Peter Kofod: EU er blevet en farlig union, og Danmark taber på alle områder

Af Peter Kofod (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Dette indlæg er Peter Kofods tale ved Europa-Parlamentets State of the European Union-arrangement i Altingets gård 7. september.

I skåltalerne hører vi ofte om, hvilket EU vi drømmer om at få. Jeg synes, at vi i højere grad har brug for debatten om, hvilket EU vi faktisk har. Lad os sætte drømmefabrikken i stå - og i stedet pudse brillerne.

Og lad mig starte med den bitre realitet: For 34 år siden fik danskerne at vide, at unionen var stendød. I hver en krise siden, har nekrologerne over EU været skrevet. Og de har alle taget fejl.

Lad mig sige det, som det er: Unionen er ikke død, heller ikke tæt på det - den er mere levende og sulten end nogensinde før!

En sulten og farlig union
Al virakken om unionens snarlige død har været medvirkende til at skabe en stærkere union med flere penge og mere magt.

Jeg vil gerne vove at påstå, at uanset hvor vi kigger os hen i de næste år, så kommer det, der er den danske linje, til at løbe ind i markante nederlag - som vi altid gør.

Peter Kofod (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

På den ene side har vi en sulten - og farlig - union, der vil bestemme over vores velfærdsydelser, der gør indhug i beskæftigelses- og socialpolitikken, der har store drømme om udenrigspolitisk indflydelse. Og som i meget høj grad ønsker at detailstyre vores liv og vores lande. 

På den anden side sejler det på de områder, hvor EU allerede har fået muligheden for at levere: På de ydre grænser, der stadig er lasede og hullede, har EU hverken formået at beskytte de europæiske borgere mod en afrikansk- og mellemøstlig folkevandring - eller fjerne incitament-strukturerne for de migranter, hvis håb og liv ofte ender på bunden af Middelhavet.

På mange måder, har EU udviklet sig til en skuffelse.

Danmark vil tabe igen og igen
Danmark er et lille land, og selvom det er en hård sandhed, så bestemmer vi rundt regnet intet - om vi sidder ved bordet eller ej.

Jeg vil gerne vove at påstå, at uanset hvor vi kigger os hen i de næste år, så kommer det, der er den danske linje, til at løbe ind i markante nederlag - som vi altid gør.

Vi kommer til at tabe på beskæftigelses- og socialområdet. Vi kommer til at løbe ind i nederlag på udlændingedagsordenen, på grænserne.

Hvis man er i tvivl, så se på det seneste halve år. Alt det, man dårligt kunne have forestillet sig for et år siden uden at være blevet kaldt for konspirationsteoretiker, er sket.

Større budget, højere pris for medlemskabet, fælles lån, der bringer os tættere på euroen. Store pengegaver til lande, der ikke vil reformere sig selv - mens vi gør det. Og egne skatter og afgifter.

For ikke så længe siden var alene budgetdiskussionen rent gak ifølge den danske statsminister - alligevel blev det sådan. De små, sparsommelige lande tabte over hele linjen! Og sådan vil det fortsætte.

Europas Forenede Stater
Når vi taler om en State of the Union-tale, så giver det en helt ny betydning. For EU er ved at udvikle sig til en decideret union af Europas Forenede Stater.

Det er ikke længere et fremtidigt skrækscenarie, som man kan joke med i ungdomspolitiske kampagner. Det er benhård alvor.

Den føderale union er lige foran os. Og den holder sig ikke tilbage for danske regeringer, der påstår at være EU-skeptiske.

Det, synes jeg ikke, tjener Danmarks bedste interesse at være en del af. Og derfor vil jeg sige det meget klart: Samhandel, koordinering og sikkerhedssamarbejde er i alles interesse, EU eller ej, men jeg vil hellere træde ud af EUs føderale formynderi, end jeg vil ende i et scenarie, hvor vi kaster dansk finanspolitik og den danske model over bord og bliver en lille stat i en føderal union.

Det talte ord gælder.