Rådgiver: Her er 10 grunde til at normalisere forholdet til Rusland

KRONIK: Der er behov for at nedtrappe konflikten med Rusland. Sanktionerne mod Rusland virker modsat hensigten, og et dårligt forhold til landet er ikke en naturlov, skriver rådgiver Gunnar Olesen, der giver ti grunde til at normalisere forholdet til Rusland.

Af Gunnar Olesen
International rådgiver

Danske politikere og medier taler om en russisk trussel i lighed med det gamle fjendebillede fra den kolde krig.

De største internationale partnere, USA og Tyskland, har dog et mere nuanceret syn. Et nordisk forsvarsministermøde i januar i år fandt behov for nedtrapning af en konflikt, som truer med ny atomoprustning i Europa.

Det er der flere gode grunde til:

1. Ny kold krig bunder i tvivlsom interessemodsætning
Konflikter mellem stater skyldes normalt modsatrettede interesser, for eksempel om territorier eller vilkår for handel.

Den aktuelle konflikt med Rusland i en europæisk opfattelse af russisk ekspansionslyst mod vest. Beviset finder man i russisk besættelse af Krim i 2014 og støtte til oprørere i det østligste Ukraine.

Man hæfter sig ved, at Vladimir Putin-regimet vil have Rusland anerkendt som en stormagt, men glemmer, at det kun har den halve befolkning af Sovjetunionens og ikke står i spidsen for en Warszawa-pagt.

Det har et stærkt militær, men ikke på niveau med Nato’s, og en svag økonomi. Dets egentlige geopolitiske udfordring er at fastholde kontrol over Sibirien over for et Kina med en ti gange så stor befolkning og økonomi.

2. Konflikten har fået sin egen farlige dynamik
Konflikter kan være resultat af misforståelser og dårligt diplomati.

Vesten forpassede i 1990’erne muligheden for at inkludere Rusland i en europæisk ordning, hvorefter EU og Nato udvidede sine grænser frem til de russiske, i strid med hvad Rusland opfattede som aftalt. Da også Ukraine syntes at gå den vej, var den russiske reaktion udtryk for, at man følte sig truet fra vest.

Reaktionen fik Europa til at føle sig truet. Det svarede med sanktioner og Nato-tropper i Ruslands nabolande, hvorefter der kom russiske modsanktioner, militær manifestation i vores nærområde og internet-påvirkningskampagner.

Der står vi så. Senest med gensidige trusler mellem USA og Rusland om fornyet atomoprustning i Europa.

3. Ukraine-krisen var ikke så enkel
Ukraine-krisen og besættelsen af Krim blev, set fra russisk side, henholdsvis udløst af et statskup mod en folkevalgt præsident og retfærdiggjort ved et russisksindet befolkningsflertal på Krim, resultat af en tilfældig grænsedragning mellem sovjetrepublikker i sin tid.

Da et flertal i det østligste Ukraine efterfølgende rev sig løs, gav man dem en vis støtte. Men man udviste dog moderation ved ikke at erobre landforbindelse til Krim, men bygge en bro i stedet.

Vesten kunne, som man gjorde i Kosovo - i strid med de serbiske og russiske ønsker-  have lagt vægt på folkenes selvbestemmelsesret og arbejdet for en afstemning om nationalt tilhørsforhold eller skabelse af en forbundsstat.

Men man valgte i dette tilfælde at stå fast på grænsers ukrænkelighed, som set fra Rusland var udtryk for dobbeltmoral.

Ukraine var et særligt tilfælde, ikke mindst på grund af Krims historiske og militære betydning for Rusland, hvorfor annekteringen ikke kan tages som bevis på russiske planer om invasion af andre østeuropæiske lande.

4. Sanktionerne mod Rusland virker modsat hensigten
Vestens sanktioner har gjort ondt i Rusland, men skabt større – ikke mindre – opbakning til Putin-regimet.

Sanktionerne har medvirket til at gøre det mere nationalistisk og aggressivt, og intet tyder på, at de vil få det til at opgive Krim.

5. Sanktionskrig skader begge parter og gavner Kina
Russiske modsanktioner har også gjort ondt i EU’s hårdt trængte yderområder, herunder dansk landbrug.

Rusland har store naturressourcer og et udviklingspotentiale, som man nu vender sig mod Kina for at få indfriet.

