R: EU skal med på it-vognen og skrotte ligegyldige kommissærer

DEBAT: Den nye EU-Kommission er lovende, men der er også plads til forbedring. EU bør være frontløbere inden for teknologi og burde skære overflødige kommissionsposter fra, skriver Morten Helveg Petersen (R) og Karen Melchior (R).

Af Morten Helveg Petersen (R) og Karen Melchior (R)
Medlemmer af Europa-Parlamentet

Set med radikale briller er der meget at glæde sig over ved udpegningen af den nye EU-Kommission. Klimaet har fået topprioritet. Der er ligestilling. Og Margrethe Vestager kan fortsætte sit flotte arbejde med konkurrenceområdet og ovenikøbet lægge den digitale agenda oveni. Flot!

Hollandske Frans Timmermans skal være ansvarlig for ”European Green Deal” som formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, slog an før sommer. EU skal være førende i bekæmpelsen af klimaforandringer, og en plan skal laves i løbet af de første hundrede dage med den nye kommission.

Ambitiøst og spændende. Djævlen vil ligge i detaljen som sædvanligt, men det er gode tegn på, at klimaet virkelig har fået høj prioritet.

EU som bannerfører
Der er udpeget i alt 27 kommissærer, da englænderne ikke længere vil være med. Heraf er 13 kvinder, så kønsbalancen er i orden. Det er første gang, det sker, og det er en flot markering af, at ligestilling også er en prioritet.

Historisk har vi set, at EU går forrest i ligestillingen på en række områder i konkret lovgivning. Nu også når det gælder besættelsen af topposterne. Det er også herligt, at der bliver kontinuitet i konkurrencelovgivningen, når Margrethe Vestager kan fortsætte arbejdet. Og når så porteføljen udvides med det digitale område, bliver det endnu bedre.

Datasikkerhed, 5G, beskyttelse af privatliv – alt sammen vigtige og tunge emner, som nu kan få mere fart og dynamik. Derudover viser Vestagers højprofilerede sager mod de store techvirksomheder, at konkurrencepolitik hænger tæt sammen med det digitale.

EU's hængepartier
Europa udnytter ikke sit potentiale på det digitale område. Vi er i dag nettoimportør af digitale tjenester. Det skyldes blandt andet, at vores virksomheder i alt for høj grad ikke har mulighed for at udnytte deres potentiale for innovation og vækst i EU, men flytter ud.

En bunden opgave inden for de første hundrede dage bliver et europæisk udspil om de menneskelige og etiske aspekter af kunstig intelligens. Europa skal være global frontløber på teknologisk udvikling med mennesker i fokus.

Der er ting, der er knap så gode. Fordelingen af poster viser også med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er at sammensætte en kommission med 27 meningsfulde poster. Nogen af dem er så overlappende, at det bliver mere end almindelig svært at se, hvordan det skal spille ud.

Der er en kommissær for værdier, én for demokrati – hun er også ansvarlig for demografi, hvad det så end betyder – og en kommissær, der skal beskytte den europæiske ′way of life′. Særligt sidstnævnte kan blive kontroversielt, da vedkommende angiveligt som led i jobbeskrivelsen skal have ansvar for migration og beskyttelse af de ydre grænser.

Hvordan det lige er blevet til at beskytte den europæiske måde at leve på, vil vi og resten af Parlamentet interessere os intenst for.

Én lader livet 
Nu skal Europa-Parlamentet have kommissærerne i høring. Og særligt den ungarske kan forvente sig en tur i rutsjebanen. Kandidaten til kommissærposten, László Trócsányi, bedre kendt som Orbáns højre hånd, var Ungarns justitsminister fra 2014, indtil han blev valgt til Europa-Parlamentet i maj.

Som justitsminister indførte Trócsányi en række love, der udløste juridiske konflikter med Europa-Kommissionen. Han indførte desværre også love, der kriminaliserede ngo'er på grund af deres hjælp til flygtninge samt foranstaltninger, der førte til, at Det Centraleuropæiske Universitet blev tvunget til at forlade Budapest.

Han skal derfor ikke regne med, at Europa-Parlamentet har fløjlshandskerne på i høringerne. Så der venter masser af spørgsmål, debat og drama. Europa-Parlamentet har for vane at udse sig mindst én i flokken af kommissærer, der må lade livet. Mon ikke det gentager sig denne gang?

Forrige artikel ALT: EU-budgettet skal prioritere klima og fælles løsninger, ikke Fort Europa ALT: EU-budgettet skal prioritere klima og fælles løsninger, ikke Fort Europa Næste artikel EU i Danmark: EU-Kommissionen tager politisk lederskab for ligestilling EU i Danmark: EU-Kommissionen tager politisk lederskab for ligestilling
  • Anmeld

    Jesper Lund · IT-Politisk Forening

    Techgiganternes dominans i EU

    Morten Helveg Petersen og Karen Melchior bemærker, at EU er nettoimportør af digitale tjenester.

    Hvis der hermed menes sociale medier og andre online tjenester til almindelige borgere medier, er der ikke nogen udsigt til at de amerikanske techgiganters dominans bliver ændret. Snarere tværtimod.

    Og det er ironisk nok i høj grad EU-lovgivernes og EU-Kommissionens egen skyld!

    Inden for de sidste par år har vi set EU-love, EU-lovforslag og andre EU-initiativer (soft law), som søger at regulere onlinetjenester (platforme) ud fra en antagelse om at alle platforme er techgiganter. Når man opstiller lovkrav eller "soft law" krav (fx EU-Kommissionens pression mod onlinetjenester for at få dem til at fjerne uønsket brugerindhold, se https://www.altinget.dk/digital/artikel/jesper-lund-ytringsfriheden-er-under-afvikling-hos-techgiganterne), som kun techgiganterne kan opfylde, bliver der ikke plads til andre end techgiganterne.

    Det netop vedtagne copyright-direktiv forpligter onlineplatforme til proaktivt at forhindre ophavsretslige krænkelser, i praksis med automatiserede uploadfiltre. Kun techgiganterne har teknologien til dette. Alle platforme med brugergenereret indhold, store som små, skal indgå licensaftaler med ukendte rettighedshavere for det ukendte indhold, som ukendte brugere måske kunne finde på at uploade. Kun techgiganterne har juridiske og økonomiske ressourcer til dette.

    Et forordningsforslag under behandling om forebyggelse af terrorrelateret onlineindhold ser ud til at forpligte alle platforme, store som små, til at have et 24/7 kontaktpunkt, som kan reagere på henvendelser fra myndigheder inden for en time. Kun techgiganterne har ressourcer til dette. Det med kontaktpunktet, der skal reagere inden for en time, er i øvrigt det absolutte "best case" scenarie for hvor denne forordning lander. Kommissionens oprindelige forslag og Rådets ændringsforslag har endnu flere krav om proaktiv "duty of care" patruljering (uploadfiltre), som kun techgiganterne i praksis vil være i stand til at opfylde.

    Den nye EU-Kommission vil fremsætte et forslag om en Digital Services Act. Hvad det forslag kommer til at indeholde ved vi selvsagt ikke, men indikationer fra lækkede dokumenter, med bl.a. UK-inspirerede (ironisk nok) "duty of care" forpligtelser om øget privatiseret patruljering af brugernes indhold, ser ud til at fortsætte tendensen fra de sidste par år: techregulering ud fra antagelsen om at alle platforme er som Facebook og YouTube, hvorefter dette bliver en selvopfyldende profeti..