Radikale, SF og Socialdemokraterne laver EU-valgalliance

"Vi fortsætter egentlig bare samarbejdet fra sidste valg. Det er en valgteknisk måde, der betyder, at vi kan forøge vores chancer for at blive valgt og dermed få indflydelse på Europa-Parlamentet. Det handler ikke om politik," siger sekretariatschef hos De Radikale Rasmus Grue Christensen.

Når partier indgår valgforbund, betyder det, at overskydende stemmer på et parti, som ikke omsættes i et mandat, overføres til et andet parti i valgforbundet.

Ved valget i 2009 endte De Radikale stemmer med at give Socialdemokraterne det fjerde mandat. Men normalt er det en fordel for de små partier at være med i valgforbund, mener De Radikale.

"Spærregrænsen til valget er ret høj, og derfor øger det chancen for mindre partier for at få fodfæste. Men det er nu engang altid vilkårerne, at man kan ende med ikke at blive valgt, og stemmerne så går til andre. Vi synes, så det er fint, at vi har sikret, at stemmerne går til EU-positive partnere i Socialdemokraterne og SF," siger Rasmus Grue Christensen.

SF-stemme kan ende i Venstres gruppe
Dansk Folkeparti har tidligere kritiseret valgforbundene for at være udemokratiske. Og Morten Messerschmidt (DF) har højlydt undret sig over, hvordan det kan være logisk, at en stemme på Margrete Auken (SF) kan gå til Morten Helveg Petersen (R).

I EU-sammenhæng går skillelinjerne noget anderledes end i Danmark: Så en stemme på SF kan i princippet ende hos en radikal, som samarbejder med Venstre i ALDE-gruppen i Europa-Parlamentet.

Vi ser det egentlig på samme måde som kommunalvalgene. Der indgår vi også i valgforbund, ligesom Dansk Folkeparti også gør det.

Rasmus Grue Christensen
Sekretariatschef, De Radikale

Men den kritik giver De Radikale ikke meget for.

"Vi ser det egentlig på samme måde som kommunalvalgene. Der indgår vi også i valgforbund, ligesom Dansk Folkeparti også gør det. Og ved kommunalvalget er de ikke for fine til det," siger Rasmus Grue Christensen.

LA går solo
Mandag oplyste Liberal Alliance, at partiet ikke ønsker at være del af valgforbund ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. Ved EU-valget i 2009 var Liberal Alliance i valgforbund med Konservative og Venstre, men partiet fik ikke nok stemmer til at komme ind.

Folkebevægelsen mod EU står også uden for valgforbund ved det kommende valg. Ved valget i 2009 var det dog netop valgfobundet med Junibevægelsen, som sikrede bevægelsen et mandat i Parlamentet.

Venstre og Konservative har endnu ikke officielt meddelt, at de indgår i valgforbund, men det er forventningen, at det vil ske ganske snart.  

Ved valget til Europa-Parlamentet skal Danmark vælge 13 parlamentarikere. Dermed er den reelle spærregrænse omkring 7,6 procent.