Rådgiver: Her er 10 grunde til at normalisere forholdet til Rusland

Men man valgte i dette tilfælde at stå fast på grænsers ukrænkelighed, som set fra Rusland var udtryk for dobbeltmoral.

Ukraine var et særligt tilfælde, ikke mindst på grund af Krims historiske og militære betydning for Rusland, hvorfor annekteringen ikke kan tages som bevis på russiske planer om invasion af andre østeuropæiske lande.

4. Sanktionerne mod Rusland virker modsat hensigten
Vestens sanktioner har gjort ondt i Rusland, men skabt større – ikke mindre – opbakning til Putin-regimet.

Sanktionerne har medvirket til at gøre det mere nationalistisk og aggressivt, og intet tyder på, at de vil få det til at opgive Krim.

5. Sanktionskrig skader begge parter og gavner Kina
Russiske modsanktioner har også gjort ondt i EU’s hårdt trængte yderområder, herunder dansk landbrug.

Rusland har store naturressourcer og et udviklingspotentiale, som man nu vender sig mod Kina for at få indfriet.

Danmark har ingen interesse i et fattigt og nationalistisk Rusland, men i et normalt økonomisk og kulturelt samkvem, som på sigt kan styrke russisk demokrati.

6. Betydningen af russisk cyberkrig overdrives
Stater har altid anvendt spionage og propaganda og brugt de nyeste medier dertil.

I dag bruger alle IT-hacking til spionage- og trusselsformål og sociale medier til at fremme deres politiske mål, inklusiv – og ikke mindst radikale islamister – der ser en fordel i fejlslagen integration.

Man kan således ikke på forhånd gå ud fra, at alle robotter er russere.

Påvirkningskampagner virker kun, hvis der er klangbund for budskaberne. Når det undertiden antages, at russisk påvirkning var udslagsgivende for Brexit og valget af Trump, griber man til en énfaktor-forklaring, som for længst er forladt inden for samfundsvidenskab.

Det er trods alt ikke russerne, der har opfundet populisme og sociale- og integrationsproblemer i Vesten.

Til det kommende valg til Europa Parlamentet, vil den aktuelle logik i russisk påvirkning være at styrke anti-EU-partier. Derimod er det svært at se, hvad den skulle satse på ved folketingsvalget.

Styrkelse af DF eller Nye Borgerlige giver ikke mening, al den stund disse partier er Nato-venlige og Rusland-hardliners.

7. Nødvendigt at leve med Rusland i Syrien
Rusland var formentlig udslagsgivende for Bashar al-Assads sejr i Syrien, da Vesten ikke ydede megen støtte til den frie syriske hær.

Som borgerkrigen udviklede sig, var alternativet ikke en demokratisk, men en islamistisk magtovertagelse.

For Rusland var stabiliteten afgørende med udviklingen i Libyen som et skræmmebillede, efter at de modstræbende var gået med til at fælde Muammar Gaddafi.

Genopbygning af Syrien og repatriering af 10 millioner flygtninge og fordrevne er nu en fælles interesse for Europa, Rusland og mellemøstlige nabolande.

Desuden udgør den russiske tilstedeværelse en buffer mellem Israel og Iran/Hizbollah, efter at USA de facto har trukket sig ud af Mellemøsten.

8. Ikke i Danmarks interesse at lægge sig ud med Tyskland og Rusland
Hvis Danmark insisterer på en anden placering af gasrørledningen North Stream 2 end den allerede eksisterende North Stream l, går man imod ikke bare russiske, men også tyske ønsker.

Trods krige og besættelse har Vesttyskland/Tyskland hele tiden ønsket et funktionelt forhold til Sovjet/Rusland siden 1960’ernes Østpolitik.

Det vil være ironisk, hvis Danmark indtager en risikabel position for at stå sig godt med USA, der under Donald Trumps administration selv synes at ønske et bedre forhold til Rusland og ellers i gang med at isolere sig.

9. Dårligt forhold til Rusland er ikke en naturlov
Danmark og Rusland har historisk haft et venskabeligt forhold og flere gange været allierede mod Sverige og Tyskland.

Den berømte opdagelsesrejsende Vitus Bering var dansker i russisk tjeneste, og tusinder af danskere emigrerede til det vilde Østen omkring år 1900.

Store russiske forfattere og komponister er en selvfølgelig del af den europæiske kulturarv.

10. Andre muligheder end mere konflikt
Man kan dæmpe tonen til fordel for at lade diplomatiet gøre sit arbejde.

I første omgang ved at prioritere gennemførelsen af de Minsk-aftaler om fred i Ukraine, som Tyskland og Frankrig har været med til at udarbejde.

I næste omgang ved at erkende, at Krim – ligesom Kosovo – er et fait accompli og stoppe den for alle parter skadelige sanktionskrig.

Med et endemål om at gøre et af de store europæiske lande til medspiller frem for modspiller.