Regeringen indsætter soldater ved grænsen

GRÆNSEKONTROL: 160 soldater skal erstatte danske betjente ved grænsen i Sønderjylland. Samlet vil aflastningen svare til 128 årsværk, der kan komme hjem til politikredsene.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg fremlægger regeringens beslutning om at lade soldater erstatte betjente ved grænsebevogtningen.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg fremlægger regeringens beslutning om at lade soldater erstatte betjente ved grænsebevogtningen.Foto: /ritzau/Jens Dresling
Kristoffer KvalvikAmalie Bjerre Christensen

Bandekonflikt og terrortrussel er nogle af årsagerne til, at det snart vil være danske soldater, der bevogter den sønderjyske grænse.

Det forklarer justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse.

"Vi har besluttet, at Forsvaret fremover skal aflaste politiet ved grænsen og i bevogtningsopgaver sådan, at vi frigør betydelige politiressourcer," siger han.

Betjentene vil blive frigjort fra grænsen, og de fleste vil efterfølgende blive indsat i hovedstadsområdet, der har været plaget af bandekonflikt over sommeren.

Soldaterne vil være under politiets ledelse, når de bevogter grænsen. Og den beslutning bakker forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) op om.

"Forsvaret og Hjemmeværnet samarbejder allerede dagligt med politiet om mange forskellige opgaver. For eksempel har Hjemmeværnet i mere end et år bistået ved grænsen – nu udvider vi støtten ved grænsen med både Hjemmeværn og Forsvaret," siger han.

Støtte fra befolkningen
Beslutningen om at sende soldater til grænsen har været diskuteret længe på Christiansborg, hvor nogle partier har kaldt det uacceptabelt. Blandt befolkningen er der dog flertal for beslutningen.

Altinget kunne torsdag offentliggøre en meningsmåling, der viser, at 68 procent af vælgerne bakker op om beslutningen.

Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, forstår godt danskernes syn på militær ved grænsen.

”Det er et udtryk for, at danskerne har en stor tillid til både forsvaret og til politiet, og at vi har en tradition for at bruge de ressourcer, der nu en gang er, på en pragmatisk måde i Danmark,” siger han.

Henrik Ø. Breitenbauch kan godt se fordelene ved beslutningen.

"Man har en større ressource at trække på i tilfælde af kriser eller direkte til aflastning igennem længere tid," siger han, men fortsætter:

"Ulempen er så omvendt, at der dels skal sættes ressourcer af til særlige uddannelser, og dels er det ikke sådan, at forsvaret har en hel masse folk, der står og ikke laver noget."

Soldaterne skal starte 14 dages træning til bevogtningsopgaven 11. september.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Jens Henrik Højbjerg

Advokat, Civitas
cand.jur. (Aarhus Uni. 1982)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00