Plastikskat, 10.000 grænsebetjente og dobbelt op på forskningskroner: Det er nyt i EU’s langtidsbudget

OVERBLIK: EU’s næste syvårsbudget får vokseværk, indfører nye EU-skatter og kommer til at gøre ondt på landmændene, hvis det står til EU-Kommissionen.

EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker tog direkte i Europa-Parlamentet for at fremlægge forslaget til EU's næste syvårs-budget.
EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker tog direkte i Europa-Parlamentet for at fremlægge forslaget til EU's næste syvårs-budget.Foto: Europa-Kommissionen
Kristoffer KvalvikRikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”Et moderne, forenklet og mere fleksibelt” EU-budget. Sådan præsenterede kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag sin vision for, hvordan Unionen skal bruge sine penge mellem 2021 og 2027. Altinget peger her på, hvad der er nyt:

Budget med lille vokseværk
Det næste EU-budget bliver på 1.135 milliarder euro. Det svarer til 1,11 procent af det samlede EU-bruttonationalprodukt. Dermed sprænges det loft på én procent, som den danske regering er stærkt forhippet på skal blive på plads. Og budgettet vokser, selv om antallet af medlemslande skrumper fra 28 til 27, når briterne forlader klubben.

Det tal er dog beregnet uden at tage hensyn til inflationen over den syvårsperiode, som budgettet dækker. Indregnes den, lyder beløbet på 1.279,4 milliarder euro – altså omkring 9.500 milliarder kroner.

Det er til gengæld en del lavere end frygtet. Helt til det sidste har Kommissionen leget med tal, der var noget højere.

 

Kommissionens samlede forslag i euro. (Foto: EU-Kommissionen)

Respekter de fælles værdier, eller bliv trukket i støtte
En stor nyskabelse, der kommer til at blive stærkt kontroversiel, er koblingen mellem EU-støtte og overholdelse af fællesskabets interne spilleregler.

Efter at lande som Polen og Ungarn konsekvent har udfordret retsprincipperne ved blandt andet at pille ved domstolenes uafhængighed, foreslår Kommissionen nu at suspendere eller begrænse midlerne til lande, der ikke respekterer de fælles spilleregler.

EU vil have flere egne penge
For at fylde EU-kasserne uden at skulle i lommerne på medlemslandene foreslår Kommissionen en række nye indtægtskilder til sig selv.

De vil have

  • 20 procent af pengene fra EU’s CO2-kvotehandelssystem
  • Tre procent af et nyt konsolideret selskabsskattegrundlag, som er på trapperne
  • En plastikskat, der udregnes på grundlag af mængden af plastemballage, der ikke genanvendes i hver medlemsstat på 0,8 euro per kilo.
  • Desuden vil de skære den andel af told på varer udefra, som EU-landene i dag må beholde, fra 20 procent til 10 procent.

I alt håber de, at det kan skaffe i alt 22 milliarder euro til EU-budgettet årligt.

Her skal der skæres
EU’s landbrugsstøtte og pengene til de fattigste regioner, de såkaldte samhørighedsmidler, bliver klippet med fem procent i forhold til nu. I forhold til landbruget har Kommissionen tænkt sig at lade de store landbrug holde for, så der bliver skåret forholdsvist mest i støtten til dem, der henter de største summer.

10.000 grænsevagter
Flygtningestrømme udefra har skabt debat om EU’s ydre grænser, som mange ser som værende for svagt bevogtede. Derfor foreslår Kommissionen, at man øger budgettet for migration og grænsekontrol fra 13 milliarder euro til 34,9 milliarder.
De penge skal blandt andet bruges på at øge antallet af grænsevagter. Rundt regnet 10.000 af dem skal fremover beskytte EU’s ydre grænser.
Yderligere foreslås det, at man opretter en fond, der skal støtte medlemsstaternes arbejde med grænsekontrol og samtidig sikre den fri bevægelighed inden for grænserne.

Paris-aftalen skal afspejles
For at kunne overholde målene i den globale klimaaftale indgået i Paris foreslår Kommissionen, at man i budgettet for 2021-2027 bruger 25 procent af EU’s udgifter på klimaindsatsen. I budgettet fra 2014 til 2020 var det 20 procent, der gik til klima, så der er tale om en stigning, omend grønne kræfter ønskede sig, at den var blevet betydeligt større.
Det er særligt på Kommissionens nye forslag til en fælles landbrugspolitik, at klimaambitionerne skal indfris. Her vil man støtte overgangen til et mere bæredygtigt landbrug. For eksempel skal alle landmænd, der modtager støtte fra EU, overholde en række krav relateret til klimaforandringer, vand, jord og biodiversitet.

Flere penge til unge, digital og forskning
Det store Erasmus-udvekslingsprogram for unge europæere bliver fordoblet til 30 milliarder euro, mens satsningen på digital omstilling og til udbyggelse af netværk bliver ni-doblet til omkring 12 milliarder euro. Samtidig vil Kommissionen have dobbelt op på forskningsbudgetterne, så der investeres 114,8 milliarder euro i forskning og innovation.
Af de penge skal 97,9 milliarder gå til det næste forskningsrammeprogram. 

Mere fokus på forsvar
Sikkerhed og forsvar får tilført 40 procent flere midler i Kommissionens forslag med oprettelse af en 13 milliarder euro stor forsvarsfond til udvikling og kapacitetsopbygning. Derudover skal der afsættes 6,5 milliarder euro til at sørge for militær mobilitet i Unionen. I regi af Unionens udenrigspolitik vil der også afsættes penge til en såkaldt fredsfacilitet, der skal bruges til fælles missioner uden for EU's grænser.

Et nyt eurobudget?
Det har været et hedt ønske fra blandt andet den franske præsident, Emmanuel Macron, at euro-landene fik deres eget budget. Sådan bliver det ikke. I stedet foreslår Kommissionen at afsætte 25 milliarder euro til at støtte økonomiske reformer i eurolandene, ligesom lande på vej ind i euroen også vil kunne støttes. Dertil kommer nye muligheder for at låne penge i krisetider, så vigtige offentlige investeringer ikke sættes på hold.

Rabatsystem sløjfes
I dag får en række lande rabatter på deres medlemskabskontingent, herunder Danmark. Det system vil Kommissionen sløjfe. Men da det kommer til at gøre rigtig ondt på en række lande, foreslår de at udfase de nuværende rabatter over fem år.

Kommissionen ønsker øgede budgetter på følgende områder. (Foto: EU-Kommissionen)

Find alle budgetforslagene her. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00