Debat

Pernille Weiss til kulturministeren: Facebook skal tæmmes i EU

Joy Mogensen melder sig ind i kampen for at få online platforme til at bidrage til mediernes økonomi. Hun skal slå koldt vand i blodet, for Facebook skal reguleres i EU-regi, skriver Pernille Weiss (K).

Vi skal
vi sikre os, at en aftale med Facebook ikke går udover den nuværende
mediestøtte, skriver Pernille
Weiss  (K).
Vi skal vi sikre os, at en aftale med Facebook ikke går udover den nuværende mediestøtte, skriver Pernille Weiss  (K).Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Pernille Weiss
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da demonstranter 6. januar stormede the Capitol i Washington, kunne jeg dårligt tro mine egne øjne.

Samtidig kunne jeg og resten af verden følge med i, hvordan Donald Trump brugte sociale medier til at tale direkte til sine tilhængere, mens de var inde i en af USA’s helligste bygninger.

Det er et eksempel på, hvorfor det er godt, vi i EU er i gang med at lave ny lovgivning for den digitale platformsøkonomi. For det er der i den grad brug for.

Godt vi har Australien
Forhandlingerne er delt i to spor. Det ene handler om konkurrencereglerne for virksomhederne, der bruger platformene, og det andet handler om regler for platformes ansvar og forbrugerbeskyttelse.

Sidstnævnte er der, vi har danske Christel Schaldemose (A) som Europa-Parlamentets chefforhandler. På det førstnævnte spor er det min tyske kollega, Andreas Schwab, der har bolden.

Især er det vigtigt, at Joy Mogensens iver efter at kopiere Australiens handlingsparathed ikke får negative konsekvenser for de danske medier.

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet
Trumps brug og misbrug af de sociale platforme – og deres ditto af ham, har vist, at digital platformsøkonomi ikke kun handler om spilleregler langt væk fra vores almindelige hverdag.

Det handler om, hvordan vi regulerer uden at kvæle – uanset om det handler om innovative virksomheders vækstbetingelser eller debatkulturen i vores demokrati. Kompliceret og næsten ikke til at gribe fat i.

Så er det godt, vi har Australien. Landet langt væk fra Europa, som alligevel ligner os EU-borgere på mange måder. Kæmpestor og mere end os vant til at være på egen galej.

Derfor trækker en handelsaftale med EU ud. Derfor tackler de illegal migration langt mere håndfast, end vi med vores geografiske placering nogensinde kommer til at gøre. Australien er både inspirerende – og skræmmende konsekvent.

Google rettede ind
Australien har nemlig gjort alvor af at ville tvinge tech-platformene til at betale nyhedsudbydere for indhold. Fordi de ikke bare skal kunne malke markedet uden at levere en slat tilbage i respekt for, at de bedste handler på et sundt marked gør begge parter glade.

Google har accepteret denne nye præmis og har lavet en aftale med Australien. Men Facebook vil helst ikke. De tog den brutale konsekvens, at lukke for australske brugeres mulighed for at finde og dele nyheder på platformene. Bum!

Læs også

At Google valget at rette ind og lave aftale med Australien tyder på en vis form for pragmatisk respekt for at udfoldelse i den frie verden forudsætter et vis mål af demokratisk deltagelse og ansvar, samt mådehold overfor, hvor meget markedet bør udnyttes i form af annonceopsætning.

Noget tyder på, at boomerangens oprindelsesland har fundet balancen med Google.

Facebook skal tæmmes gennem EU
I Australien kører nyhedstrafikken på Facebook igen mere eller mindre som den plejer. 

Udlægningen og perspektiverne af forhandlingerne stritter dog endnu i mange retninger og set fra EU’s vinkel, er det nu, vi skal skrive noter til at lære af det, vi ser ‘down-under’.

Især kulturministeren, som lyder til at være sprunget på banen som en frisk kænguro. Det har Australiens regering brugt til egen kampgejst.

Jeg håber, hun slår koldt vand i blodet og respekterer, at hvis Danmarks skal tæmme Facebook, sker det gennem EU og ikke alene fra taburetten på Slotsholmen.

Især er det vigtigt, at Joy Mogensens iver efter at kopiere Australiens handlingsparathed ikke får negative konsekvenser for de danske medier.

Undgå betaling per kliks
For det første må Kulturministeren forholde sig til det problematiske i, at medierne skal forhandle kollektivt med tech-selskaberne. Det vil skævvride balancen mellem de store etablerede medier og de medier, der ikke er medlem interesseorganisationen Danske Medier.

Samtidig vil sådan en forhandling med stor sandsynlighed fordele penge fra Facebook efter mediernes størrelse, hvilket kan sløve innovationstempoet i mediebranchen.

Dernæst skal vi undgå, at en betaling vil basere sig på antallet af kliks eller hvor meget opmærksomhed et opslag kan tiltrække. Gør vi det, vil vi skabe en model, hvor mere seriøse medier bliver forfordelt af tabloide mediers jagt efter hurtig anerkendelse.

Sidst men ikke mindst skal vi sikre os, at en aftale med Facebook ikke går udover den nuværende mediestøtte.

Hvis der kommer x-antal millioner i kassen fra tech-giganten, vil det være oplagt at sige, at vi så kan trække penge ud af mediestøtten, der sidste år var på 371 millioner kroner. (Dertil kommer 3,1 milliarder kroner til DR).

Det vil være noget af et selvmål, hvis vi i stedet for at begrænse Facebook rent faktisk ender med at give den større magt.

Politikerne skal se ud over egne behov
EU bør skrue op for tempoet af de nuværende lovgivningsprocesser samtidigt med, at vilkår for at europæiske virksomheder kan udvikles frem til at udfordre tech-giganternes magtkoncentration uden at verdens globale kommunikation sendes tilbage til regionale brevsdueslag.

Parallelt hermed skal vi politikere gøre os mere umage med at få netop de digitale platforme i tale. Det duer ikke, at vi kun bruger dem til at øge vælgernes kendskab til os selv og i særlige valgkampslogikker.

Mens vi gør det, er jeg sikker på, at de publicistiske kulturarvsbærende virksomheder med deres aviser, magasiner, TV og radio knokler derudaf med at re-designe deres forretningsmodeller. Meget gerne uden at forestille sig, at der kun findes få og meget dominerende tech-giganter i fremtiden.

Ovenstående håber jeg, at Schaldemose og Schwab holder øje med, når de passer deres del af lovmøllen for den digitale platformsøkonomi.

Hun må gerne nære vilkårene for, at vi borgere huskes på vores eget ansvar på nettet. Han må gerne sikre, at europæiske virksomheder nemt kan skifte mellem digitale platforme, så de kan være der, hvor deres kunder – og vores pluralistiske demokrati – har bedst af at være.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00