Per Stig til Krarup: Et EU i opløsning truer freden

DEBAT: Ingen af de europæiske lande kan modstå noget som helst uden EU. Derfor trues såvel vores indre som vores ydre fred af et EU i opløsning, skriver Per Stig Møller til Marie Krarup (DF).

Af Per Stig Møller
Forhenværende udenrigsminister og formand for Konservative

Puhha, lød det rundt omkring i de europæiske hovedstæder, da Macron kom ind på førstepladsen i første runde af den franske præsidentvalgkamp.

Hermed var valgene i Østrig, Holland og nu foreløbigt i Frankrig veloverstået, og vinder Macron som forventet anden runde, bliver der intet ”Frexit”.

Parlamentsvalget i Storbritannien kan tilmed give de stærkt EU-positive Liberaldemokrater en del sæder i Parlamentet, som vil trække mod et blødt Brexit, mens UKIP bryder sammen. Og til efteråret kan det tyske forbundsdagsvalg i hvert fald ikke ende med en anti-EU-kansler. Skrækscenarierne er manet i jorden, men derfra kan de jo komme op igen.

For der er fortsat stærke, EU-negative partier i alle parlamenterne, og tre ud af de fire franske præsidentkandidater ønskede mindre USA og mere Rusland i den europæiske udenrigspolitik. Det vil naturligvis afspejle sig i den Nationalforsamling, som kommer ud af det franske valg til juni, hvor Macrons nye parti næppe kan forventes at blive dominerende. Og det risikerer også at blive tysk politik, hvis Socialdemokraterne får magten i en koalition med Die Linke.

EU er fredens og frihedens projekt
Herhjemme er Dansk Folkeparti med Marie Krarup i spidsen fortaler for den samme omlægning af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. I afvigte uge afviste hun her på Altinget igen, at EU er ”fredens og frihedens projekt”, hvilket adskillige årgange af vælgere, som er kommet til siden 1991, nok i vidt omgang er enige i. De er jo vant til både freden og friheden. Med dem begge er det imidlertid som med ilten. Man opdager først den er væk, når den ikke længere er der.

For EU er netop ”fredens og frihedens projekt”. Lad os nu forestille os, at EU virkeligt bevæger sig baglæns og går i gradvis opløsning. Så vil vort Europa igen bestå af snese af suveræne lande med ukoordinerede og forskellige udenrigspolitikker med forskellige allianceforhold og uden større, gensidige forpligtelser.

Nogle vil føre en udenrigspolitik, der imødekommer Rusland, og andre vil fastholde forbindelsen til USA, der ikke vil have et Europa, det ikke kan regne med, alt mens briterne sejler i deres egen sø. I den situation kan den russiske ekspansionspolitik blive forstærket med ekstra pres på de baltiske republikker, og hverken Ukraine eller Georgien vil kunne opnå nogen betydningsfuld, europæiske opbakning.

Mod syd vil Tyrkiets præsident Erdogan uden problemer kunne forstærke sin prorussiske og anti-europæiske politik. Desuden vil der aldrig kunne opstå et europæisk værn mod og svar på den med sikkerhed voldsomt voksende, illegale immigration via Nordafrika til det vesteuropæiske kontinent, hvilket vil føre til øget uro i vore lande.

Kan Europa ikke give et samlet svar på noget som helst, kan ingen af de europæiske lande modstå noget som helst. Derfor trues såvel vores indre som vores ydre fred af et EU i opløsning. Hvad friheden angår, vil vi næppe miste den i form af en invasion udefra, men vi vil på ny være nødsaget til at tilpasse os den stærkeste magt i vores nærområde. Og den magt vil være Rusland.

Europas fremtid er ikke et computerspil, hvor man bare kan spille et nyt, når man har tabt det første. I virkelighedens verden er der ikke noget ”replay”.

Forrige artikel Jens-Peter Bonde: Sådan undgår EU at dø af overvægt Jens-Peter Bonde: Sådan undgår EU at dø af overvægt Næste artikel Bendtsen: Venstrefløjens NGO-facade smuldrer i Bruxelles Bendtsen: Venstrefløjens NGO-facade smuldrer i Bruxelles