Podcast: Juleskænderi om nationalisme ryster Europas største politiske familie

PARLAMENTET #109: Hvorfor holder kansler Merkels CDU'ere hånden over Ungarns Viktor Orban, når de fleste af Europa-Parlamentets konservative vil have hans udskældte parti smidt ud af deres gruppe, EPP? Hør forklaringen fra Pernille Weiss (K) i årets sidste podcast.

Merkel tøver med at smide Orban ud af Europas konservative familie. 
Merkel tøver med at smide Orban ud af Europas konservative familie. Foto: Laszlo Balogh/Reuters/Ritzau Scanpix

Abonner på Parlamentet i iTunes | Acast | Spotify

Har de ungarske nationalister stadig en plads i Europas konservative familie – og kan EU stadig nå at lave en handelsaftale med briterne inden det endegyldige Brexit til nytår?

Det er de to store spørgsmål, som Altingets podcastvært, Thomas Lauritzen, kaster sig over i årets sidste europæiske podcast sammen med EU-redaktør Rikke Albrechtsen.

”Det var alligevel bedre, at Viktor Orban stod inde i teltet og pissede ud, end at han stod udenfor og pissede ind,” siger Albrechtsen om grunden til, at EU’s konservative partisammenslutning, EPP, i en årrække har accepteret Orbans regeringsparti, Fidesz, som medlem af deres politiske familie og deres politiske gruppe i Europa-Parlamentet.

Efter ti års provokationer fra Ungarns leder og en lang række sammenstød med EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet er der meget stor utilfredshed med Fidesz i den konservative parlamentsgruppe.

Det eneste danske medlem af Parlamentets kristen-konservative gruppe, Pernille Weiss (K), havde gerne set Viktor Orbans delegationsleder smidt ud af gruppen under et møde i denne uge.

Mange var enige med hende, men det skete ikke alligevel.

Hvorfor? Det kan du høre Weiss forklare i denne uges podcast.

”EPP er et stort, gammelt og tungt parti. Skilsmisser, afsked og dødsfald er noget, der virkelig trækker tænder ud,” siger hun.

”Det tager tid. Men jeg er ret sikker på, at der er en skilsmisse på vej,” siger Pernille Weiss.

Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsen taler også om de sidste to uger af forhandlingerne om EU’s fremtidige forhold til Storbritannien… er der stadig en chance?

Hør om det i Altingets sidste europæiske podcast før jul.

 

Abonner på Parlamentet i iTunes | Acast | Spotify


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

Viktor Orbán

Premierminister, Ungarn
jurist (Eötvös Loránd University 1987)

0:000:00