Pernille Weiss: Min første tid har lært mig, at mange i EU misunder Danmark

Halvvejs gennem første af forhåbentligt flere valgperioder som europaparlamentariker har jeg især lært, at det er et kæmpe plus og en stor udfordring at repræsentere Danmark, fordi vi kommer fra et overskueligt og umådeligt misundt land, som mange gerne vil lære af og derfor gerne lytter til. Også selvom de fleste godt ved, at de ikke bare kan kopiere os én til én.

For der findes ingen overhalingsbane uden bump på vejen frem til mere velstand og rimelig velfærd gennem løbende reformvilje og reformevne samt generel tryghed i hverdagen og tillid til de politiske institutioner og hinanden, som vi kender det i Danmark.

Derfor vil mange i EU gerne høre, hvad vi danskere har på hjertet, når det kommer til løsninger på konkrete udfordringer. Især dem, som ikke mener, at uniforme one-size-fits-all EU-koncepter er sundt for vedligeholdelsen af det mangfoldige Europa, som har gjort os rige netop i kraft af vores forskelligheder.

Heldigvis er de kollegaer stadigvæk flest. Men det er også op ad bakke. Og det har det været længe. Af tre centrale årsager.

Danmarks anseelse i EU skyldes innovative virksomheder
Den første handler om, at den anseelse og respekt, som Danmark nyder i EU, ærligt talt ikke skyldes politiske indsatser fra skiftende regeringer, Folketinget eller – med ærlig selvkritik – os europarlamentarikere.

Smadrer vi virksomhedernes incitament til at vælge og gro i EU, svinder vores økonomiske muskel ind, og det indre marked smuldrer

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Den skyldes primært de danske virksomheder. De uundværlige, unikke, innovative og dem, der er først med det nye, som de andre kan blive inspireret af. De trækker Danmarks attraktivitetsmotor.

Anseelsen skyldes ikke os politikere. Vi anses generelt for hellere at være lidt mere imod end lidt for meget for det, som vi ellers kunne lave sammen i EU. Det er vi for at være på den sikre side af en omgang smæk på de sociale medier i Danmark. Og der er bare større chance for jackpot, hvis du sætter alt på ren EU-bashing. Sådan er det. Endnu. 

Nationale udfordringer trækkes ind i Europa-Parlamentet
Den anden årsag drejer sig om – og det havde jeg ikke helt set omfanget af, før jeg blev valgt – at mange kollegaer i Europa-Parlamentet er gået til valg på at løse sit hjemlands udfordringer gennem initiativer fra Bruxelles.

Mange kollegaer har simpelthen opgivet tillid og håb om, at den nationale regering kan reformere deres land i tilstrækkeligt omfang. Derfor trækker de deres nationale udfordringer ind i Europa-Parlamentet i en tid, hvor vi i øvrigt har forsømt at vedligeholde den demokratiske samtale om subsidiaritet og nærhedsprincipperne.

Principper, som desuagtet, at de står i traktaten, og her understreger, at ingen kompetencer eller beslutninger skal længere væk fra borgernes hverdag end allerhøjst nødvendigt. 

Vi må ikke afskaffe CO2-kvoter
En allersidste erfaring, som jeg har gjort mig, og jeg gerne vil dele her, handler om, at mange såkaldte blå kollegaer tilsyneladende har glemt basale erhvervs- og konkurrencekraftvigtige principper. Eller lader dem vige for populistisk værdiskabelse.

Derfor stemmer de for udvanding af patentrettighederne. Derfor vil de forbyde naturgas, før vi har nok af den rene og grønne energi, og med den konsekvens, at vi må leve med olie og kul i længere tid end strengt nødvendigt.

Og derfor vil de afskaffe CO2-kvotekompensering (den, der også kaldes gratiskvoter), før vi har et andet instrument klar til at fastholde strategisk vigtige industrier og deres arbejdspladser. 

Det duer ikke. Smadrer vi virksomhedernes incitament til at vælge og gro i EU, svinder vores økonomiske muskel ind, og det indre marked smuldrer. Og det er trods alt det, som har gjort Danmark rigt og misundelsesværdig i en grad, så andre politiske kollegaer gider at høre, hvad en dansk parlamentariker fra et lille land mener.

Alt det har jeg lært indtil videre i Europa-Parlamentet, og alt det kommer jeg til at arbejde videre med. Og jeg kan forsikre, at jeg glæder mig. Godt nytår.