker i EU: Showdown om topposter og EU-drømme på Balkan

Det sker i EU: Showdown om topposter og EU-drømme på Balkan

OVERBLIK: Bliver der sat navne på, hvem der skal styre Unionen de næste fem år? Det er det store spørgsmål, der optager Bruxelles i denne uge, hvor EU-lederne også skal se, om de kan blive enige om at støtte et klimaneutralt EU i 2050, og om de vil starte optagelsesforhandlinger med Makedonien og Albanien.