Danmark har ingen interesse i et fattigt og nationalistisk Rusland, men i et normalt økonomisk og kulturelt samkvem, som på sigt kan styrke russisk demokrati.

6. Betydningen af russisk cyberkrig overdrives
Stater har altid anvendt spionage og propaganda og brugt de nyeste medier dertil.

I dag bruger alle IT-hacking til spionage- og trusselsformål og sociale medier til at fremme deres politiske mål, inklusiv – og ikke mindst radikale islamister – der ser en fordel i fejlslagen integration.

Man kan således ikke på forhånd gå ud fra, at alle robotter er russere.

Påvirkningskampagner virker kun, hvis der er klangbund for budskaberne. Når det undertiden antages, at russisk påvirkning var udslagsgivende for Brexit og valget af Trump, griber man til en énfaktor-forklaring, som for længst er forladt inden for samfundsvidenskab.

Det er trods alt ikke russerne, der har opfundet populisme og sociale- og integrationsproblemer i Vesten.

Til det kommende valg til Europa Parlamentet, vil den aktuelle logik i russisk påvirkning være at styrke anti-EU-partier. Derimod er det svært at se, hvad den skulle satse på ved folketingsvalget.

Styrkelse af DF eller Nye Borgerlige giver ikke mening, al den stund disse partier er Nato-venlige og Rusland-hardliners.

7. Nødvendigt at leve med Rusland i Syrien
Rusland var formentlig udslagsgivende for Bashar al-Assads sejr i Syrien, da Vesten ikke ydede megen støtte til den frie syriske hær.

Som borgerkrigen udviklede sig, var alternativet ikke en demokratisk, men en islamistisk magtovertagelse.

For Rusland var stabiliteten afgørende med udviklingen i Libyen som et skræmmebillede, efter at de modstræbende var gået med til at fælde Muammar Gaddafi.

Genopbygning af Syrien og repatriering af 10 millioner flygtninge og fordrevne er nu en fælles interesse for Europa, Rusland og mellemøstlige nabolande.

Desuden udgør den russiske tilstedeværelse en buffer mellem Israel og Iran/Hizbollah, efter at USA de facto har trukket sig ud af Mellemøsten.

8. Ikke i Danmarks interesse at lægge sig ud med Tyskland og Rusland
Hvis Danmark insisterer på en anden placering af gasrørledningen North Stream 2 end den allerede eksisterende North Stream l, går man imod ikke bare russiske, men også tyske ønsker.

Trods krige og besættelse har Vesttyskland/Tyskland hele tiden ønsket et funktionelt forhold til Sovjet/Rusland siden 1960’ernes Østpolitik.

Det vil være ironisk, hvis Danmark indtager en risikabel position for at stå sig godt med USA, der under Donald Trumps administration selv synes at ønske et bedre forhold til Rusland og ellers i gang med at isolere sig.

9. Dårligt forhold til Rusland er ikke en naturlov
Danmark og Rusland har historisk haft et venskabeligt forhold og flere gange været allierede mod Sverige og Tyskland.

Den berømte opdagelsesrejsende Vitus Bering var dansker i russisk tjeneste, og tusinder af danskere emigrerede til det vilde Østen omkring år 1900.

Store russiske forfattere og komponister er en selvfølgelig del af den europæiske kulturarv.

10. Andre muligheder end mere konflikt
Man kan dæmpe tonen til fordel for at lade diplomatiet gøre sit arbejde.

I første omgang ved at prioritere gennemførelsen af de Minsk-aftaler om fred i Ukraine, som Tyskland og Frankrig har været med til at udarbejde.

I næste omgang ved at erkende, at Krim – ligesom Kosovo – er et fait accompli og stoppe den for alle parter skadelige sanktionskrig.

Med et endemål om at gøre et af de store europæiske lande til medspiller frem for modspiller.

Forrige artikel EU-chef i Dansk Metal: Hvad gør EU, når kineserne kommer? EU-chef i Dansk Metal: Hvad gør EU, når kineserne kommer? Næste artikel R, ALT og SF: Kloden har brug for en stærk klimafløj R, ALT og SF: Kloden har brug for en stærk klimafløj
Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

INTERVIEW: Den menneskelige og økonomiske krise, som Europa befinder sig i lige nu, rammer så bredt og vilkårligt, at gamle dages holdninger til, hvad der kan gøres for at hjælpe lande i nød, må lægges til side, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.