Politikernes og sprogets røde linjer

Af Martin Lund
Cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet

I august 2016 blusser et relativt nyt udtryk i det danske sprog op. Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsen er i vælten med slet skjulte trusler om at vælte Venstres mindretalsregering hvis ikke der kan findes et kompromis om at sænke topskatten. Samuelsen taler om partiets politiske smertegrænse, som han også kalder en ”rød linje”.

Der findes i Infomedia med stigende hyppighed op gennem 00’erne forekomster af denne amerikanske betydning af ”rød linje”, men da altid i forbindelse med USA’s udenrigspolitik i Mellemøsten.

Fra cirka 2012-13 sker en mindre eksplosion i hyppigheden, men stadig hovedsageligt med reference til konflikterne i Mellemøsten eller i det mindste andre geopolitiske konflikter.

Fra cirka 2012-13 sker en mindre eksplosion i hyppigheden, men stadig hovedsageligt med reference til konflikterne i Mellemøsten eller i det mindste andre geopolitiske konflikter.

Martin Lund

Samuelsens brug af udtrykket i august 2016 er ny og slynges via blandt andet Ritzau ud i alle danske dagblade og på tv. Andre politikere begynder også at tale om røde linjer for – bevidst eller ubevidst – at hægte sig på den sproglige dagsorden.

Mikrofonholdende reportere er begyndt at spørge politikerne om røde linjer, og klummeskribenter giver sig til at flette udtrykket ind i deres skriblerier for at vise at de også har læst den politiske morgenpost.

En ”rød tråd” er også noget vi forholder os langs med, jævnfør begrebet ”den røde tråd”, som betyder sammenhæng. Og blandes dette gode danske udtryk sammen med anglicismen ”rød linje”, går sproget yderligere i skuddermudder.

Martin Lund
Cand.mag. i dansk og retorik.

I løbet af ganske få døgn er udtrykket således banket ind i Infomedias tekstkorpus med et anseeligt antal forekomster, og ikke mindst har det etableret sig i den politisk-journalistiske boble som en pludselig gangbar sprogbrug. I første omgang skrives der dog næsten altid ”såkaldt(e)” foran ”rød(e) linje(r)”.

I en debat om Syriens diktator, Bashar al-Assad, i Deadline den 9. april 2017 er vi tilbage ved arnestedet for ”rød linje” i dansk sprogbrug, nemlig USA’s ”red lines”. Som det naturligste i verden (og i øvrigt med en udbredt inkongruens udgjort af metonymisk ental og til dette ental henvisende flertal) siger Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg: "Jeg synes at der må være nogle minimale røde linjer i en verden, så enhver diktator ikke ved at de har frit spil."

Og nu går det hurtigt. Den 17. april bruger Lykke Friis ”rød linje” idet hun udtaler sig som formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, hvilket resulterer i Ritzau-overskriften: ”Lykke Friis: Dødsstraf i Tyrkiet er den røde linje for EU”. Og allerede den 21. april får en udtalelse fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen igen ”rød linje” op på overskriftsniveau. Hermed synes ”rød linje” at være endegyldigt cementeret i dansk sprogbrug, nu uden forbehold og endda med direkte indtog i overskrifterne.